Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chile ... - Ordbøgerne: E - es ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263 Chilecito-Chiloé
escape-esclave ^^^ ^^^^^^ ^^^
afstod Peru og Bolivia de omstridte landstrækiiinger.
Efter krigen fortsattes den raske udvikling, indtil indre
partistridigheder begyndte at herje landet. Præsident
Balmaceda (1886—91) kom i strid med kongressen,
re-gjerede uden finanslov og søgte at opkaste sig til
diktator. Kongrespartiet fik flaaden med sig under admiral
Jorje Montt, og da Balmaceda ogsaa blev slaaet tillands,
dræbte han sig selv. Montt blev præsident (1891—96),
tog et ministerium af begge partier, reorganiserede hær
og flaade, ordnede finanserne og indførte guldmyntfod.
1892 maatte G. give de Forenede stater opreisning for
en fornærmelse tilføiet nogle krigsskibe i Valparaisos
havn, og de skyldige afstraffedes. Til Argentina kom
G. i et meget spændt forhold paa grund af
grænsestridigheder, og under den følgende præsident Federigo
Errazuriz (1896—1901) foretoges store rustninger, indtil
striden bilagdes ved voldgift 1899. Præsident Errazuris
tilhørte det klerikalt-konservative parti. Hans regjering
var meget urolig med idelige partistridigheder og
daar-lige pengeforhold. Jerman Riesco, præsident 1901 — 06,
valgtes af det liberale parti. Under ham bedredes
forholdene noget, og den indre uro er taget af. Pedro
Montt er valgt til præsident for 1906—11.
Chilecito, se Villa Argentina.
Chiiia’sme, se Kiliasme.
Chilisalpeter (salpetersurt natrium, natriumnitrat),
NaNOg, er et hvidt salt, der krystalliserer i
terning-lignende romboédre, smelter ved 318°, opløses let af
vand og tiltrækker langsomt fugtighed af luften. Det
bruges i stor mængde i tekniken til fremstilling af
salpetersyre og vanligt salpeter (kalisalpeter). G. bruges
derhos i de senere aar i stedse større udstrækning i
landbruget som kvælstofgjødsel. Trods dets høie pris
(over 20 kr. pr. 100 kg. og omtr. kr. 1.25 pr. kg.
kvælstof) er dets brug meget lønsom. Paa grund af sin
letopløselighed og energiske virkning bruges c. i smaa
mængder, 10—20 kg. pr. maal, enten umiddelbart før
saaningen eller som overgjødsling, efterat planterne er
kommet op, mest til korn og rodvekster, men ogsaa
som overgjødsling paa eng; til belgplanter kun
undtagelsesvis. G. vil i fremtiden faa at konkurrere med
kalksalpeter (s. d.). G. forekommer færdigt i naturen,
overveiende i Ghile (produktion i 1905 1 603 140 tons),
i mægtige lag, forurenset med jord og andre salte. Rent
c. erholdes ved udludning af jorden med kogende vand
og udkrj^stallisation. Norge indførte i 1906 802 tons til
en værdi af omtr. 160 000 kr.
Chilka, lagune paa østskysten af Forindien, omtr. 20 °
n. br. Staar i forbindelse med havet ved et smalt sund
og er i almindelighed salt, i regntide^i dog næsten fersk.
Størrelsen veksler efter aarstiden, råen er i middeltal
omtr. 1000 km.^; dybden er bare 1 m.
Chilkootpasset [tsVUait-], fjeldpas i Nordamerika,
fører fra L3’nnkanalen (59 n. br.) paa vestkysten over
fjeldene i 1070 m. h. til Jukonelvens omraade og var
før anlægget af jernbanen over Whitepas den vigtigste
adgang til guldlandet Klondike.
Chilkov, Michail Ivanovitsj, fyrste (1837—), rus.
statsmand, drog 1860 paa store reiser i Europa og
Amerika. Særlig paa sidstnævnte sted levede han en
aarrække, hvor han, arbeidende sig op fra de mest under-
264
r c, maa søges under K.
ordnede stillinger, satte sig grundig ind i jernbanevæsen.
Fra Liverpool kaldtes han hjem til Rusland, og 1880
ledede han bygningen af linjen Kisil—Arwat. 1882 — 84
var G. direktør for de offentlige arbeider i Bulgarien,
men blev 1894 hovedinspektør for samtlige rus. baner
og det følgende aar trafikminister. I disse stillinger har
G. indlagt sig stor fortjeneste, baade ved bygningen af
den sibiriske jernbane og ved sin evne at udnytte denne
til militær transport under den russisk-japanske krig.
Chillån [tsiljån], Sydamerika, midtre Ghile. 1.
Vulkan paa Åndernes hovedkjede i fjeldgruppen Nevados de
Ghillån under ca. 36 ° 40 ’ s. br., 2904 m. Dens sidste
udbrud fandt sted 1864. — 2. Hovedstad i prov.
Nuble ved elven Nuble, ca. 80 km. n.ø. f. La Goncepcion,
hvormed G. er forbundet ved jernbane. 36 681 indb.
(1903). Tidligere centrum for jesuitmissionen. Lidt i s.ø.
svovlkilder, hvor badestedet Banos de G., 2217 m. o. h.
Chillicothe [tsi’likdt], byer i de Forenede stater. 1.
By i Ohio, 70 km. s. f. Golumbus, 12 976 indb. (1900).
I nærheden ruiner af indianske fæstningsverker. — 2.
By i Missouri, 100 km. ø. f. St. Joseph, 6905 indb. (1900).
Chillon [sijo’J, berømt slot i Schweiz, kanton Waadt,
er bygget paa en klippe i den østre ende af Genfersjøen
og er forbundet med fasflandet ved en 20 m. lang bro.
Slottet Cliillon.
Slottet er mest bekjendt som den schweiziske reformator
Francois de Bonivards (s. d.) fængsel. Byron omhandler
dette i sit digt «The prisoner of Ghillon».
Chiloé [tsiloe], Sydamerika, sydlige Ghile. 1. Stor ø,
som skilles fra fastlandet ved den smale Ghacaokanal i
n. og de brede Ghacao- og Gorcovadobugter i ø. og s.,
8394 km.^ med ca. 80 000 indb. (mest kristne indianere).
Skjønt G. med omliggende øer er at betragte som stykker
af Ghile’s kystkordiljer, er G. dog væsentlig et lavland:
først i S.Ø., paa den lille ø San Pedro naaes en høide
af 915 m. o. h. G., som har mange elve og flere temmelig
store indsjøer, har et udpræget havklima med rigelig
nedbør og jevn temperatur, som dog er lavere, end man
skulde vente efter dets ækvatorafstand (ca. 43 s. br.).
Øen har en rig vegetation med store naaleskoge (særlig
i V.) og løvskoge tildels med eviggrønne trær. Opdaget
1558 erobredes G. 1565 af spanierne, som først 1826
ning med nød og neppe, e.-valve
sikkerhedsventil.
escape ® f, apofyge, søileskaft.
escapement (e) hem(me)verk.
gang i ur.
escarbille (?) f, kulstøv,
escarbot (f) m, bille,
escarboucle (f) f, karfunkel,
escarcelle (f) f, (penge)pung.
escargot (?) m, snegle (med
hus); vindeltrap.
escarmouche® f,skjrermydsel.
escarmoucher (?) levere
skjær-mvdsler; mundhugges.
escarole (^ f, ihot) endivie.
escarpe(ment) (g) f (m),
escarpment (e) brat skraaning.
escarper (?) gjøre brat; falde
brat af; myrde (og plyndre).
escarpin ® m, balsko.
escarpolette f, huske,
escarre (^ f, eschar (e) skorpe,
skurv.
escart (?) m, foi-sprang (i leg),
eschalot (e) skalotløg.
Esche®f, ask. eschen aske-,
escheat @ hjemfaldt gods;
hjemfalde; overtage som hjemfaldt,
eschew @ fly, sky.
escient m: å bon e. med
velberaad hu, med vilje, å mon
e. saavidt ieg ved.
esclaffer s’e. slaa op en
høi latter.
esclame (f) tyndlivet,
esclandre (?) m. skandale,
esclavage (D m, slaveri,
trældom.
esclave (g m, f, slave, slavinde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
