Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cockerill ... - Ordbøgerne: E - exuviæ ... - Ordbøgerne: F
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
353
Cockerill—Codex
Ord, som ikke findes under C, maa søges under K.
354
naie vennekreds af kunstnere, som fra 1810 i flere aar
drev omfattende og meget betydningsfulde udgravninger
i Grækenland (Athenetemplet paa Ægina, Apollotemplet
ved Bassæ). Blandt G.s kunsthistoriske og arkæologiske
verker kan nævnes hans arbeide over Wellskatedralens
vestfronts ikonografi, vigtigt for studiet af Trondhjems
domkirkes vestfront og spørsmaalet om dennes udsmykning.
Cockerill [kå’kdril], John (1790—1840), belgisk
industridrivende, englænder af fødsel, uddannet som
mekaniker og maskinbygger, kom 1807 til Liége og
grundlagde 1817 ved det nærliggende Seraing et støberi
og vaabenverksted, som efterhaanden antog et storartet
omfang. Som fremragende organisator og finansmand
fik han snart en ledende stilling i Belgiens industri,
blandt hvis banebrydere han regnes. Han eiede anlæg
af forskjellig art i flere europæiske lande og plantager i
Surinam, men maatte realisere endel af disse, da den
belgiske banks betalingsindstilling 1838 bragte ham i
pengevanskeligheder. Verkerne i Seraing eies nu af det
mægtige Société John G.
Cockermouth [kå’kdmaup], by i England, grevskabet
Gumberland, ved Gockers udløb i Dervent, 12 km. n.ø.
for Workington; 5355 indb. (1901). Uld- og papirindustri.
Cock-Jensen, Halfdan (1865—), n. amts- og
folke-skolebestyrer paa forskj. steder, nu (1908) i Langesund.
Virker for landbrugets binæringer, særlig fjærkræavlen.
Skrevet: «Larvik og omegn» (1889) og de populære naturhist.
«Fra dyrenes verden» (1894), «Fuglekvidder og fiskeleg».
Cockney [kå’kni] (eng.), eg. haneeg; kjæledægge,
forkjælet barn. Allerede 1600 bruges c. som spottenavn paa
indfødte londonere, derefter ogsaa om det sprog, de taler;
dette udmerker sig bl. a. ved flere vokalforskyvninger.
Cocktail [kå’ktel] (eng., eg. hanehale). 1.
Veddeløbs-hest, som ikke er fuldblod. — 2. Amerik. drik, blandet
af forskjellige bittere, konjak, v^hisky, champagne o. m. a.
Cocoa-plums [koko-plum], de plommestore, røde, gule
eller sorte stenfrugter af en sydamer., til rosefamilien
hørende busk, chrijsobalaniis icaco. G. smager lidt
bittert, men spises dog, raa eller syltet.
Cocon [kåko’J. 1. Silkeagtigt spind, hvormed
insekternes pupper ofte omgiver sig. — 2. Et af moderdyret
udskilt kjertelsekret, som omslutter flere eg, og som
tjener disse til beskyttelse og tillige ofte som næring.
Cocos, se Kokospalme.
Cocos. 1. Øgruppe i det Indiske hav s.ø. f. Sumatra,
se Keelingøerne. 2. 0 i Stillehavet, omtr. 500 km.
i v. for Amerika (Gostarica), omtr. 5^/2 ° n. br. og 87 °
v. 1. Ubeboet, men besøges af hvalfangere.
C. O. D., eng. cash on delivery, betaling ved aflevering.
Cod, Kap, se Gape God.
Coda (ital., hale, slæb) betegner i metriken
slutningen af canzonestrofen; bruges ogsaa om verslinjer,
som i ældre italiensk poesi undertiden knyttes til den
regelmæssige sonet. — G. (mus.), et afsluttende tillæg til
et musikstykke. Ogsaa den frie afslutning paa en kanon.
Codans bølge, digterisk navn paa Østersjøen; fra
Plinius’ navn paa denne: Sinus codanus, den Godanske bugt.
Codde, Pi eter (ca. 1599—1678), holl. maler.
Formodentlig uddannet under Frans Hals i Haarlem.
Arbeidede i Amsterdam. Malte legemsstore portræter og
genrebilleder med festlige sammenkomster af herrer og
exuviæ—faa
Billeder bl. a. i Berlin,
damer, soldater, bønder o. s. v
Dresden, Haag og Kjøbenhavn.
Code [kodj (eng., af lat. codex). 1. Lovbog. — 2. Et
slags ordbog, indeholdende et system af ord, der bruges
ved telegrafering for at spare udgifter, idet hvert enkelt
ord har betydning af en hel mening. Der findes flere
saadanne c.; mest udbredt er ABG-c. (fremkom 1872);
to korrespondenter kan ogsaa have sin private c., og
større firmaer har ofte sit specielle tillæg til den
almindelige c. Ved den internationale telegrafkonvention er
fastsat regler for c.-t eie gr ammer, hvoraf her skal
nævnes: Telegrammet kan anvende ord af de fleste
europæiske sprog om hverandre, men intet ord maa
være over 10 bogstaver. I siffertelegrammer maa tal
og bogstaver ikke bruges i samme ord. Egennavne maa
kun bruges i sin virkelige betydning.
Code [kåd], fr. ord for lovbog (af lat. codex), bruges ofte
som betegnelse for de 5 franske lovbøger, som blev givet
i aarene 1804—10 (civillovbog, civilproces, handelsret,
strafl’eproces og strafferet). Særlig anvendes udtrykket
om den første af disse, G. civil. — For at opnaa
større retsenhed blev der under konsulatet i 1800 nedsat
en kommission af jurister. Dennes forslag blev efter
endel omarbeidelser vedtaget i 1804 som G. civil.
Efter keiserdømmets oprettelse blev navnet ombyttet
med G. Napoléon. Denne betegnelse gjaldt ogsaa
under det andet keiserdømme, medens det oprindelige
navn (G.-civil) anvendtes i mellemtiden og gjenoptoges
efter republikens indførelse i 1870. G.-civil er bygget
paa gammel fransk sedvaneret, kgl. forordninger og
romerret og omhandler privatrettens forskjellige dele.
Den indførtes i flere lande og er den dag idag
grundlaget for privatretten bl. a. i Holland, Belgien og Italien.
Codex, flert. co di ces (lat., eg. træstamme,
trætavle), var hos de klassiske folk navnet paa en bog,
sammensat af flere skiver af træ eller elfenben. Disse
var som regel overtrukket med voks, hvorpaa man skrev
med en griffel. Siden benyttede man ogsaa ordet som
betegnelse for en bog, skrevet paa pergament (c.
mem-branaceus). Efterat bogtrykkerkunsten var opfundet,
kom ordet c. væsentlig til at betegne haandskrifter.
Bortseet fra den specielle sprogbrug, bruges ordet
sedvanlig om bibelhaandskrifter. Naar de kun indeholder
den græske tekst, benævnes de co di ces pur i (d. e.
de rene c.). Hvis de derimod ogsaa indeholder noter,
kommentarer og oversættelser, kaldes de c o d i c e s
mixti (d. e. de blandede c.). De saakaldte co di ces
rescripti (overskrevne c.) eller palimpsester er navnet
paa saadanne haandskrifter, som forst har været
benyttet til den hellige skrift, men hvor senere den
oprindelige skrift er vasket af og fjernet, foråt andre verker
kunde nedskrives. Dog er det ofte lykkedes videnskaben
atter at gjøre den ældste skrift læselig. — Af de mere
bekjendte codices kan nævnes: 1. G. alexandrinus
(A) fra 5 aarh. Den indeholder det nye testamente,
Clemens’ to breve og de to første bind af det gamle
testamente i Septuaginta’s oversættelse. Den findes nu
i British museum i London. — 2. G. vaticanus (B)
fra 4 aarh., indeholder det gamle og nye testamente
med enkelte lakuner. Findes nu i Vatikanet. — 3. G.
sinaiticus (i^) fra 4 aarh. indeholder næsten hele
exuviæ © pl, (kastet) ham,
skal; forsteninger, af skal, af dyr.
exuviate © skifte (ham, hud,
skal), exuviation (ham-, skal-,
hud)skifte.
eyas © falkunge.
eye © øie; betragte, mønstre,
e.-ball øieæble, øiesten. e.-bright
(bot.) øientrøst. e.-lashes øien-
haar. e.-sketch kroki, e.-sore
(flg.) torn i øiet.
ey el et (e) snørehul; (tilsj.) revhul.
eyot © holme.
eyrie, eyry © høge-, ørnerede.
faa vb — (t) bekommen.
er-halten, empfangen — © get, have;
receive, obtain — (f) avoir,
rece-voir; obtenir.
faa - ® wenige; (nogle f.)
einige wenige - © few; (nogle f.)
a few; (ikke f.) not a few — ®
peu (de); peu nombreux; ^nogle f.)
quelque peu de, un petit nombre
de. faafængt - ® vergeblich,
vergebens - © (in) vain - (f) (en)
vain; inutile(ment). faamælt ~
(t) wortkarg, schweigsam — © of
few words, reticent, taciturn — ®
a\ are (sobre) de paroles; laconique,
taciturne. faamælthed — ®
Wortkargheit, Scweigsamkeit f —
© reticence, taciturnity — ®
taci-turnité f. faatallig - (t) gering
an Zahl, wenige - © few in
num-ber — (f) peu nombreux.
faa-tallighed - (t) geringe Anzahl f
— © paucity, smallness of
num-bers — (f) petit nombre m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
