Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cirrhose ... - Ordbøgerne: E - évitement ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
évonyme—exalted
311
Cistercie^nserordenen—Citral
312
Ord som ikke finde
brugtes i Etrurien som toiletskrin. I etruskiske grave
findes askeurner af andre former, som ligeledes
benævnes c., saaledes forsirede lerskrin med figurfremstillinger,
som staar i forbindelse med dødskultusen.
Cistercie’nserordenen, rom.-kat. munkeorden,
opkaldt efter det af den hellige Robert fra Champagne 1098
grundede kloster i Giteaux. Større betydning fik ordenen
først, da den hellige Bernhard (s. d.) sluttede sig til den.
Dens fire første og betydeligste datterklostre er La Ferté
(1113), Pontigny U114), Clairvaux og Morimond (1115).
Streng overholdelse af Benedikts regel, stor tarvelighed
og nøisomhed i alle livets forhold var i denne tid
ordenens kjendemerker. Munkene gik klædt i grove, hvide
kutter («de hvide munke»); de maatte ernære sig ved
akerdyrkning og kvægavl og fik derved ofte betydning
som foregangsmænd paa landbrugets omraade. Foruden
munke optoges lægbrødre, som sattes til at bestyre
land-gaardene udenfor klostrene. Ordenens øverste styrelse
blev tillagt generalkapitlet, som hvert aar samledes i
Giteaux. I religiøs henseende lagde nian særlig vegt paa
ærefrygten for jomfru Maria, ordenens beskytterinde.
Cistercienserne («Bernhardinerne») havde sin
blomstringstid indtil anden halvdel af 13 aarh. Efter denne tid
gik det tilbage med ordenen. Forgjæves forsøgte man
at stanse tilbagegangen ved forskjellige reformforsøg.
Disse fik kun varige følger for enkelte grene:
feuillan-terne og trappisterne (s. d.). I 18 og 19 aarh. blev
ordenen helt eller delvis ophævet i de fleste rom.-kat.
lande. Nu findes der fire kongregationer (en
østerrig-ungarsk, en belgisk, en italiensk og en schweizisk-tysk),
som siden 1891 har en fælles ordensgeneral. Ved siden
af de mandlige c. fandtes ogsaa c.-nonner
(Bernhardiner-inder), som var organiseret paa lignende maade. De
omtales første gang 1120. — Til Norge kom C. fra
England omkr. 1146 og stiftede Lyse kloster ved Bergen, St.
Mariæ kloster paa Hovedøen ved Oslo og nonneklosteret
Nunnusetr (Nonnesæter) ved Bergen. Ga. et halvt aarh.
senere (1207) grundedes klosteret paa Tauterøen i
Trond-hjemsfjorden af munke fra L^^sekloster. Til Danmark
kom G. ved erkebiskop Eskil i Lund, som stod i nært
venskabsforhold til Bernhard af Glairvaux. De
bekjend-teste c.-klostre var Herridsvad i Skåne, Esrom, Aas,
Sorø etc. og desuden et nonnekloster i Roskilde. De
bekjendteste svenske c.-klostre var Alvastra, Nydala,
Varnhem etc. Af nonneklostre kan nævnes: Vreta,
Vårfruberga paa Fogdo, Riseberga. Ved reformationen
blev de alle ophævet.
Ciste’rne, et underjordisk, overhvælvet og tætmuret
reservoir, der i vandfattige egne tjener til opsamling af
regnvand, som ved afledning fra jordoverfladen og fra
hustage føres ind i c. gjennem sandfiltre og derved bliver
skikket til mad- og drikkevand.
CistOphdrus, kurvbærer, betegnelse for nogle
sølvmynter af omtr. 3 drachmers (francs ) sølvværdi, præget
i Pergamon i den alexandrinske tid. Navnet hidrører
fra, at de paa forsiden viser et billede af en rund
cylindrisk kurv eller kasse, cista, et gjemme for
tempelredskaber, der navnlig i dyrkelsen af Demeter og
Dionysos havde særlig betydning og antoges at gjemme
selve guddommens symbol, paa mynterne en slange,
der viser sig under det aabnede laag.
r c, maa søges under K.
Cistrose, se G i s t u s.
Cistus, c i s t r o s e, slegt af cistaceæ, væsentlig
hjemmehørende i egnene om Middelhavet. Af de stedsegrønne,
buskagtige vekster dyrkes et par arter, saaledes c.
pur-pureus med purpurfarvede, store blomster og c. ladaniferus
med smukke, hvide blomster. Af den sidste og nogle
andre arter faaes ladanumgummi, en vellugtende
harpiks, som tidligere var et berømt lægemiddel, men som
nu væsentlig bruges til røgelse.
Citadell, del af en større fæstning, bestemt til at
danne besætningens sidste tilflugtssted eller reduit.
Lagdes før i tiden ofte isoleret inde i fæstningen for
tillige at tjene til at holde en oprørsk befolkning i tømme.
Cita’nt, den som anlægger en civil sag (af lat. citdre,
stevne); ordet benyttes almindelig i teori og praksis.
Citat (lat.), ordret anført sted af et skrift; særlig
kjendte og brugte c. kaldes bevingede ord. Gitere,
ordret anføre, henvise til.
CitåtO loco, forkortet c. 1. el. 1. c. (lat.), paa anførte
sted (af et verk).
Cité (fr.) betyder by og bruges gjerne om den ældre
del af byen, i modsætning til de senere tilkomne dele
(forstæder). Jfr. Gitta, Gitjs Giudad og Gi vi tå.
CiteSLUxfsita’], landsby i det østlige Frankrige,
departementet Gote-d’Or, 493 indb. (1901). Efter det der
beliggende kloster, oprettet 1098, fik Gistercienserordenen
sit navn.
Citérior (lat), dennesidig. Gallia c., Gallien paa
denne (d. e. Roms) side af Alperne.
Cither, et strengeinstrument, som rimeligvis skriver
sig fra den graa oldtid, forekommer nu især i de t3^ske
bjergegne og i Spanien. Navnet
hidrører fra det græ. kithara. G. er i
vore dage formet som en flad
resonanskasse med et stort antal, indtil 42,
strenge, der spilles med begge hænder,
idet høire haands tommelfinger ved
hjælp af en metalstift fører melodien,
akkompagneret af de andre fire fingre,
medens venstre haand paa gribebrettet
giver tonehøiden.
Citium, by paa Gypern, se K i t i o n.
Citlaltepetl, aztekisk navn paa
vulkanen Orizaba (s. d.).
Ci’tO (lat ), hurtig; c i t i s s i m e,
meget hurtig. Brugtes tidligere som
paaskrift i betydningen «haster» paa
breve, recepter o. 1.
Citokromi, hurtigfarvetryk, fremgangsmaade til
forbedring af trefarvetryk (s. d.), ved at indlægge en sort
farve og paatrykke de følgende farver, inden de først
trykte er tørre.
Citoyen [sitwajæ’J (fr.), borger, oprindelig navnet
paa fuldborgeren i en cité (by). 1792 fastsatte en lov,
at c. (i hunkjøn citoijenné) skulde bruges i til- og omtale
istedetfor monsieur, madame. Afskaffet med
keiserdømmet. 1848 atter i brug. I vore dage bruges c.
officielt i socialdemokratiske kredse.
Citrål, kemisk forbindelse af kulstof, vandstof og
surstof (Gj^o H^^gO), er en kamferart, der i kemisk
henseende er et aldehyd. G. findes i naturen som bestand-
Cither
évonyme ff) m, (bot.) benved,
evulsion ©, évulsion (g) f,
op-, udrykning.
ewe © hun faar, søie.
ewe-lamb gimmerlam.
ewe r (g (vand)mugge.
ewig ® evig. Ewigkeit f,
evighed, ewiglich evindelig,
ex- © & ® eks-, forhenværende.
exacerbate skjærpe,
forværre (sygdom).
exacerbation,
exacerbe-scence ©, exacerbation (f) f,
skjærpelse, forværrelse.
exacerbé (g bitter, skarp,
exact © & ® eksakt, nøiagtig,
punktlig; © ogs. inddrive.
exacteur ff) m, pengeudpresser,
exacting © fordringsfuld, haard.
exaction © & ®
(penge)udpres-ning: inddrivelse.
exactitude © & (f) f,
exact-ness © nøiagtighed, punktlighed.
exagération (g f,
exaggera-tion © overdrivelse; unatur.
exagérer exaggerate ©
overdrive.
exalt ©, exalter ® ophøie.
berømme, prise; henrykke,
begeistre: © ogs. opløfte.
exaltation © & ® f, opløftelse,
ophøielse; © ogs. (,kem.) lutring;
® ogs. overspændthed, begeistring.
the E. of the Cross (e), E. de
la croix (f) korsmesse, 14 septbr.
exalté ® overspændt, eksalteret,
exalted © (op)høi(et); lutret,
exaltedness ophøiethed, høide.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
