Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Collot d'Herbois ... - Ordbøgerne: F - fakke ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
falcate(d)-falde
379 Colo^mbia
Ol’d, som ikke findes under C, maa søges
380
o. h. Lidt nord for Bogotå findes det høieste parti,
Sierra Nevada de Gocui (5300 m.), men saa sænker de sig
gjennem Sierra de Perija mod Goajirahalvøen. Vest for
denne halvø danner Sierra Nevada de Santa Marta en
isoleret fjeldkjede, der naar en høide af 5300 m. Fra
Østkordiljerne rinder en mængde elve ned paa sletten,
hvor de optages af Orinocos og Amasonelvens bielve.
Midtkordiljerne har et regelmæssigt forløb uden
sidegrene og kan opvise de høieste toppe, hvoraf merkes
Pan de Azucar (4870 m.), den udslukkede vulkan Nevada
de Huila (5700 m.) og vulkanerne Puracé (4700 m.),
Tolima (5616 m.) og Ruiz (5600 m.). De slutter omtr.
ved 8 n. br., hvor Cauca bøier mod n.ø. for at forene
sig med Magdalena. Vestkordiljerne strækker sig fra
fjeldknuten Pasto (4264 m.) til 7 ° n. br., hvor de har
en høide af 2000 m. Mellem disse og kysten gaar en
mindre kjede, Kystkordiljerne, hvis toppe er 800—1800
m. — C.s hovedelv er Magdalena, som løber i dalen
mellem Øst- og Midtkordiljerne, og dens bielv Cauca, der
har sit leie mellem Midt- og Vestkordiljerne. Paa sletten
rinder Meta og Guaviare, bielve til Orinoco, og en del
mindre elve. — Klimaet afhænger af høiden over
havet. I «tierra caliente», som naar til 1000 m., er der
egte tropeklima med en aarlig middelvarme af 25.9 °
(Puerto Berrio ved Magdalena). I «tierra tempiada», der
naar til 2000 m., er middeltemperaturen i den varmeste
maaned, februar, 21.7°, og i den koldeste, november,
20.3°; i «tierra fria» er aarsmidlet 14.4° (Bogotå 2645
m.), og kommer man over 3000 m. til «paramo», hæver
temperaturen sig, ialfald i de øvre egne, kun lidt over
frysepunktet. Paramo stiger i det hele til den øverste
grænse for menneskelig bebyggelse, og i en høide af
4500—5000 m. har man evig sne. De fremherskende
vinde er i den tørre tid (nov.—mars) nordøstpassaten,
og i regntiden vestlige vinde. Regnmængden er i
Garta-gena 1100 mm., i Bogotå 1600 mm. — Planteveksten
er indtil 1300 m. rent tropisk med kokuspalmer, talrige
frugttrær, som mango, bananer, appelsiner og oranger.
Kommer man høiere, forsvinder palmerne, men man
finder træbregner, kinatræ, stedsegrønne eke og en mængde
orchideer, og i en høide af 3000 m., hvor paramo
begynder, ophører skogen. — Dyreverdenen afhænger
ogsaa af høiden. Lige til snegrænsen finder man puma,
pungrotten, ræve, bjørne, harer og kondor. Til 1900 m.
gaar papegøierne, og til 1400 m. træffer man jaguaren
og nogle aber. Lavere nede findes alligatorer,
giftslanger, perlemuslinger og skildpadder. — Befolkningen
udgjorde i 1902 4 630 000. De hvide ansees for at
ud-gjøre 10 pet., indianerne 40—45 pet., negerne 5 pet.,
resten er blandet. Antallet af udlændinge er lidet, flest
er det af italienere, endel englændere og tyskere og
nogle faa franskmænd. Af indianerstammer haves en
hel del, de vigtigste er chibcha paa Bogotås høislette,
nutabe og tahimi paa Midtkordiljerne, chocofolket, der
er halvvildt, paa Vestkordiljerne og arhuaco paa
Goaj irahalvøen. Religionen er romersk-katolsk, men
andre religioner er tilladt. I landet findes en
erkebiskop og 10 biskoper. — Undervisningsvæsenet har
været meget forsømt. Folkeundervisningen er gratis,
men ikke tvungen. I 1898 var der 2036 folkeskoler
med 110 320 børn. Der findes 34 høiere skoler, 4 tek-
niske, 2 musik- og 1 kunstskole, endvidere et
statsuniversitet i Bogotå. — Af næringsveie er landbruget den
vigtigste, men det er paa langt nær ikke udnyttet som
det kunde. Af indenlandske planter dyrkes bananer,
mais, poteter, bomuld, tobak, kakao, kokuspalmer og
en mængde frugt. Ananas vokser vild, og meloner er
et vigtig fødemiddel for de lavere klasser. Af indførte
vekster kan merkes kaffe, sukkerrør, ris, hvede.
Kvægavlen er liden, og bergverksdriften er gaaet betydelig
tilbage. Før 1720 var G. jordens rigeste guldland. Nu
findes en del kul, kobber, bly-, zink- og jernmalm.
Smaragdleierne ved Muzu og stensaltleierne ved
Zipa-quira er berømte. Industri og handel er ubetydelige.
Handelsflaaden bestod i 1902 af 1 dampskib og 5
seilskibe, og af jernbaner var der 661 km. Myntfoden
er 1 peso d’oro — 100 centimos–kr. 3.60.
Metersystemet indførtes 1857. — Forfatningen er dateret 4 aug.
1886. Præsidenten vælges for 6 aar. Den lovgivende
myndighed indehaves af et senat paa 27 medlemmer
(3 fra hvert departement), valgt for 6 aar, og et
repræsentantkammer paa 72 medlemmer, valgt paa 4 aar
ved direkte valg. For stemmeret kræves fyldt 21 aar,
at man kan læse og skrive samt en aarlig indtægt af
500 pesos. Republiken er delt i 9 depart. Hovedstaden
er Bogotå. — G. staar under det norske generalkonsulat
i Havana, i Gartagena findes en norsk konsul, og i
Barranquilla og Santa Marta er norsk vicekonsul.
Historie. G. opdagedes 1499 af Hojeda og Vespucci,
og 1501 bereistes nordkysten indtil Darienbugten af
Rodrigo de Bastidas. Golumbus selv udforskede en del
af landet 1502, og 1513 gik Balboa (s. d.) over
Panamatangen og opdagede Pacifikhavet. Spanierne koloniserede
først nordkysten, hvor Bastidas anlagde kolonien Santa
Marta 1525. Statholderen her, Gonzalo Jimenez de
Quesada gjorde 1536 et tog op langs Magdalenaelven til
Bogatås høislette, hvor han omstyrtede chibchaernes gamle
kulturstater og anlagde Santa Fé (nu Bogatå), som blev
hovedstad i «Ny-Granada». Dette gjordes 1547 til
selvstændigt generalkapitanat, ogsaa omfattende Venezuela og
Ecuador, og 1718 ophøiet til vicekongedømme.
Ghib-chaerne, de indfødte, blev slaver; inkvisitionen indførtes
1571 og G. styredes elendig af raadet i Indien; næsten
alle embeder solgtes til spanske spekulanter, og handelen
monopoliseredes til fordel for Sevilla. — 1810 udbrød
der oprør mod spanierne i G. ligesom i det øvrige
Sydamerika, og efter Simon Bolivars seier ved Boyacå
1819 forenedes Ny-Granada med det allerede befriede
Venezuela til republiken G. under Bolivars præsidiat,
hvortil sluttede sig Panama 1821 og Ecuador 1822. Paa
grund af indre splid opløstes denne stat dog hurtig igjen
(se Bol i var); 1829 traadte Venezuela og 1830 Ecuador
ud af forbundet. Derpaa konstituerede det nuværende
G. sig 1831 som republiken Ny-Granada med general
Santander til præsident (1833—37). Før G. kunde komme
i nogen rolig udvikling, begyndte indre stridigheder.
Allerede under den anden præsident dr. Marquez (1837
—^41) opvakte Obando borgerkrigen (1839—41), som
styrtede landet i dyb elendighed og bevirkede, at Gartagena
og Panama udskilte sig fra G. Præsident Herran (1841
45) forenede dog atter det adskilte, og under ham og
hans efterfølger Mosquera (1845—49) gik G. sterkt frem
ofter for sail — ® exposer (mettre)
en vente.
falcate(d), falciform ©
sigd-formig. falchion kort huggert,
fa!con (e) falk.
fald - (t) Fall, Sturz m - (e)
fall, downfall, tumble; (gradvist)
lapse; (tone-) cadence; (pris-) drop ;
(sjøudtr.) haliard; (fig.) ogs.
over-throw, ruin; (tilfælde) case - (f)
chute; ruine, faillite; (skraaning)
pente, descente; (barometer-, pris)
baisse; (tone-) cadence f; (tilfælde)
cas m. ial(iethvert)f. - ®
jedenfalls - (e) any way, at any
rate, at all events - (f) en tout
cas; toujours. isaaf. — ® in
dem Falle — © if so, in that case
- ® dans ce cas. i modsat f.
— (t) im entgegengesetzten Falle,
wenn nicht — © otherwise; on
a contrary supposition, if not, on
the olher hand - ® autrement,
sinon. Se ogsaa ifald.
falde - ® fallen; (f. af sig
selv) sich von selbst verstehen,
er-geben; (auf die Idee) verfallen —
© drop. Fall, tumble; (vand) recede,
subside; (f. dyrt) come expensive;
(det falder mig let) 1 find it easy;
(lade f.) ogs. drop (the affair),
throw out (a hint); relinquish (a
design); (f. af sig selv) be a matter
of course; (f. igjennem) break
through, (forslag) be defeated, lost,
(ved valg) lose the election, be
blackballed, (til eksamen) be, get
ploughed, rejected, sent back; (f.
en ind) occur to, strike; (f. ind i)
invade; (f. paa) hit upon, think
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
