Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Citron ... - Ordbøgerne: E - examen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
excel-e
Sif
315 Ciudåd Rodrigo
Ord, som ikke findes und
folkede provinser. Hovedelv Guadiana med dens bielve.
De vigtigste næringsveie er akerbrug og kvægavl; af
husdyrene har mulæslerne ry som de bedste i Spanien.
Af mineraler maa merkes kviksølv og zinnober fra
Al-maden. Industrien er ringe. — 2. Hovedstad i samme
provins, ligger 632 m. o. h., ca. 10 km. s. f. Guadiana;
15 255 indb. (1900).
Ciudad Rodrigo, by i det vestlige Spanien, prov.
Salamanca, ved Aguedas høire bred, 27 km. fra den
port. grænse; 8930 indb. (1900). Bispesæde; uld-,
lærred-og læder-, men især sæbeindustri. G. anlagdes i det 13
aarh.; indtoges 30 mai 1706 af englænderne, men
erobredes tilbage af franskmændene 4 okt. 1707. 9 juli 1810
erobredes det atter af franskmændene, men blev 19 jan.
1812 taget af Wellington, som af de spanske cortes fik
titel af hertug af G.
Ciullo [tsa’llå], d’Alcamo, se Gielo, d’Alcamo.
^iva (kaldes ogsaa Mahådeva, «den store gud»), ved
siden af Vishnu hinduismens største gud, er en arvtager
efter den gamle vediske gud Rudra;
dog har efterhaanden forskjellige
kultuser forenet sig om at forme
hans mangesidige skikkelse. Han
er «bjergenes herre», som
sammen med sin ligesindede
gemalinde Parvati troner paa fjeldet
Kailåsa i Himalaya. Han er den
grusomme, tilintetgjørende og
frygtede gud; med et tredje,
flammespyende øie midt i panden,
, slanger og hjerneskaller om
halsen; han hengiver sig til den
forfærdeligste askese o. s. v. Paa
den anden side er han den
naa-dige gud (dette er betydningen
af hans navn), den fornyende og
befrugtende (han dyrkes ofte med
fallus som symbol).
Civetta [tsivétta], se Bles, Hendrik met de.
Civiale [sividl], Jean (1792—1867), verdensberømt
fr. kirurg, var den første, som fjernede blæresten ad
ublodig vei (1824) ved at knuse stenen ved hjælp af et
i blæren indført instrument (lithotripsi). 1828 oprettedes
paa Hospital Necker en afdeling alene for stenpatienter,
hvor han fik leilighed til at vise sin enestaaende
manuelle færdighed.
Cividåle [tsi-] del Friuli, by i det n.ø. Italien, prov.
Udine (Venezia), ved elven Natisone; 4147 indb. (1901).
Silke- og bomuldsspinderier, papir- og læderfabriker; en
prægtig domkirke, i hvis arkiv der findes mange
merkelige haandskrifter.
Civil betegner det almindelig borgerlige i modsætning
til 1. militær og 2. geistlig. I retssproget bruges det
desuden som modsætning til 3. kriminal- (civilret—
kriminalret og civilproces—straffeproces). Gi vil ist
betegner borgeren i modsætning til militære; i det
juridiske sprog bruges ordet om en teoretiker i civilret i
modsætning til en strafferetslærer.
Civilingeniør var tidligere betegnelsen for ingeniører
i modsætning til officerer, nu tildels anvendt feilagtig
om bygningsingeniører i mods. til maskiningeniører.
—Civilproces 316
’C, maa søges under K.
Civilis, Julius el. Glaudius, batavernes fører i
en opstand mod romerne 69—70 e. Kr. Han indledede
opstanden ved at tage parti for Vespasian mod Vitellius,
men dannede dernæst et stort rige af hele Gallien,
uafhængigt af Rom. Det lykkedes dog Vespasien som keiser
at slaa opstanden ned. G.s videre skjæbne er ukjendt.
Civilisatidn (af lat. civis, borger), dannelse, forædling,
udvikling af tænkesæt og seder, som betinger et ordnet
samfund. Civilisere, danne, forædle, oplyse.
Civili’st, se Civil.
Civilliste, apanage (s. d.).
Civilproces betegner i modsætning til straffeproces
de rettergangsskridt, hvorved et civilt retskrav
gjennem-føres ved domstolene. I de fleste tilfælde er c.s
gjenstand et privat retsforhold, som parterne har fuld
raadighed over: den berettigede kan opgive eller undlade
at gjøre gjældende et krav, som med rette tilkommer
ham; statens retshaandhævende organer skrider aldrig
ind ukaldet, og dommeren giver aldrig en sagsøger mere,
end han paastaar. Og den sagsøgte kan paa sin side
(udtrykkelig eller stiltiende) vedkjende sig en forpligtelse,
som i virkeligheden ikke tidligere har eksisteret.
Anderledes derimod i straffeprocessen. Straffen er efter
nutidens opfatning aldrig en ydelse til staten eller til
den privat fornærmede, men en lidelse, som paalægges
forbryderen i samfundets interesse. Anklagede kan
derfor aldrig med retsvirkning overtage en straffeskyld,
som dommeren ikke finder begrundet, ligesaalidt som
paatalemyndigheden vilkaarlig kan frafalde en straf, som
af samfundshensyn findes paakrævet. Denne principielle
modsætning, som man i korthed pleier betegne ved at
sige, at i c. gjælder dispositionsprincipet, i
straffeprocessen derimod officialprincipet, er begrundet i
processens helt forskjellige gjenstand. Og den gjælder
derfor i alle moderne processystemer. I nøie
sammenhæng hermed staar ogsaa en anden forskjel mellem
civil- og straffeproces, nemlig den forskjellige stilling,
loven har anvist dommeren med hensyn til fremskaffelsen
og vurderingen af det materiale, hvorpaa dommen skal
bygges. I straffesager paalagde allerede forordningen af
21 mai 1751 § 8 dommeren at sørge for sagens
fuldstændige oplysning, det samme princip altsaa, som nu
er udtalt i vor straffeproceslov af 1 juli 1887 § 331. I
vor gjældende c. derimod har dommeren regelmæssig
ingensomhelst hverken pligt eller ret til at fremskaffe
eller fuldstændiggjøre domsmaterialet; han har kun at
dømme paa grundlag af det materiale, parterne har
fremlagt, og at give den ret, som ifølge dette materiale har
retten. Parterne kan forme det faktiske grundlag for
dommen efter eget godtykke (forhandlingsprincip i
modsætning til undersøgelsesprincipet). Det gjælder ikke
alene i den betydnirg, at sagsøgte kan indrømme en
retsbegrundende kjendsgjerning (f. eks. at en vare er
modtaget), og at sagsøgeren paa sin side kan indrømme
en retsophævende kjendsgjerning (f. eks. betaling^;
dommeren har isaafald ikke at kræve noget bevis; ja, han
maa lægge indrømmelserne til grund, selv om han af
sagens dokumenter kan se, at de er urigtige.
Forhand-lingsprincipet gjælder ogsaa beviserne for de retslig
bestemmende kjendsgjerninger; og det ikke bare saaledes,
at dommeren maa nøie sig med det bevismateriale.
excel (e), exceller (?) udmerke
sig, ekscellere; @ ogs. overgaa,
overtræfie.
excellence © & ® f,
fortrinlighed, fortrin. E. (f) ekscellence
(titel) = Excellency ©. par
e. (f) fortrinsvis.
excellent © & ® udmerket,
fortrinlig, ypperlig.
excentricité (?) f, afstand fra
midtpunkt; overspændthed,
excentrique (?) ekscentrisk.
except @ (jur.) gjøre indsigelse
(mod).
except (e), excepté (?)
undtagen; @ ogs. medmindre.
except (e), excepter (g
undtage, udelukke.
excepting @ undtagen.
exception (e) & (?) f, undtagelse;
(jur.) indsigelse: @ ogs. anstød.
exceptionable © hvorimod
der kan gjøres indvendinger,
indsigelse; tvilsom: anstødelig.
exceptional© exceptionnel
(?) undtagelsesvis; usedvanlig,
sjelden.
exceptious ©
modsigelses-lysten.
exceptive © som indeholder
en undtagelse, betinget.
excerpt © uddrag(e),
ekscer-pere; særtryk.
excés (?) m, excess ©
overskud, maal; overdrivelse,
-skri-delse; (pi) udskeielser.
excessif excessive ©
overdreven, umaadelig,
overordentlig.
Civa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
