Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Collège de France ... - Ordbøgerne: F - fagoteur ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
371
Fahrt—failure
Collett
372
Ord, som ikke findes i
først sin broder Henrik, saa en kjær veninde og derefter
begge sine forældre. Men prøvelserne og ensomheden
modnede hendes tankeliv. Og dybden og alvoret af
hendes refleksioner slog samtiden med forbauselse, ja
forfærdelse, da hendes store, anonymt udgivne roman
«Amtmandens døtre» kom i 1855. Det var det
dristigste og mest moderne arbeide i norsk litteratur; en
social roman, hvori selve det hellige egteskab blev
underkastet en skarp og skaanselløs kritik. At «Amtmandens
døtre» forøvrigt har holdt sig godt nedigjennem tiderne,
beviser de stadig nye oplag, sidste i 1897. Siden udgav
fru G. «Fortællinger» (1861), de mesterlige
slegtsbiografi-ske og autobiografiske skildringer «I de lange nætter»
(1863), «Sidste blade» (3 bd., 1868—73), «Fra de stummes
leir», «Mod strømmen». I—II (1879—85). I de to sidste
aartier af sit liv stod hun i første række blandt
kvindeemancipationens forkjæmpere; hun arbeidede for denne
sag ud fra en stridbar,
ret-færdighedskrævende, moralsk idealisme. — Fru G.
er den største kvindelige
forfatter i norsk litteratur;
den eneste, som kan
nævnes ved siden af hende,
er Amalie Skram, der
dog staar langt tilbage
for hende som skribent.
1892—94 kom en samlet
udg. af fru G.s skrifter i 8
bind. [Litt.: «Norsk
for-fatterlexikon»; H.Jæger,
«Litteraturhist.
pennetegninger» ; Clara Tschudi,
«Silhouetter»; Clara
Bergsøe, «Camilla Collett,
et livsbillede»; Mathilde
Schjøtt, «C. C.»
((Nordmænd i det nittende
aar-hundrede») etc.]
Collett, Johan (1775 — 1827), f. i Præstø paa Sjælland,
cand. jur. 1793, foged i Buskerud 1802, amtmand
sammesteds 1814, repræsenterede Buskerud paa rigsforsamlingen
paa Eidsvold, paa det overordentlige storting 1814 samt
paa stortingene 1818—27. C. var medlem af
rigsforsamlingens finanskomité og en række andre komitéer, oftere
som formand.
Collett, Johan Christian (1817—95), n.
embedsmand, amtmand i Kristians amt 1854, i Akershus amt
1859, anseet administrator. Sterkt politisk og
videnskabelig interesseret; tilhørte den Birch-Motzfeldt’ske
fraktion. I C.s hus samledes flere af samtidens yngre
videnskabsmænd.
Collett, John (1758—1810), n. handelsmand, drev
sammen med nordmanden Andreas Gram 1783—92 et
handelshus i London, hvor hans hjem var et
samlingssted for nordboere, og hvor han stiftede et «Nordisk
selskab». 1792 indtraadte han i G. & søn, hvis
eneindehaver han blev ved faderen, James G.s død (1794).
C. blev Kra.s rigeste kjøbmand næst efter Bernt Anker
(s. d.), navnlig ved trælasthandel, skogdrift og sagbrug.
Han var stor jordegodseier og drev sine gaarde, bl. a.
Camilla Collett.
(Efter maleri af Gørbilz.)
r C, maa søges under K.
Ullevaal i Aker og Fladeby i Enebak som mønsterbrug
med talrige forbedringer, som han havde lært i England,
og som han frit lod enhver faa godt af. Flere gode skoler
oprettede han ogsaa og var 1809 med om stiftelsen af
Selsk. for Norges vel. Under krigen 1807—08 udfoldede
han en frugtbar virksomhed for hærens og landets
forsyning med levnetsmidler. I hans omgangskreds førtes
datidens sterke selskabsliv, krydret med dramatiske
opførelser og romantiske jagtpartier (jfr. fru Dunkers
«Erindringer»). Med C. uddøde familiens ældste gren.
Collett, Jonas (1772—1851), n. statsmand, opdraget i
Kbh., var en tid ansat i rentekammeret, men udnævntes
1795 til foged i Numedal og Sandsvær og hoede fra nu af
paa Kongsberg, hvis fattigvæsen han efter sølvverkets
nedlæggelse var med om at ordne. Under trængselsaarene
1807—14 udfoldede G. en storartet virksomhed til hjælp
for de nødlidende og vandt herfor offentlig paaskjønnelse.
1813 blev han amtmand
i Buskerud, men kaldtes
det følgende aar efter
mødet i februar paa
Eids-volds verk, hvor han
deltog, til medlem af Kristian
Fredriks raad. Som
stats-raad deltog G. i de
forhandlinger, som forte til
Mosse-konventionens
afslutning. Efter
foreningens indgaaelse blev han
staaende i regjeringen,
hvor han indtil 1822 for
det meste bestyrede
indredepartementet. 1822
overtog han ledelsen af
finansdepartementet og fortsatte
som dettes chef med stor
dygtighed sin forgjænger,
grev Wedels arbeide med
at bringe finansvæsenet
paafode. 1826 anskaffede han for statskassens regning
de to første norske dampskibe. Ham skyldtes det
ogsaa, at Kongsberg sølvverk ikke blev solgt trods
stortingets beslutning om at afhænde det for 75 000 rdl.
I denne tid var C. dog lidet populær, dels paa grund
af Bodøsagens uheldige udgang, dels fordi han i striden
mellem statsmagterne støttede kongen. I 1827 blev han
endog af stortinget tiltalt for rigsret; rigtignok blev han
frikjendt, men for et af anklagepunkternes vedkommende
med den begrundelse, at hans forseelse maatte antages
at være foranlediget ved en undskyldelig misforstaaelse
af grundloven. Eftersom de gode resultater af hans
finansstyrelse begyndte at vise sig, forandredes dog
opinionen. Og da C. efter grev Platens død blev den
norske regjerings leder og som saadan arbeidede for en
udvidet selvstændighed for kommunerne, vandt han
megen anerkjendelse i stortinget, men kom til gjengjæld
i opposition til kongen og chefen for den norske
stats-raadsafdeling i Stockholm, Løvenskiold. Da kongen
under striden med stortinget 1836 besluttede at opløse
dette, gav G. straks stortinget underretning herom,
hvorved dette fik tid til at anklage Løvenskiold for
kjørevei; kjørebane. Fahrstuhl
ni, elevator; rullestol.
Fahr-stunde f, en times kjørsel.
Fahrt ® f, fart, reise, tur;
kjørsel.
Fahrte ® f, far, fært, spor.
Fahrwasser ® n, farvand.
Fahrwind (t) m, bør.
Fahrzeug ® n, fartøi; (sj.)
kjøretøi.
faiblard ® svagelig; tarvelig,
dvask.
faible (f) svag(elig), sart,
skrøbelig; ringe, ubetydelig, tarvelig;
ikke efterspurgt (vare); m, svag
side, svagt punkt; svaghed,
til-bøielighed. du fort au f., le
fort portant le f. i
gjennemsnit.
faiblesse ® f, svaghed; af-
magt; ubetydelighed; svag side,
skjødesynd.
faiblir (f) svækkes, blive
svag-(ere); tabe sig, tage af; give efter,
faiblot ® svagelig,
faience (f) f, fajance, stentøi.
fail (e), faillir ® slaa feil,
feile, glippe, svigte, mangle; gaa
fallit; (e) ogs. slippe op; aftage;
uddø; skuffe, lade i stikken; ikke
formaa; ® ogs. være nær ved.
faille ® f, slags silketøi; spræk,
failli® fallit, falleret; m, fallent,
faillibilité ® f, feilbarhed.
failli ble feilbar.
fail lite ® f, fallit, f. ou verte
konkurs.
failure © mangel; feilslag;
aftagen, svigten; fallit; fiasko.
Jonas Collett.
(Efter maleri af Gørbitz.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
