Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Colombiano ... - Ordbøgerne: F - faldstool ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
381
Colombiano
Ord, som ikke findei
i økonomisk henseende; handel og samfærdsel udvikledes,
og oplysningen forbedredes. I den følgende tid
gjennem-førtes en del demokratiske reformer; under Lopez (1849
—53) slaveriets ophævelse 1852 og under Obando (1853—
57) forfatningsforandringen afl853. Ved denne fik enhver
provins ret til at blive suveræn stat, blot i
føderativforbund med Ny-Granada. Følgen heraf blev det rene
anarki, især i Ospinas præsidiat (1857—61), da
separatismen, ledet af den liberale general Mosquera, gjorde
yderligere fremskridt, og ved en ny forfatning 1858 blev
G. opløst i otte selvstændige føderativrepubliker. I den
paafølgende borgerkrig seirede de liberale, erobrede Bogatå
og dannede et føderativt forbund: G.s forenede stater
(september 1861) med Mosquera som diktator 1861—63.
I Murillos præsidiat (1864—66) var uroen stadig stor,
Mosquera blev igjen præsident (1866 — 67), men styrtedes
hurtig, hvorefter der i nogle aar herskede forholdsvis
fredelige tilstande. Rafael Nunes (1884—95) indsattes af
de liberale, men utilfredse med hans energiske styre
gjorde de oprør, og en blodig borgerkrig rasede 1884—85.
Det lykkedes dog Nunes at faa bugt med opstanden og
at gjennemføre en ny forfatning (5 aug. 1886), som atter
gjorde G. til en enhedsstat med en sterkere, centraliseret
styrelse. Efter Nunes fulgte Miguel Garo (1894—98) og
Sanclemente (1898—1900); denne sidste valgtes af de
klerikale og maatte kjæmpe med stadige oprør af de
liberale, hvis leder Marroquin tilsidst seirede og
proklameredes som præsident (1900—04). De indre
uroligheder fortsattes imidlertid stadig, og G. indvikledes i
stridigheder med den ustyrlige præsident Gastro i
Venezuela, indtil freden gjenoprettedes (nov. 1902) ved de
Forenede staters mægling. 1903 afsluttedes den saakaldte
Hay-Herran overenskomst, ifølge hvilken G. mod
erstatning skulde afstaa en strimmel land omkring
Panama-kanalen (s. d.) til de Forenede stater. Da G.s parlament
imidlertid ikke vilde ratificere den mellem regjeringer ne
sluttede overenskomst, udskilte depart. Panama (s. d.)
sig fra G., erklærede sig for en selvstændig republik og
anerkjendtes øieblikkelig af de Forenede stater, noget
senere af de øvrige magter. 1904 valgtes Rafael Reyes
til præsident; hans embedstid besluttedes 1905 af
repræsentationen forlænget til 10 aar. Reyes har energisk
stræbt at ordne finanserne, hvortil oprettelsen af en
rigsbank (banco central) 1905 har bidraget endel. [Litt. :
Borda, «Gompendio de historia de G.», Bogotå 1890;
Scruggs, «The Golumbian and Venezuelan republics»,
London 1900.]
Colombiano, en sølvmynt i Golumbias forenede
stater til en noget vekslende værdi af omtr. kr. 1.75.
Colombina (Arlecchinetta, ital.), «lille due», kvindelig
maske i den ital. commedia dell’ arte. Hun er
Panta-lones datter (el. kammerpige hos denne) og Harlekins
elskerinde.
Colombo, Ghristofero, se G o lu mb us.
Colombo, G i u s e p p e (1845—), ital. ingeniør og
politiker, fik 1886 sæde i deputeretkammeret og regnedes snart
blandt høires betydeligste førere. Efter Grispis fald blev
han under Rudini finansminister (febr. 1891—april 92)
og atter 1896 (mars—juli), medlem af kabinettet. Valgtes
1899 til kammerets præsident, men faldt 1900, hvorefter
han blev senator.
-Colo’nna 382
r C, maa søges under K. faldstOOl-Fall
Colon, Gristobal, se Golumbus.
Colo^n. 1. By i republiken Panama, ved det
Karai-biske hav, udgangspunkt for jernbanen over eidet og
ligeledes for kanalen, ca. 14 000 indb. Livligt
dampskibs-anløbssted, mange dampskibslinjer til Amerika og
Europa. Blev anlagt 1852, da jernbanen paabegyndtes og
kaldtes Aspinwall efter den mand, som havde idéen til
jernbanen. Norsk vicekonsulat under generalkonsulatet
i Havana. — 2. By paa Guba, inde i landet v. f. Matanzas,
7175_indb. (1899). Statue af Golumbus.
Colon, den eg. tyktarm. Se Tarm.
Colon, Mont, se G oil on.
Colonel [fr. kolånæ’l, eng. kv’dndl] (af lat. coliimna,
søile). — 1. Oberst; 1 i e u t e n a n t-c., oberstløitnant. —
2. En bogtrykskrift mellem nonpareille og petit.
Colonia (lat.), koloni. Forekommer i en mængde
gammelromerske stedsnavne: G. Agri p pina, Koln; G.
Augusta Trevirorum, Trier; G. Eboracensis,
York; G. Julia Pisana, Pisa; G. Julia Romula,
Sevilla; G. Julia Victrix Tarraconensis,
Tarra-gona o. m. fl.
Colonia, Amerika. 1. Prov. og by af samme navn
i det sydlige Uruguay ved La Plata, 5682 km.^ med
(1904) 55 686 indb. — 2. By i den sydbrasilianske stat
Rio Grande do Sul. — 3. Mine-by i den østlige del af
republiken Nicaragua i Gentral-Amerika. — 4.
Missions-station i den sydlige del af den til Mexico hørende
halvø (Gammel-)Kalifornien.
Colo^nna, ital. slegt, knyttet til Rom og omegn, i
hvis historie den fra middelalderen af har sat dybe spor,
og hvor den findes endnu. Tilhørende ghibellinerne
be-kjæmpede den de guelfiske Orsinier og spillede en stor
rolle ved pavevalgene (Martin V tilhørte denne slegt).
I Rom eiede familien det berømte Palazzo G. ved
Kvirinalet, fra 15—18 aarh., med berømt malerisamling
og herlige haver (levninger af Konstantins termer). —
1. Egidio G., kaldt Ægidius Romanus (1247—1316), er
kjendt som en lærd forfatter. Han blev 1295 erkebiskop i
Bourges, men støttede pave Bonifacius VHI mod den fr.
konge. — 2. Jacopo G. (d. 1318), kardinal, maatte
paa grund af sin modstand mod Bonifacius VIII’s valg
forlade Rom, men kom 1305 tilbage. — 3. Stefano G.,
rom. senator, foreg.s broder, medvirkede ved pavens
tilfangetagelse 1303 og Ludvig af Bayerns keiserkroning
1328, faldt senere i de kampe, Gola di Rienzis optræden
1347 fremkaldte i Rom. — 4. Sciarra G., foreg.s broder,
deltog med sin broder i voldsdaaden mod Bonifacius VHI
og i keiserkroningen 1328. — 5. Prospero G. (1452—
1523), pavelig feltherre, var oprindelig tilhænger af Karl
VHI af Frankrige, hvem han siden bekjæmpede i forening
med spanierne. 1515 blev han fanget af franskmændene,
men slog dem 1522 ved Bicocca og indtog Genova. —
6. Pompeo G. (1479—1532), kardinal, blev 1530
vicekonge i Neapel. — 7. Marcantonio G. (1536—84),
kjæmpede forvist fra Rom i spansk tjeneste, men kom
tilbage, sattes i spidsen for den pavelige flaade 1571 og
var med ved Lepanto. Blev siden spansk statholder
paa Sicilien.
Colo’nna, Giovanni Paolo (omkr. 1637—95), en
af sit aarh.s største kirkekomponister og kontrapunktist,
kirkekapelmester og medstifter af det filharmoniske
of; come on, dose in (natten); (f.
sammen) collapse, (med) coincide
With; (f. tilbage paa) recoil upon;
(f. sig) fall, come, chance, happen
- tomber; (dale, synke) descendre;
baisser, diminuer; (f. igjennem)
échouer, étre refusé, (ved valg) ne
pas passer; (fæstning) se rendre,
capituler; (lade f.) abandonner,
renoncer å (un projet), dire, tou-
cher un mot de; (f. af) (sjøudtr.)
arriver; (drive) dériver; (f. fra)
faire défection; renier (sa foi);
abandonner (q); (f. en ind) venir
å l’idée, å l’esprit de q, passer
par la téte å q; (f. ind i) (fiendtl.)
faire irruption, invasion dans,
en-havir; (f. paa) (natten) tomber,
(sur)venir; (en tanke) s’aviser de;
(f. sammen) s’écrouler, s’affaisser,
(med) s’accorder. faldefærdig
- ® baufållig - (e) tumbledown;
in a state of decay, ruinous — (f)
caduc, délabré; (fig) croulant.
faldgrube - ® Fallgrube f —
@ pitfall -d) trappe f; (fig ) piége
m. faldreb - (g Fallreep n
-(e) gangway - (g tire-vieille • (-strap)
échelle(f) d’artimon, de
commande-ment. et glas paa faldrebet
- (t) ein Glas zum Abschied - (e)
stirrup cup - (f) coup (m) de l’étrier.
faldstOOl (e) faldistolium,
folde-stol.
falk - ® Falke m - (g falcon,
hawk — (f) faucon m.
fall (e) fald; tilfælde; hugst;
(tilsjøs) (talje)løber.
Fall ® m, fald; kasus, fallen
falde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
