Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cladothrix ... - Ordbøgerne: E - excretive ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
321
Cladothrix-
Ord, som ikke findes und(
Claddthrix, slegt af traadformede bakterier, hvoraf
c. dichotoma og c. natans forekommer alm. i stillestaaende
eller langsomt rindende vand (vandledningsrør) og danner
slimede hobe.
Claesz, Pieter (ca. 1590—1660), holl. maler. Af hans
stillebensbilleder findes det tidligste og bedste i Dresden.
Claim [klem] (eng.), fordring, reklamation; i Amerika
og Australien specielt andel i guldgraveri. — C. of
right s [-dv raits], skotsk statsakt fra april 1689;
indeholder de vilkaar, paa hvilke kronen blev tilbudt
Vilhelm af Oranien. Den udtaler, at Jakob VII har
forspildt retten til kronen, og fastsætter, at ingen papist
fremtidig maa herske over Skotland.
Clair, Saint, se Saint Clair.
Clairac [klæra’k], by i Frankrige, depart.
Lot-et-Garonne, 1543 indb. (1901). Her dyrkes fine hvide vine
(vins pourris) og drives handel med plommer. C. var
den første franske by, som bekjendte sig til den
reformerte kirke (1527).
Clairault [klærå’], Alexis Claude (1713—65), fr.
matematiker, grundlagde den analytiske stereometri
allerede i sit 17 aar og blev 18 aar gl. medlem af
akademiet. Han deltog i Maupertuis gradmaaling i Lappland
1736, og paa grundlag heraf udarbeidede han sin teori
om jordens form 1743; ogsaa vigtige astronomiske
teorier har han fremsat, saaledes maaneteorien 1752.
ciairet [klæræ’J, lys fransk rødvin. C lai rette
[klæræ’t]. 1. Let sydfransk hvidvin. — 2. En lyserød likør.
Clair-obscur [klæråbskyrj (ital. chiaroscuro), kaldes
paa fransk i malerkunsten en blanding af lys og
skygge i de dele af et maleri, der hverken har fuldt lys
eller hel skygge. Enkelte dele eller det hele billede kan
være malt i c. De største mestere i c.-maleri er
Correg-gio og Rembrandt.
Clairon [klærd’], se Glarino.
Clairon [klærd’], eg. Legris de Latude, Claire
Joséphe Hippolyte (1723—1803), fr. skuespillerinde,
debuterede 1743 paa Théåtre-fran^ais, hvor hun gjorde
stor lykke i de tragiske heltinderoller (især Racines
Medea og Phædra). 1765 førte en teaterkonflikt til
hendes fængsling, og hun optraadte derefter ikke mere.
1773—91 levede hun hos markgreven af Ansbach.
Døde fattig.
Clairvaux [klærvå] (Clara vallis), tidligere fr.
cistercienserkloster, grundet af den hellige Bernhard 1115.
Efter Cistercienserordenens ophævelse solgtes C. 1792.
Kirken blev nogen tid efter nedbrudt, og klosteret er
nu omdannet til et af Frankriges største fængsler.
Clairville [klærvVl], eg. Nicolaie, Louis
Francois (1811 — 79), fr. skuespildigter, har skrevet
vaudeviller, tekster til operetter o. 1. Mest bekjendte er
«Cen-drillon», «Daphnis og Chloé» med musik af Offenbach
og «Madame Angots datter> med musik af Lecoq.
Clairvoyance [klærvwajå’s] (eg. «klarsyn») kaldes
evnen til at se enten ind i fremtiden (fremsyn) eller
hvad der samtidig foregaar paa steder, som er skjult
for den naturlige synssans (fjernsyn). Om saadanne
tilfælde findes der mange beretninger baade i ældre tid
og nutildags. At der under visse abnorme sjælstilstande,
f. eks. hypnose, forekommer visioner, som ikke beror
paa bedrag og dog viser overensstemmelse med de virke-
Clapeyron 322
T C. maa søges under K. excretive-exécuteur
lige tildragelser, er vistnok utvilsomt. Men hvor stor
overensstemmelsen med virkeligheden er, og
hvorvidt der maa antages en særlig evne til forklaring af
fænomenet, er der strid om. Spiritisterne tager
tilfældene som beviser paa aanders indgriben.
Videnskabsmænd mener, at resultaterne (spaadommene) bygges op
af vedkommende individs egen sjælelige erfaring, af
erindringer og indtryk, som ikke under sedvanlige
forhold staar til bevidsthedens raadighed, men som under
den eiendommelige tilsiand af ekstase eller hypnose gjør
sig gjældende og sætter individet istand til at «ane»
eller drage uvilkaarlige slutninger med større held end
ellers. Ogsaa tankeoverføring fra andre mennesker tænkes
at kunne medvirke. I traadløs telegrafering har man
noget, som maaske i nogen grad kan siges at svare til,
hvad der antages at foregaa under saadan tankeoverføring.
Clamåmus (lat.), «vi skriger», nedsættende udtryk
om en længere, i regelen kjedelig udtalelse eller
besværing, skriftlig irettesættelse, anmerkning.
Clamart [klamåi], landsby i Frankrige, depart. Seine,
nær ved parken Meudon paa det 180 m. høie plateau C.,
9 km. s.v. f. Paris; 7 391 indb. (1901). Under Paris^
beleiring besatte fienden C., hvorfra han kunde beskyde
de indre forter og byen.
Clamecy [klamstj, by i Mellem-Frankrige, depart.
Niévre, 4 722 indb. (1901), er en slet bebygget, men
velhavende by. Handel paa Paris med tømmer, vin, kvæg, kul.
dam-Gallas, Eduard von, greve (1805—91), østerr.
kavalerigeneral, kjæmpede 1848 med udmerkelse i
Italien, 1849 i Ungarn, hvor han adsplittede fienden i
flere træfninger, og 1859 som fører for 1ste armékorps
ved Magenta og Solferino. C. var derimod uheldig i
1866 med samme korps ved Podol, Miinchengråtz og
Git-schin. Blev stillet for en krigsret, men blev frikjendt.
Clam-Martinitz, østerrigsk-bohmisk greveslegt. 1.
Carl Joseph Nepomuk Gabriel, greve af C.-M;
(1792 — 1840), ledsagede 1814 Napoleon til Elba, deltog i
Wienerkongressen, blev 1835 keiserens generaladjutant og
siden diplomat. Som gesandt i Berlin var han
Metter-nichs tro talerør. — 2. Heinrich Jaroslaw, greve
af C.-M. (1826—87), søn af ovenn., havde fra 1860 sæde
i det forsterkede rigsraad, siden i den bohmiske landdag,
hørte begge steder til det klerikal-feudale parti. —
3. RichaVd, greve af C.-M. (1832—91), broder af ovenn.,
var fra 1879 medlem af det østerrigske
Abgeordneten-haus, vicepræsident 1882 — 88 og blev 1891 medlem af
herrehuset.
cian, se Klan.
Clan-na-Gael [klændgé’l] (irsk), gælernes sønner,
hemmeligt selskab af irsk-amer. feniere, stiftet i Amerika
omkr. 1877 (se Feniere).
Claparéde [klaparæd], Antoine René Édouard
(1832—71), schweizisk zoolog. Har leveret en række
meget værdifulde arbeider, særlig om de encellede dyr
og om ledormene, af disse kan særlig nævnes: «Études
sur les infusoire et les rhizopodes» (1857 — 61, 2 bind),
«Études anatomique sur les annélides» etc. (1861) samt
«Les annélides chétopodes du Golf de Naples» (1868).
Clapeyron [klapero], Benoit Tierre Émile
(1799—1864), fr. ingeniør, professor, bekjendt for sine
brokonstruktioner og dertil hørende teoretiske under-
excretive @ udsondrende,
afførende. excretory
afførings-kanal.
excruciate (e) martre.
ex-cruciation myrter, pinsel.
exculpate @ retfærdiggjøre;
undskylde, exculpation
retfær-diggjørelse, renvaskelse.
excursion (?)&(?) f, tur,
udflugt; streiftog, ekskurs; afstikker,
digression; (e) ogs. ekstratog == e.
train.
excursionniste (f) m,
lyst-reisende; deltager i udflugt.
excusable (e) & (f)
undskyldelig
excuse @&(f) f, undskyldning;
meldeseddel; (e) ogs. surrogat.
excuse excuser ®
undskylde; fritage.
exeat (e) & (?) m, udgangs-,
reisetilladelse, permission; (f) ogs.
ud-skrivningsattest.
execrable (g), exécrable (f)
afskylig.
execrate (e), exécrer ®
forbande, afsky.
execration (e), exécration (f)
f, forbandelse; (gjenstand for)
afsky; (f) ogs. vanhelligelse.
execratory (e)
forbandelses-formel.
exécutable (f) udførlig,
executant (e), exécutant ®
(m), optrædende (kunstner).
execute ©, exécuter (?)
udføre, iverksætte, eksekvere;
henrette; (ud)pante.
exécuteur (?)m, executor (e)
11 — Illustreret norsk konversationsleksikon. II,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
