Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Colenbrander ... - Ordbøgerne: F - fader ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gaspard Coligny.
367 Colima-
fag- fagoter O^d, som ikke findes un
guiser (s. d.), der ønskede venskab med Spanien, fik
overtaget, og 1562 begyndte I^atolikerne borgerkrigen.
G. blev bugenotternes dygtigste fører og holdt ved sin
sedelige kraft sine trosfællers mod oppe trods nederlag
mod de overmægtige katoliker. 1570 sluttedes
religionsfreden i St. Germain, der gav hugenotterne næsten fri
religionsøvelse, og i 1571 syntes G. atter at nærme sig
sit gamle maal. Han kom hoffet nær, der knyttedes
forbindelser med
protestanterne i Europa, og
en spanskfiendtlig politik
indlededes. 1572 brød i
Nederlandene opstanden
løs mod Alba; G. søgte at
vinde Karl IX for
nederlændernes kamp, og det
saa ud til, at hans plan
skulde lykkes. Men
enkedronning Katharina var
bange for en saa kraftig
politik og ængstelig for,
at G. helt skulde bryde
hendes magt over kongen.
Under festerne i
anledning af Henrik af Navarras
bryllup med Marguerite af
Valois i aug. 1572
iverksatte hun et mordforsøg
imod ham 22 aug., der
dog ikke helt lykkedes,
men han blev Bartholomæusnattens første offer. —
3. Odet var oprindelig geistlig, kardinal og biskop, men
brød ligesom brødrene med den katolske kirke og var
under religionskrigene virksom som diplomat.
Colima, stat i Mexico, ved Stillehavet, ca. 19 ° n. br.,
5886 km.^ (Mexicos næstmindste stat), med 65115 indb.
(1900). Fra en lav kystrand hæver landet sig op og er
i det indre opfyldt af høie, delvis vulkanske fjelde; ved
nordvestgrænsen ligger G.-vulkanen, 3940 m. Fjeldene
er rige paa metaller og klædt med skog. Der dyrkes
ris, sukker, bomuld, indigo og tobak, som er vigtigst.
Hovedstaden heder ogsaa C.; den har 20 698 indb. (1900);
dens havn er Manzanillo, hvortil jernbane.
Coll, en 0 af de sydøstligste Hebrider, der hører til
grevskabet Argyll, 9 km. n. v. f. Mull, 20 km. lang, har
500 indb., som taler gælisk; der drives fiskeri og
akerbrug og fabrikeres soda.
Collån, Karl (1828—71), finsk komponist og
forfatter, universitetsbibliotekar, redaktør af «Litterært
tidsskrift», har komponeret en række meget afholdte
sange, bl. a. «Vasamarschen» og «Savolaxernes sang», har
oversat Heine og det store Kalevalaepos til svensk,
udgivet en fortræffelig samling af finske folkeviser og en
oversigt over Serbiens folkeviser m. m.
Colla pi^scium, se Husblas.
Qo\\2lyA [kåld’r], Pierre Paul Røyer-, se
Røyer-Gollard.
Collart [kålar], G lau de, f. i Ghampagne i
Frankrige, kom til Sverige, hvor han vandt Erik XIV’s yndest
og blev anvendt til diplomatiske hverv, navnlig ved
kongens frierfærder. Efter syvaarskrigens udbrud blev
-College 368
er C, maa søges under K.
han sat til at lede angrebet paa det nordlige Norge.
Med en hær paa ca. 4000 mand indtog han Jemteland,
gik over fjeldene og bragte Stenviksholm i sin magt.
Derefter svor Trondhjems kapitel og borgerskab Erik XIV
troskabsed, og landsbygderne rundt om faldt fra Fredrik II.
G. forstod dog ikke at udnytte sit held. Ved uklog
strenghed og tøilesløs fremfærd ophidsede han
befolkningen mod sig, og samtidig svækkede han sin stilling
ved at bortsende en del af sine tropper. En ekspedition
mod Bergen mislykkedes ganske, hvorefter nordmændene
under Erik Munk tog Trondhjem tilbage og indesluttede
G. paa Stenviksholm, hvor han maatte overgive sig. Han
førtes som fange til Danmark, men hans senere skjæbne
er ukjendt.
Collé [kåle’], G har les (1709—83), fr. digter, har
j skrevet smaa morsomme lystspil, som er udgivet samlet
under titelen «Théåtre de société», enkelte større
sentimentale skuespil, desuden viser, «Ghansons», af ikke
ringe poetisk værd.
Collé [kålé] (fr., af coiler, lime), billardudtryk for, at
en bal ligger lige op til banden; kaldes ogsaa «presse»
eller «presse c.». Ballen flyttes fra banden ved c.-stød.
Collectanea (lat.), samlede bemerkninger, uddrag af
forfatteres skrifter.
Colle di Val d’Elsa, by i Mellemitalien, prov. Siena,
ved Arnos bielv Elsa, 9819 indb. (1901); er bispesæde,
har en domkirke fra 13 aarh. og betydelige glas-,
papir-og jernfabriker.
College [kå’lddz] kaldes ved de engelske universiteter
Oxford og Gambridge de enkelte instituter, hvor
studenterne bor og faar sin væsentlige undervisning.
Saa-ledes har Oxfords universitet 20 og Gambridge 17 c.
De enkelte c. har en udstrakt myndighed i forholdet
til de fælles universitetsautoriteter. G. er for saa vidt
ældre end universiteterne, som enkelte af dem, saaledes
University c. i Oxford, siges at skrive sig fra den
tidlige middelalder. De er rige institutioner, der bærer
sine særskilte navne: Ghrist church c., Trinity c.,
Magdalen c. o. s. v. og staar under ledelse af en rektor,
der bærer forskjellige navne: principal, master, warden,
dean. De raader over store stipendier, fellowships,
hvis indehavere, fellows, derved sættes istand til at
drive videnskabelige studier. Undervisningen var
tidligere begrænset til de klassiske sprog og matematik.
Senere er dog studiekredsen betydelig udvidet. Ved siden
af professorerne er der lærere, som kaldes tutors
manuduktører, som driver en mere skolemæssig
undervisning. Som forskoler for universiteternes c.s oprettedes
i middelalderen rundt om i England høiere skoler,
som ogsaa i begyndelsen bar det samme navn,
saaledes Winchester c., Eaton c. o. fl. Nu kaldes disse
gjerne «public schools». Der er i England ogsaa andre
høiere fagskoler eller institutioner, som bærer navnet c.,
saaledes Royal military c. i Sandhurst, G. of preceptors,
G. of physicians. Saadanne findes ogsaa i Skotland og
Irland. De amerikanske universiteter har delvis bevaret
navnet c., men dette navn benyttes fortrinsvis af de
høiere skoler for gutter og piger.
College [kålæz] benyttes i Frankrige og Belgien som
navn paa kommunale høiere skoler, som forbereder enten
for universiteter eller for andre høiskoler. De har for-.
samkeit f - © professional
(skil-led, special) knowledge — ®
con-naissances (f pi) spéciales. faglig
— ® fachlich — (e) professional,
skilied - (f) professionnel, spécial.
faglærer — ® Fachlehrer m —
(e) professional teacher — ® pro-
fesseur (m) spécial. fagmand -
(£l Faehmann m — (e) professional
(man) — (?) homme (m) du métier.
fagskole - ® Fachschule f - ©
special school — ® école (f)
spéci-ale. fagudtryk - ®
Fachaus-druck m - © technical term, pi ogs.
technicalities - ® terme (m)
tech-nique.
fag © trækdyr, træl, tjener,
dreng; (i skolesprog) yngre elev;
slid; slide (og slæbe); tufse sig; lade
trælle, udtrætte, fagged OUt sliten.
fag-end © (optafset) endekant,
frynser; utaklet tamp; udskud,
vraggods.
fager - ® hold. anmutig,
lieb-lich - © beautiful, fme, fair
-(?) beau, belle,
faggin g © slid.
fagot © & (?) m, (ris)knippe;
bundt; © ogs. straamand;
kjærring; sammenbundte; (?) ogs. pak-
ke, bunke; røverhistorie; tøv, væv;
galeislave, sentir le f. (f) være
befængt med kjetteri, mistænkelig,
f.-vote @ myrmandsstemme,
f.-voter myrmand.
fagotage (f) m, binding (i
knipper); kvas, risved; makverk.
fagoter (f) binde i knipper;
forkludre; udstaffere; brygge
sammen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
