Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Colenbrander ... - Ordbøgerne: F - fader ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
365
Colenbrander—Coligny
366
Ord, som ikke findes un
i Europa for dette studium. Skrev en mængde
afhandlinger i «Asiatic researches» og andre tidsskrifter, udgav
en sanskritgrammatik og -ordbog samt flere større verker,
bl. a. «A digest of Hindoo law, transl. from the Sanskrit:^.
Døde som præsident for det af Will. Jones stiftede
«Asiatiske selskab».
Colenbrander, Herman (1871—), holl. historiker,
1897 arkivar, 1902 sekretær ved den historiske
kommission i Haag, har skrevet «De patriotentyd» (3 bd.
1897—99), «Gedenkstukken der algemeene geschiedenis
van Nederland 1795—1840» (2 bd. 1905—06) og «De
belgische omwenteling» (1905).
Colenso, John William (1814—83), eng. biskop i
Natal i Sydafrika. Her indlagde han sig store fortjenester
af missionen blandt zuluerne, oversatte dele af det gamle
testamente og hele det nye testamente (1876) og skrev
en grammatik (1859) og en ordbog (1861) i zulusproget.
1861 udgav han en fortolkning af Romerbrevet, hvori
han udtalte sig imod helvedesstraffenes evighed. Senere
udkom et større skrift: «The Pentateuch and the Book
of Joshua, critically examined» (7 bd. 1863—79), hvori
han hævdede, at Moses ikke kunde være forfatter af
Mosebøgerne, som for en del først var blevet til efter
landflygtigheden, og at 5 Mosebog var den lovbog,
som fandtes under Josias. For disse anskuelser kjendte
et møde af biskoper ham i 9 punkter skyldig i
afvigelser fra kirkelæren og vedtog hans afsættelse (1863).
G. appellerede til kronen, og «The privy council»
erklærede afsættelsen ugyldig. G. blev i sit embede, men
missionsselskaberne vendte sig fra ham, en modbiskop
udnævntes, og mange prester ivrede mod ham. Alligevel
udfoldede G. en betydelig virksomhed og vandt navnlig
megen anseelse ved sit mandige og dygtige forsvar for
de indfødte under zulukrigen. [Litt.: G. W. Cox, «Life
of J. W. G.», 2 bd., 1888.]
Colenso, by i den eng. koloni Natal i Sydafrika
paa Tugelaelvens høire bred. Skueplads for general
Bullers nederlag 15 dec. 1899, da han søgte at forcere
overgangen over elven, se Boerkrigen.
Coleo’ptera, se Biller.
Coleraine [kå’ldren], by i Nordirland, grevskabet
Londonderry, nær mundingen af Bann, 6958 indb. (1901).
Lærredsvæverier; rigt laksefiske.
CoXeridge [kolridz]. 1. Samuel Taylor G. (1772—
1834), eng. digter, født i Devonshire. G. gjennemgik
Ghrist-hospital-skolen i London og studerede derpaa ved
Gam-bridge universitet. Han var i disse aar en lidenskabelig
tilhænger af den franske revolutions idéer. Religiøst og
digterisk var han tilhænger af Milton, hvis poesi han
efterlignede i sine første hymner og sonetter. G. førte
et uroligt og omflakkende liv. Sammen med digteren
Southey vilde han grundlægge et kommunistisk
brodersamfund i Nordamerika, men planen maatte opgives af
mangel paa penge. Ved denne tid mødte han digteren
Wordsworth og dennes søster i Dorsetshire. Fra nu af
hører han sammen med denne den engelske romantiks
og naturlyriks digter; frugten af deres indbyrdes
paa-virkning var Wordworths berømte «Lyrical ballads»
og-G.s «The rime of the ancient mariner». Sammen med
sine venner besøgte han ved aarh.s skifte Tyskland; da
han vendte tilbage herfra og bosatte sig i det natur-
r C, maa søges under K. fader-fag
skjønne sjødistrikt sammen med Southey, var han i sine
politiske meninger blevet yderliggaaende konservativ.
De følgende 15 aar led G. fysisk og moralsk under
overdreven opiumsnydelse. Men han reiste sig af sin
nedværdigelse og udgav sit bekjendte digt «Ghristabel»
og i de følgende aar en række prosaskrifter, «Lay
ser-mons», «Aids to reflection» o. fl., i hvilke vi lærer hans
religiøse og filosofiske meninger at kjende. G. er ved siden
af Wordsworth den saakaldte sjøskoles betydeligste digter,
fantasirig, følelsesfuld og tankedyb, derhos en mester i
sprogets og versets kunst. — 2. Hartley G. (1797—1846),
eng. digter, foreg.s søn, har skrevet «Poems» og
prosaverker, som «Biographia borealis» og «The worthies of
Yorkshire and Lancashire». — 3. Sara G. (1802—52),
foreg.s søster,var en udmerket kjender af døde og levende
sprog, udgav 1847 sin faders digte og har skrevet vakre
barnefortællinger og eventyr.
Colesberg, britisk Syd-Afrika, hovedstad i distriktet
af samme navn, i Kaplandets nordlige del, ca. 50 km.
s. f. Oranje-elvens øvre løb, 1340 m. o. h., med ca.
2000 indb.
Coléta (Golette), den hellige (1380—1447), fr.
helgeninde. Begyndte efter 1406 at virke for at føre
clarisserinderne tilbage til den oprindelige strenghed.
Sixtus IV gav hende plads blandt de salige, og Pius VII
kanoniserede hende 1807. Hendes symbol er lammet
og lerken.
Coleus, slegt af de kurvblomstredes familie. Fra c.
hlumei fra Java og c. seutellarioides fra Ostindien
stammer de talrige, dyrkede kr3^dsningsformer, som gaar under
fællesnavnet c. hijbridus. Bladene har ofte vakre farver,
der dog kun holder sig i sterkt lys, hvorfor de gjerne
falder af mod vinteren.
Colfax [k&lfæks], Schuyler (1823 — 85), nordamer,
journalist og politiker, udgav 1845—55 et ledende
politisk ugeblad i Indiana, sluttede sig 1854 til
republikanerne og var medlem af repræsentanternes hus 1855—69.
Blev populær, især ved energisk modstand mod et forslag
1864 om sydstaternes uafhængighed. Var Unionens
vicepræsident 1869—73, men trak sig tilbage, da han
beskyldtes for uredelighed; senere blev han frikjendt.
Colico, landsby i Norditalien, prov. Gomo, ved den
nordøstlige bred af Gomosjøen, 600 indb. (1901); er et
vigtigt udgangspunkt for alpeveiene over Spliigen og
Stilfer Joch.
Coligny [kålini’], Francois de (1521 — 69), G
aspard de, herre til Ghåtillon (1519—72), og Odet de,
kaldt kardinalen af Ghåtillon (1517—71), fr. adelsmænd,
brødre, fremragende medlemmer af det protestantiske
parti. — 1. Francois var i 1560-aarene en af
hugenot-ternes dristigste førere i religionskrigen. — 2. Gaspard
var ligesom Francois en dygtig feltherre, der i 1550-aarene
med hæder førte de franske hære mod Karl V og Filip IL
Kom 1557 ved overgivelse af Saint Quentin i spansk
fangenskab i IV2 aar. I fængslet blev han calvinist og
traadte under kong Frans II aabenlyst frem som saadan.
Under Karl IX søgte han at vinde den umyndige konge
og hans moder Katharina for calvinismen for derved at
sætte Frankrige i spidsen for den europæiske
protestantisme mod Habsburgerne. Han fik ogsaa regjeringen til
at vise sine trosfæller nogen tolerance, men de katolske
paternal — (f) paternel; de pére.
faderløs - ® vaterlos (e)
fatherless, bereaved — (f) orphelin.
fader mord — ® Vatermord m
- @ & ® parricide m.
fadermorder — ® Vatermorder m —
(e) & (f) parricide m. fadervor
- ® Vaterunser n - © the Lord’s
prayer — ® l’oraison dominicale
f, Pater m.
fader (f) dele.
fadeur ® f, flauhed,
smagløshed; flause.
fadge © passe,
fadger © glasmesterramme,
fading se karm.
fadmonger © kjephestrytter.
fadæse — ® Dummhelt f —
© blunder, solecism - (f) fadaise,
bétise f.
fæces © pi, ekskrementer;
bundfald.
faf(iot) ® m, (penge)seddel.
fag — ® Fach n — © (arkit.)
bay, window; (rum) compartment,
(omraade) department, line,
pro-vince, (levevei) line, profession,
(lære-) branch, subject; (rolle-)
line of acting; set (of curtains)
-(f) (ark.) pan m ; (vindues-) croisée;
(rum) case f, compartiment m;
(fig.) branche, partie, spécialité f;
(omraade) domaine, ressort;
(haand-verk) metier; (rolle-) emploi m;
(af f.) par état, de profession,
fagforening — ® Arbeiterverein
m — ©trade-society, trades-union
— (f) syndicat m (professionnel),
chambre (f) syndicale (ouvriére).
fagkundskab - ® Fachgelehr-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
