Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chile ... - Ordbøgerne: E - es ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
261
Chile
Ord, som ikke findes under C, ma
262
es—escape
fugle; af krybdyr og slanger er der faa arter, og ingen
er giftige. Fiskene ligner Ny-Seelands og Australiens.
Insekterne er sparsomme. — Om G.s folkemængde
har man ingen sikre oplysninger. Man anslaar den til
3 205 992 indb. (1903). Landets ældste befolkning var i s.
ildlænderne, i midten araukanere og i n. aymarastammer.
En stor del af befolkningen er blandede, efterkommere
af hvide og urindvaanerne. De er smeltet sammen
med de rene kreoler til én spansktalende nation. De
rene indianeres antal anslaaes nu til 50 000, n. f. Biobio
er de bosiddende og kristne, de s. f. Biobio boende deler
sig i to grene, kystindianerne (indianos costinos) og de
krigerske moluches, som bebor Åndernes dale. De
blandede (mestitser) kaldes i G. cholos (s. d.) og afkom mellem
disse og hvide chinos. De vigtigste byer er: Santiago,
Valparaiso, Concepcion, Talca, Ghillan og Iquique. Norsk
generalkonsul findes i Valparaiso, vicekonsul i Antofagasta,
Goronel, Iquique, Punta Arenas og Taltal. —Akerbrug
et landets hovednæringsvei, dog lider dette meget ved, at
jorden er samlet paa faa hænder. De vigtigste kornsorter er
hvede, havre, mais, desuden dyrkes bønner, poteter, tobak,
hamp samt en mængde vin og dadler, indigo og laurbær.
Af husdyr holdtes i 1903 182 821 heste, 829 953 okser,
1 335 332 faar, 165 280 gjeder, 135 471 svin. Til
melke-produktion har man begyndt at indføre engelsk kvæg.
Soltørket kjød (charque) er en vigtig eksportartikel,
lige-saa huder, ben, salt kjød, røgede tunger og skinker
samt konserverede frugter. Skogene i s. leverer
tømmer og bark. G. er meget rigt paa nyttige mineraler.
Vigtigst er natronsalpeter el. chilisalpeter (s. d.). I
forbindelse med produktionen af salpeter staar tilvirkningen
af jod, i 1904 udførtes der jod for 7 mill. kr.
Størstedelen af kobbermalmen smeltes i landet og eksporteres
i form af stænger; i 1904 udførtes for 26 mill. kr.
Guid fmdes nu i mindre mængde end før,
gjennem-snitlig 1 938 kg. aarlig, af sølv gjennemsnitlig 159 620 kg.
Jern findes, men ikke sammen med kul. Heldigvis for
G.s industri har man fundet ikke ubetydelige kullag, saa
G. selv kan smelte sin malm. Rige leier af guano findes
paa Lobosøerne, som staar under G s forvaltning, indtil
1 mill. tons er udført fra øerne, hvorefter de atter gaar
tilbiage til Peru. Industrien er ubetydelig, naar man
undtager bergverksdriften, ølbryggerier,
brændevinsbrænderier, sukker-, tobak-, likørfabriker. Handelen
begunstiges af den lange kyst med dens mange havne.
De vigtigste er Valparaiso, Talcahuano, Iquique, Pisagua,
Antofagasta. Indførselen var i 1903 194 mill. kr. og
udførselen 264 mill. kr. Handelstlaaden bestod i 1905
af 54 dampskibe paa 42 873 tons og 94 seilskibe paa
39 346 tons. Ankomne skibe udgjorde i 1904 11 756
paa 17 723 138 tons og udgaacde 11 689 paa 17 370 763
tons. Jernbanerne havde i 1903 en længde af 4630 km.
Statstelegrafen havde en linjelængde af 14 986 km. En
kabel gaar til Panama. I 1904 var der 1010 postkontorer.
Bankerne er alle private, nogle med ret til at udstede
sedler. M3’^ntenheden er peso, sedvanlig kaldt dollar
= omkr. kr. 1.38. Der myntes i guid 20 pesos, der
kaldes colon el. condor, 10 doblon og 5 escudo. I sølv
20, 10 og 5 centavos og i kobber 2 og 1. I budgettet
for 1904 var indtægterne 128.5 mill. pesos og udgifterne
129.3 mill. pesos. Statsgjælden var i 1903 til udlandet
221.99 mill. pesos og til indlandet 75.30 mill. pesos. —
I de sidste par aar har der gaaet en sterk
spekulations-bølge over G., som bl. a. har medført grundlæggelsen
af en række private kompanier uden tilstrækkelig
kapital. Dette forhold har nu (høsten 1907) ved
opgangsperiodens afslutning ledet til en økonomisk krise
af betydelig rækkevidde. — I G. raader fuldstændig
religionsfrihed. Romersk-katolsk er dog
statskirken, og den øverste ledelse af denne indehaves af
en erkebiskop i Santiago; der findes dog mange
protestantiske skoler og kirker. For den høiere
undervisning virker statsuniversitetet i Santiago og et privat
katolsk universitet, ag i provinsernes hovedstæder findes
gymnasier. Folkeskolernes antal var i 1902 1821 med
145 000 børn. Nationalbiblioteket i Santiago havde i
1905 121 825 bind, og nationalmuseet er det største i
Sydamerika. Ingen privilegerede klasser findes i G.,
alle er lige for loven, og absolut forsamlings- og
trykkefrihed hersker. Der udkommer omtr. 200 aviser og
tidsskrifter i G.; den ældste avis er «E1 Mercurio» i
Valparaiso. Republiken G.s konstitution er af 25 mai
1833. I spidsen for regjeringen staar en præsident, der
vælges af folket paa 5 aar, samt 6 ministre. Kongressen
(el congreso) er delt i 2 kamre, deputeretkammeret
(cdmara de los deputados) bestaar af 94 medlemmer
(1 for 30 000 indb. eller del deraf nedtil 15 000 i et
depart.), valgte paa 3 aar, og senatet (cdmara de los
senadores) paa 32 medlemmer, valgte for 6 aar (hvert
tredje aar forn3^es det halve). For at have stemmeret
eller for at være valgbar til deputeretkammeret kræves,
at man har fyldt 21 aar, og for at være valgbar til
senatet 36 aar. I administrativ henseende er landet delt
i 23 provinser med 74 departementer og 1 territorium.
Depart. deles i subdelegationer (subdelegaciones) og
distrikter (districtos). Hovedstad er Santiago (s. d.). Efter
loven af 5 sep. 1900 er enhver borger mellem 20—45 aar
vernepligtig. De faste kadre udgjorde 1905 4757 mand
og 915 officerer. Flaaden bestod i 1905 af 1 slagskib,
8 krydsere og 24 andre krigsfartøier med 3794 mand og
208 officerer.
Historie. 1536 trængte conquistadoren Almagro
(s. d.) ind i G. fra Peru, og spanierne underlagde sig
snart den nordlige del af landet, som senere kom til at
danne et selvstændigt generalkapitani. 1810 reiste
chilenerne sig mod spaniernes trykkende herredømme, og
efter at have faaet hjælp fra La Plata tilføiede de
spanierne afgjørende nederlag ved Ghacabuco (1817) og
Maypu (1818). Hermed var uafhængigheden sikret, men
først 1844 anerkjendte Spanien formelt den nye stat.
Landets politiske og økonomiske udvikling gik nu raskt
fremad, og der blev udrettet meget for landbrug,
industri og handel, især under de dvgtige præsidenter Bulnes
(1841—51) og Manuel Montt (1851 — 61). Da Peru 1865
kom i krig med Spanien, sluttede G. sig til det, og
Valparaiso bombarderedes af en spansk flaade, hvorfor
spanierne ved fredsslutningen 1871 maatte betale
skadeserstatning. 1876 kom G. i krig med Peru og Bolivia
om de rige guano- og salpeterleier paa Atacamakysten.
Efter en stor sjøseier 1879 landsatte G. en hær i Peru,
vandt en afgjørende seier ved Tacna 1880 og besatte
derefter Gallao og hovedstaden Lima. Ved freden 1884
high spirits; (ikke) be out of
sorts - ® étre å son aise.
es ® det; der.
és ® i.
esbroufe (f) f: faire de l’e.
{ijøre blæst, ophævelser.
es-broufer forbløffe, esbroufeur
m, vigtigper.
escabeau (f) m, escabelle f,
skammel. escabelon m,
fodstykke, sokkel.
escadre (f) f, eskadre,
escadron ® m, eskadron; skare,
escalade @ & (?) f, storm(ning);
(e) ogs. storme = (g) monter å l’e.,
escalader.
escale iD f, havn. faire e.
løbe i havn = escaler.
es c alier (f) m, trap.
escal(l)op(e)kammusling;
runde udskjæringer, tunger.
escamotage ® m,
borteska-motering. (tOUr (m) d’)e.
taskenspillerkunst, hokuspokus.
esca-mote f, (taskenspillers) kugle,
escamoter skaffe væk, borttrylle;
(qc å q) stjæle, rapse fra,
esca-moteur m, taskenspiller; listig
tvv, falskspiller.
escamper (D stikke af =
pren-dre (de) la poudre
d’eseam-pette.
escapade (e) & (f) f, spænd
bagud, kast, sæt; guttestreg;
ubesindighed.
escape (elundgaa; slippe væk;
gaa af minde; sive ud; undvigelse,
flugt; utæthed; (brand)stige. a
narrow (hair-breadth) e. red-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
