- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind II : Byzantinsk litteratur-Fabliau (Ordbøgerne: Edeling-Henslæbe) /
305-306

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cinnabarit ... - Ordbøgerne: E - eventyrer ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

305

Cinnabari^t—Cirencester

306

Ord, som ikke findes under C,

tilbage og styrede staten med stor grusomhed; konsul
ogsaa 86, 85 og 84; myrdet af sine egne soldater, da
han vilde gaa mod den hjemvendende Sulla.

Cinnabari’t, se Zinnober.

Cinnamomum, se Kaneltræ og Kamfertræ.

Cinnober, se Zinnober.

Cino [tsfnå] da Pistoja (1270—1340), ital. digter,
studerede retsvidenskab i Bologna, blev dommer i Pistoja,
men førte siden et uroligt vandreliv. Han sluttede sig
til ghibellinernes parti og fulgte den tyske keiser Henrik
VII paa hans romertog. Han har kommenteret «Codex
Justianianus», men blev mest berømt som forfatter af
elskovsdigte, i hvilke han besynger den skjønne
ghibelliner-dame Selvaggia.

Cinq-Mars /sæma’77, Henri Coiffier de Ruzé,
marki af (1620—42), fr. adelsmand. Blev som ung mand
af Richelieu udnævnt til Ludvig XIIl’s overstaldmester
og blev kongens yndling. For at styrte Richelieu indgik
han en sammensvergelse med kongens broder, Gaston
o. fl. Det gik galt, og G.-M. blev henrettet. [Sml. Alfred de
Vigny, «C.-M.», hist. roman, og «Der neue Pitavab, IV.]

Cinquecento [tsinkveUæ’ntå] (ital.), 500, forkortelse
for 1500, betegner i den ital. litteratur- og kunsthistorie
renaissancen i det 16 aarh. Ginquecentisterne er
det nævnte aarh.s store kunstnere og digtere (f. eks.
Leonardo da Vinci, Michelangelo, Rafael, Tizian, Gorreggio,
Ariost, Tasso, Macchiavelli).

Cinque Ports [sii^kpådts], 5 havne paa kysten af
grevskaberne Kent og Sussex i England: Hastings, Romney,
Hythe, Dover, Sandwich, hvortil senere kom Winchelsea
og Rye. G. P. var i middelalderen sterkt befæstet, og
borgerne havde mod at stille skibe til kystforsvar visse
privilegier: egen jurisdiktion og overdommer (the lord
warden of the C. P.), fra hvis domstol (court of shipway),
der var appel til kongens ret. Indtil 1832 besatte hver
havn to pladse i underhuset; nu er G. P. uden betydning.

Ci^ntra, by i Portugal, prøv. Estremadura, ligger 7
km. n.v. f. Lissabon, 329 m. o. h. paa nordskraaningen af
Sierra de G.; 5918 indb. (1900). I nærheden af byen
ligger «korkklosteret>. Santa Gruz, hvis celler er
indhugget i klippen og beklædt med kork for fugtighedens
skyld. Ved G. ligger det kgl.
lystslot Palacio da Pena.

Cione [tså’ne], Andrea di,
se O r cagn a.

Ciotat [siåtå] el. L a G., by i
det sydøstlige Frankrige, depart.
Bouches-du-Rhone, 10 035 indb.
(1901). Har en prægtig havn
og skibsverfter (messagéries
maritimes). Betydeligt koralfiskeri
og handel med frugt og vin.

Cipollin er en marmorart
med bleggrønne aarer af
indesluttet talk eller glimmer.
Stenarten antager en smuk politur
og har derfor adskillig
anvendelse. Forekommer i
krystallinske skifere, f. eks. i Sachsen,
Grækenland o. fl. steder.

Ci’ppus(lat.), en for det meste

eventyrer—evidence

firkantet søile, som ender i en spids oventil, benyttet
af romerne som grænsesten, gravsten og veisten.

Cirage [siraz], fr. betegnelse for maleri udført brunt
i brunt og glasmaleri for toner udført i sølvgult.

Ci^rca, forkortet ca. (lat.), omkring, henved, omtrent.

Circars, før navnet paa den høieste
regjerings-myndighed i Indien, nu navnet paa en del af
præsidentskabet Madras langs den Bengalske bugt.

Circassienne [siæn], et diagonalvævet, uldent eller
halvuldent stof, som bruges til sommerdragter.

Ci^rce, se Kirke.

Circe^nses el. lu di c., cirkuslege, ældgamle romerske
kamplege, bestaaende af hesteveddeløb og veddekjørsel 1
cirkus (s. d.). Opr. feiredes de som dele af en fest til
gudernes ære, men mistede senere det meste af sin
religiøse betydning. Staten bekostede opr. festerne, der
foranstaltedes af embedsmænd, mest ædilerne; men det
blev alm., at embedsmændene lagde betydelige summer
til for saaledes at vinde det menige folks gunst. Navnlig
i keisertiden var det et yndet middel at tilfredsstille
folket ved at give det c. (se P a n e m e t c i r c e n s e s).
Først længe efter kristendommens seier forsvandt c.
Allerede under republikens tid kom der til
veddekjørs-lerne andre former for kampe, bl. a. veddeløb, nævekamp
og brydning; derimod fandt gladiator- og dyrekampe
sjelden sted i cirkus. Kuskene ved veddekjørslerne var
i regelen slaver; i keisertiden optraadte ofte fornemme
mænd, selv keisere (f eks. Nero og Domitian) som
vognstyrere. Prisen var i den ældre tid palmegrene eller
palmekranse, senere betydelige pengesummer.

Circeo [tsirtse’åj, Monte, el. Monte Gircello,
Promontorio G. el. Monte San Felice, forbjerg
paa Italiens vestkyst, 18 km. v. f. Terracina, ligger paa
41° 12’ 25" n. br. og er 540 m. høit. Skraaningerne mod
havet er fulde af huler og grotter (stalaktitgrotten della
Maga). S.ø. for G. ligger San Felice G., 2013 indb.
(1900). Til denne klippe er det gamle sagn om
troldkvinden Kirke knyttet.

Circleville [sd’klvil], by i de Forenede stater, Ohio, 60
km. s. f. hovedstaden Golumbus, 6991 indb. (1900).
Kornhandel.

Circuit [sdkit] (lat. circuitus, omkreds) betegner i den
engelske retspleie 1. en reise, som assessorerne i «high
court of justice» foretager fire gange om aaret for at
administrere civil- og straffe-jurydomstolene i
grevskabs-hovedstæderne; 2. ordet betegner ogsaa de 7 store
retskredse, hvori England og Wales er delt. En lignende
ordning med reisende dommere er efter engelsk
forbillede indført i flere af Nordamerikas stater. Jfr. ogsaa
vor inddeling i lagsogne og lagmandens reiser til
lagtingene.

Ci’rculus (lat.), cirkel, kreds. G. meridionålis,
middagscirkel; c. parallelus, breddecirkel; c. polaris,
polarcirkel (c. arcticus, den nordlige, c. antarcticus,
den sydlige); c. tropicus, vendecirkel. — G. vitiosus,
falsk cirkelslutning (hvor man forudsætter det, der skal
bevises, som rigtig).

Circumcisio, se Omskjærelse.

Circæa, se Troldurt.
I Cirencester [sai’rdnsestdj, by i England, grevskabet
I Gloucester, 25 km. s.ø. f. Gloucester, ved Ghurn, en af

Marchen n — @ adventure; (folke-)
story, (fairy-, nursery)tale — (f)
aventure f; (folke-) conte m (bleu,
de fées). eventyrkomedie — (g
Zauberposse, Feerie f, Feenstiick n
- (e) fairy comedy — (f) féérie f.
eventyrverden — (t)
Mårchen-welt f — (e) fabulous world — (f)
monde (mj fantastique, fabuleux.
eventyrer — ® Abenteurer m

— (e) adventurer — (f) aventurier
m, chevalier (m) d’industrie.

eventyrlig — ® abenteuerlich

— (e) marvellous, romantic — (?)
aventureux; (vidunderlig) fabuleux,
prodigieux, merveilleux.

Ever, Ewer (t) m, pram.
ever @ nogensinde; altid. e.
SO aldrig saa. e.green eviggrøn(t
træ, plante). e.lasting stedse-

every © (en)hver, alle.
every-body, -one enhver, everything
alt. everywhere overalt.

evict © (jur.) udkaste, udsætte,
eviction ©, éviction (f) f,
udkastelse, udsættelse.

évidage, évidement (f) m,
udskjæring, -hugning,
-huling,-boring.

evidence (ej vidnesbyrd, -prov;

Cippus: Romersk gravsten.
(British museum.)

varig(tied); (liandelsspr.) lasting;
(bot.) harefod. e.more stedse,
evig.

éversif (f) omstyrtende
aversion ©, éversion (g f,

omstvrtelse.

evert © kuldkaste; udkrænge,
vrænge.

évertuer ®: s’é. anstrenge sig;
mande sig op, oppe sig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:08:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/2/0165.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free