Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Collot d'Herbois ... - Ordbøgerne: F - fakke ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
377
Collot d’Herbois—Colo’mbia
378
Ord, som ikke findes i
blev feltmarskalkløitnant, haardt saaret ved undsætningen
af St. Orner, hvor han førte rytteriet, døde kun faa dage
efter slaget. — 2. Rudolf von G., greve (1585—1657),
feltmarskalk i trediveaarskrigen, udmerkede sig i slagetved
Lutzen, siden ved kampene om Prag 1648. — 3, Joseph
Maria, greve af G.-Mels og Wallsee (1735—1818), østerr.
general, udmerkede sig i syvaarskrigen, blev af Josef II
udnævnt til chef for artilleriet, af hvis udvikling han
gjorde sig fortjent, blev feltmarskalk og ledede som
statsminister hofkrigsraadet 1805—09.
Collot d’Herbois [kålo dærbwå], Jean Marie
(omkr. 1750—96), fr. revolutionsmand, opr. skuespiller;
i revolutionens første tid gjorde han sig i Paris bekjendt
som gade- og folketaler, var med paa at forberede
septembermyrderierne 1792, medlem af konventet og
vel-færdsudvalget, talsmand for den yderste terrorisme (som
han sammen med Fouché, udøvede med særlig grusomhed
i Lyon, hvor han tidligere som skuespiller havde gjort
fiasko); ivrede 1794 mod dantonisternes moderation.
Vakte Robespierres misundelse og dreves derved til at
soge Robespierre styrtet, hvilket ogsaa lykkedes 27 juli
(9 thermidor). Dog blev han selv nogen tid efter udstødt
af konventet og 1795 deporteret. Døde i Guyana.
Co’llum (lat.), hals. G. uteri, moderhalsen; c.
femoris, laarhalsen.
Colman [kolmdn], George, den yngre (1762—1832),
eng. skuespildigter, studerede i Oxford og Aberdeen, hvor
han skrev sit første digt «The man of the people», en satire
over politikeren Fox. Senere blev han leder af Haymarket
teatret i London og skrev en række operaer, farcer og
komedier, hvori han udfoldede et djervt lune, som
undertiden kunde blive anstødeligt.
Colne [koln], by i Nordengland, grevskab Lancaster,
n. f. Burnley, 23 000 indb. (1901); bomuldsspinderier.
I omegnen skifer- og kalkbrud.
Colney Hatch [kolni-hæts], by i England, grevskab
Middlesex, 11 km. n.n.v. f. Londonbroen; har et
sinds-sygehus, der rummer 2000 syge.
Colocåsia, indiske planter af familien araceæ (s. d.),
paa grund af de pragtfulde blade yndede stueplanter.
C. esciilenta har knoldagtig jordstamme, medens c. odora
efterhaanden faar overjordisk stamme. C. vendlandii
har olivengrønne blade med lyse striber. Alle de
dyrkede c.-arter maa have rigelig næring og vand for at trives.
Colocynthin er et bitterstof, som i liden mængde
findes i frugtkjødet og i frøene af kolokvinter (s. d.).
Cologna [kålå’na] Venéta, by i Norditalien, prov.
Verona, omtr. 3000 indb. Byen har en gammel ringmur,
og en kirke med malerier af Paolo Veronese. Silkeavl.
Cologne [kålå’n], det franske navn paa Koln.
Coloma, Luis (1851—), sp. forfatter, tilhører
Jesuiterordenen, har været medarbeider i bladet «La ilustracion
catolica» og skrevet romaner, i hvilke han med bidende
ironi har behandlet Madrid-societetens frivole liv. Hans
roman «Pequeneres» («Bagateller») har havt en
overordentlig sukces og er oversat paa mange sprog, ogsaa
paa dansk. Af hans andre verker kan nævnes romanen
«Por un piojo» og en række historier for børn «Guentos
para ninos». Ved siden deraf har han været en skarp
og polemisk katolsk journalist og skrevet biografier af
det 18 aarh.s filosofer og digtere.
r C, maa søges under K. fakke-falbyde
Colomb [kålo’], Michel (1430—ca. 1512), fr.
billedhugger, den betydeligste af den ældre generation af fr.
renaissance-billedhuggere, der opretholdt den fr. tradition
imod ital. indflydelse. Paavirket af Glaus Sluter.
Hovedverk: gravmæle af forskjelligfarvet marmor over Frans
II og hans gemalinde, Margarete de Foix, i domkirken
i Nantes (1507) med de rolige, fuldendt udførte fire
kardinaldyder som hjørnefigurer, apostle og 16 realistiske
smaafigurer (pleureuses). Desuden: relief med St. Georg
(Louvre) og alter med Marias død i St. Sernin i Toulouse.
CoXomh [kå’ldm]. 1. Philip Howard G. (1831—99),
eng. admiral, opfandt 1861 det overalt antagne G.ske
natsignalsystem med blinksignaler og afvekslende korte
og lange blink. Omarbeidede 1864—66 signalsystemet
i den engelske flaade. Regnedes i hele Europa for
autoritet i sjøkampens teori. Den første virkelige
sjø-strategi skyldes ogsaa ham, «Naval warfare» (1891). Tog
sin afsked 1886 og blev 1892 viceadmiral i reserven. —
2. Sir John Gharles Ready G. (1838—), stiftede
1884 sammen med W. E. Forster «Imperial federation
league», der arbeidede for koloniernes nærmere
tilknytning til moderlandet. Har talt og skrevet meget om
det britiske sjøforsvar: «Protection of our commercc
in war» (1867) og «The defence of great and greater
Britain» (1879).
Colombes [kålo’b], landsby i det n.v.-lige Frankrige,
depart. Seine, 11 km. n.v. f. Paris, 23 061 indb. (1901);
har en veddeløbsbane, petroleumsraffinaderi og
eddike-fabriker.
Colombey-Nouilly [kolohænuji’], en gaard ø. f. Metz.
Her stod 14 aug. 1870 det første af de tre store slag i
omegnen af Metz (jfr. Bor ny og Metz).
Colo^mbia el. Golu’mbia (La republica de
Golom-bia), republik i den nordvestlige del af Sydamerika,
1 135 550 (efter en ny planimetrisk beregning 1 206 200)
km.’ med 4 630 000 indb. Det strækker sig fra 2 ° 50 ’ s. br.
til Sydamerikas nordligste punkt, Punta Gallinas, 12 °
24 ’ n. br. og grænser mod øst til Venezuela, hvor
grænsen paa store strækninger dannes af elve (Rio Savare,
Arauca, Meta, Orinoco, Atabapo og Negro), og Brasilien,
mod syd til Ecuador, hvor Rio Gaquetå er grænseelv,
mod vest til det Stille hav og republiken Panama, der
i 1903 løsrev sig fra G., og mod nord til det Karaibiske
hav. Det Stille hav danner en mængde bugter, hvoraf
de vigtigste er fra syd Rada de Tumaco, Bahia del
Ghoco og Bahia Goqui, og paa nordkysten haves
Darien-bugten med dens smalere sydlige fortsættelse Urababugten
samt den aabne Golfo de Morosquillo. Længere mod
nord merkes strandsjøen Boca di Gienaga og den store
halvø Goajira ved Maracaibobugten. — I øst er G. et
lavland, der dels hører til Orinocoelvens Llanos og dels
til Amasonelvens Selvas. Det optager omtr. halvdelen
af landets areal, men er meget daarlig bebygget. I vest
er G. et høiland, hvor Kordiljerne er delt i tre kjeder
(Gordillera oriental, Gordillera central og Gordillera
occidental), der strækker sig gjennem landet fra syd
mod nord. Østkordiljerne danner vandskillet mellem
Magdalenaelven og Amasonelven, er lavere end de øvrige
kjeder, men bliver bredere, idet de opløser sig i en
mængde grene, som omslutter dale og høisletter. Mest
bekjendt er Bogotas høislette, som ligger 2450—2700 m.
gelstreg; falskt papir, især
tiggerbrev.
fakk« - ® ertappen, erwischen
- @ nab, take up - (f) attraper,
prendre.
fakkel - ® Fackel f - @ link,
torch - ® (voks-) flambeau m;
(beg ) torche f; (halm-) brandon
m. fakkelbærer — (t)
Fackel-triiger m — (e) linkboy, linkman.
torchbearer — (f) porte-flambeau
m. fakkeltog - (t) Fackelzug m
— (e) torch-light procession — ®
marche (promenade) (f) aux
flam-beaux.
faktisk — (t) faktisch - @
actual; (adv) in point (as a matter)
of faet — ® effectif, réel, posiUf;
(adv) de fait; réellement.
faktor — ® Faktor m — (g
factor; (printer’s) foreman — ®
facteur; (i trykkeri) prote m.
faktotum — ® Faktotum n —
(e) factotum, all in all - (f)
fac-totum m.
faktum — (t) Faktum n,
That-sache f — © (an ascertained,
estab-lished, a settled) faet — (f) fait m
(réel).
faktura — (t) Faktur(a) f —
© invoice - ® facture f.
fakultet - ® Fakultåt f - ©
faculty - (f) faculté f.
falaise (f) f, klippe, knat.
fa-laiser bryde mod klippen, kysten,
falb ® bleggul, blak.
falbala (f)m, kappe (paa kjole);
stas.
falbyde - ® feil bieten - ©
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
