Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chippeways ... - Ordbøgerne: E - especial ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
esquinter—esse
271 Chi-Chlopicki
Ord, som ikke findes under C, maa søges under K.
272
tiendeparten af hele landet. Klimaet er udpræget
op-landsklima. Den rus. fæstning Fort Peter Alexandrovsk,
som ligger paa grænsen af C. omtr. i samme bredde som
hovedstaden C. (41^2 ° n. br.), har en aarstemperatur af
12.5°, medens juli har 28.3° (Kristiania 17°) og jan.
-f- 4.7 ° (Kristiania-f- 4.4 Nedbøren er høist ubetydelig,
i Peter Alexandrovsk blot 64 mm., som mest falder om
vinteren og vaaren. Paa steppen lever der ulve, sjakaler,
hjorte, antiloper; plantevekst savnes ikke helt endog i
ørkenen. Indb^^ggerne er dels nomader, dels fastboende.
Nomaderne dannes af kirgiser, turkmenner og
karakal-pater, tilsammen kanske 250 000, medens den fastboende
befolkning udgjøres af nogle tusen russere, usbeker
(250 000), perser, sarter, tadsjiker etc. Kanen tilhører
usbekerne, som er den herskende stamme. Religionen
er Islam. Nomaderne lever af fædrift og har som
husdyr dromedarer, sauer, kjør og heste. Den fastboende
befolkning dyrker jorden. Der avles hvede, byg, ris og
hirse, frugt, meloner, druer, silke, tobak etc. samt
bomuld, som er det vigtigste produkt. Industrien er
ubetydelig, der er lidt bomulds- og silkevæveri samt
tilvirkning af lervarer. Handelen drives særlig af sarterne.
Fyrstens, kanens, magt er uindskrænket. Han maa efter
traktat afsluttet med Rusland 1873 ikke træde i
forbindelse med fremmede magter, idet udenrigspolitiken
besørges af Rusland. Nogen egentlig hær har landet
derfor ikke, blot et gendarmeri paa 2000 mand. —
Hovedstaden heder ogsaa G., den ligger lidt s. f. Amu-darja
midt i et net af vandingskanaler, og skal efter nogle
have 30 000 indb., efter andre (Statesman’s <i:Yearbook^>)
blot 4—5000. Den bestaar mest af smaa lerhuse, men
har stor karavanehandel. — C. har siden 1515 været frit
og regjeres af en kanslegt, som siges at nedstamme
fra Dsjingis-Kan. Friheden varede til 1873, da landet
som nævnt blev rus. vasalstat. Ogsaa før den tid,
saa-ledes i 1839, havde russerne søgt at erobre landet, men
da mislykkedes forsøget, paa grund af de vanskeligheder,
som klimat og naturforholdene frembød.
Chi fkij va piano va såno (ital.), den som gaar
langsomt, gaar sikkert; man kommer længst uden hastverk.
Chiva’sso [ki-], by i Italien, prov. Turin, paa venstre
bred af Po; ca. 4500 indb. Retydelig korn- og kvæghandel.
Chivilcoy [isi-], Sydamerika, Argentina,
opblomstrende by i prov. Buenos Ayres, i en usund egn ca.
140 km. s.v. f. hovedstaden, hvormed G. er forbundet
ved jernbane. Havde 1895 14 632 indb.
Chivot [Uvå’J, Henri Charles (1830—97), fr.
dramatiker, har sammen med Alfred Duru skrevet en
mængde komedier, vaudeviller og operetter, som gjorde
megen lykke paa Paris’ teatre. Offenbach, Lecocq og
andre har sat musik til flere af dem.
Chizerots [sizero’] el. burins, en i depart.
Saone-et-Loire levende merkelig folkestamme, som har sagn
om at nedstamme fra saracenere. De lever sit eget liv
uden videre samkvem med de omboende folk, der hader
og foragter dem. Lever som landarbeidere, kræmmere
og slagtere.
Chla’dni, Ernst Florens Friedrich (r756—
1827), t. fysiker, studerede først jus, men hengav sig
senere helt til naturvidenskabelige studier, idet han
ernærede sig ved indtægten af sine skrifter og af akustiske
Chladnis klangfigurer.
forelæsninger. Opdagede
de efter ham opkaldte
k 1 a n g f i g u r e r (s. d.) og
hævdede først den
anskuelse, at meteorstene ikke
stammer fra atmosfæren,
men fra verdensrummet.
Chlamydoselachus,
kravehai, s. d,
Chla’mys, hos de gamle grækere en kort mandskappe
til ride- og reisebrug; c. bestod af et aflangt stykke tøi,
kastet over venstre skulder og sammenholdt over høire
med en spænde.
Chloanti’t, et regulært krystaliserende mineral, der
bestaar af 28 pct. nikkel og 72 pct. arsen (NiAs,^). Findes
mest som et linkornigt eller stængligt aggregat, som ved
at ligge i luften let anløbes. Forekommer paa mange
ertsgange, f. eks. i Schneeberg i Sachsen, Joachimsthal i
Bohmen, Ungarn, Frankrige o. s. v.
Chloa^sma, leverplet, en forøget pigmentafleiring i
huden, der viser sig som gulbrune pletter, oftest
symmetrisk i panden og tindingerne eller paa kinderne,
overlæben og hagen. Sees oftest hos svangre kvinder (c.
ute-rinum); de svinder efter fødselen. Kan ogsaa fremkaldes
ved sygdomme i de kvindelige kjønsorganer. Om
aar-sagen vides intet.
Chlodio (Glodion) (d. omkr. 450), første hist. konge
af Merovinger-ætten. Under C. erobrede frankerne ud
fra Nord-Belgien landet om Cambrai. Aétius slog ham
omtr. 430 og tvang ham under Rom, men knæsatte
for-øvrigt en af frankerfyrsterne, medens dennes broder søgte
hjælp hos hunerne. Frankisk overlevering henlægger
Merovinger-ættens mytiske ophavssagn til G.s tid. En
figur af G.s navn optræder i eng. sagn som Hli{5e, i
nord. som Hl^^r. I «Hervararsaga» (s. d.) er han
stedbroder til Anganty, goternes konge, mod hvem han
forgjæves søger hjælp hos hunerne; heri har man ment
at gjenfinde de folkekampe, hvori G., Aétius, goter og
huner spiller hovedrollen.
Chlodvig (Ghlodovech, fr. Gloris, ældre form for
Ludvig) (omkr. 466—511), konge af Merovinger-ætten, det
fr. riges første samler, søn af Ghilderik. G.s første
rigs-sæde var Tournai. Han erobrede 486 Syagrius’ rige om
Soissons, sidste levning af vestrom. statsomraade; 496
kuede han alamannerne i Østgallien, uddrev 507
vestgoterne fra størstedelen af Sydgallien, men hindredes
dog af østgoterkongen Theoderik den store i at fuldende
erobringen. 1 sine sidste leveaar fik G. ved ryggesløs
svig udryddet alle frankerfyrster i nabolaget. 496 afsvor
G. hedenskabet og antog i Reims den rom.-kat. tro. Dette
valg sikrede Frankerriget romerkirkens støtte mod goter,
burgunder og longobarder, som dengang alle hyldede
arianismen. G.s ry naaede helt til Norden, hvor han i sagn
optræder som Hl^^ver, sidestillet med romernes keiser.
Chloé (græ. mytol.), eg. «grøn», tilnavn til Demeter
(s. d.) som den, der beskytter den grønne sæd.
Chlopicki [lilåpi’tsld], Grzegorz J(3zef (1771 —
1854), polsk general. Efter at have deltaget med hæder
i krigen 1794 traadte han 1797 i fr. tjeneste, i hvilken
han virkede i Italien 1799—1801, ved Eylau og
Fried-land 1807, i Spanien 1811 og 1812 i Rusland. Blendet
esquinter ® trætte, udmatte;
mørbanke.
esquipot (?) m, sparegris,
esquire (e) skjoldbærer;
godseier (velbaarenhed); rentier,
partikulier.
esquiver ® undgaa, undvige.
S*e. liste sig unda; smutte bort.
essai (f) m, (litterært) essay,
(mindre) afhandling; forsøg; (me-
tallers) probering; prøve (af noget),
balance (f) d’e. kornvegt.
essaim (f)m, (bi)sværm.
essai-mage m, sværmetid, essaimer
sværme.
essandole f, tagspaan.
essanger (^ lægge i vand.
essarder (f) spyle,
essarter (f) rydde, opdyrke,
essarts m pl, rydningsland.
essay (e), essayer (?) prøve,
forsøge; probere (metaller); (e) ogs.
liden afhandling.
essayerie (f) f, proberstue.
essayeur m, probermester;
prøver (hos skrædder).
essayist (e), essayiste (f) m,
essayforfatter.
essbar- (t) spiselig.
ess(-)bouquet (f) m, navn paa
en parfume
esse — ® Sehmiedeesse f - (e!
forge, furnace - (f) forge,
four-nace f.
Esse ® f, (smedie)avl, ildsted;
skorsten. Essenfeger, -kehrer
m, skorstensfeier.
esse (f) f, lunstikke; koben
(verktøi); (mus.) lydhul.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
