Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Colombiano ... - Ordbøgerne: F - faldstool ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
383
fall-fallow
Colo’nna—Colosseum
Ord, som ikke findes
384
akademi i Bologna. Salmer, motetter, messer, oratorier,
operaer m. v.
Colo’nna, Vit tor i a (1492—1547), ital. digterinde,
egtede 17 aar gammel Ferrante d’Avalos, marchese af
Pescara, hvem hun selv elskede høit, men som ikke
besvarede hendes kjærlighed. Da han døde, viede hun sin
digtning til hans minde. Hun var nær knyttet til tidens
lærde, kunstnere og digtere, saaledes til Michelangelo
og Ariosto og var ivrig interesseret i en reform af den
katolske kirke. Hendes religiøse følelser afspeiler sig i
hendes sonetter, «rime» (udg. 1538). Fra 1544 levede
hun i Rom, hvor hun ogsaa døde.
Colonne [kålå’n], Jules Édouard (1838—),
violinist og leder af de berømte Ghåteletkoncerter i Paris,
som har bidraget til at gjenføde Berlioz og gjøre Wagner,
Schumann, Brahms, Grieg, Svendsen, de unge franske
komponister og mange andre bekjendt i Frankrige.
Colonsay [kå’Unse] og Oronsay, to øer af
Hebri-derne v. f. Skotland, adskilt ved et 80 m. bredt sund,
der ved lavvand ligger tørt og kan passeres af
fod-gjængere. 45 km.^ med 313 indb. (1901), alle gæler,
som driver faareavl og udvinding af soda.
Colonus (lat., kolonist, bonde) betegner i
romerretten: 1. forpagter, 2. omtr. fra Konstantin d. stores tid
den stavnsbundne, kun halvt frie fæster; hans stilling
betegnedes ved ordet kolonat.
Colorado. 1. Elv i de Forenede stater, opstaar ved
sammenløbet af de to elve Green og Grand River. Den
første kommer fra Wind River-fjeldene paa omtr. 43^2 °
n. br. og gaar i sydlig retning, den anden fra Colorado
el. Front Range paa omtr. 40V2 ° n. br. og flyder
vestover. Efter sammenløbet kaldes elven C. Denne løber
gjennem Utah og Arizona, og efter at have optaget
bielven Gila (fra øst) gaar den ind i Mexico og falder ud
i den Kaliforniske bugt. Baade G. og dens kildeelve
gaar paa store strækninger gjennem uhyre dybe og
næsten utilgjængelige dale, canons, indskaaret i det
omgivende plateau til en dybde af optil 1800 m. Længde
(fra begyndelsen af Green River) ca. 3000 km.,
vand-distrikt ca. 565 000 km.’" — 2. Elv i de Forenede
stater, Texas, gaar forbi Austin ud i den Mexikanske
golf. — 3. Elv i Argentina. Udspringer under ca.
34 ° 30 ’ s. br. 0. f. vulkanen Tinguiririca paa grænsen
mod Chile, rinder under navn af Rio Grande mod s. og
s.ø. gjennem Åndernes østlige forgreninger ud paa Pampas.
Nu kaldes den Rio C., og efter et sydøstligt løb gjennem
lavsletten munder den s. f. Bahia Blanca i Atlanterhavet
gjennem to arme (C. nuevo i nord og C. viejo i syd).
Ca. 1300 km. lang, seilbar ca. 500 km.
Colorado [kåldrado], stat i de Forenede stater i
Amerika (forkortet navn Col.), danner et rektangel
mellem 37 ° og 41 ° n. br. og 102° og 109 ° v. 1. og omgives
af Utah, Wyoming, Nebraska, Oklahoma og New-Mexico.
Fladeindhold 269 269 km.^ folketal 539 700 (1900). Den
vestlige del af staten er et bjergland, en høislette, oppe
paa hvilken hæver sig vilde fjeldkjeder, de høieste dele
af Klippebjergene (Rocky Mountains). En mængde toppe
er over 4000 m., de høieste er Blanca Peak, 4390 m., og
Grays Peak, 4371 m. Høisletterne mellem fjeldkjederne
kaldes «parks». De har en høicie af optil 3000 m., og
gjennem dem har elvene gravet sig ned i dybe dale.
’ C, maa søges under K.
cafions, især Grand River, en af Colorados kildeelve.
«Parkerne» er dels stepper, dels er de klædt med skog,
hvoraf der ogsaa er endel i fjeldene. Den østlige del af
staten øst for fjeldene danner træløse og flade prærier,
som skraaner mod øst; ved foden af fjeldene har de en
høide af 16—1800 m. Hele staten har en
gjennemsnits-høide af over 2000 m., mere end nogen anden stat. —
Klimaet er tørt og sundt. Der er stor forskjel paa
sommer og vinter, især oppe paa høisletterne. Denver
(1584 m. o. h.) har en aarlig middeltemperatur af 9.6
jan.-f-2.5°, juli 22.2°. Luften er tør og nedbøren
ringe, gjennemsnitlig 380 mm. om aaret; den falder
mest om vaaren og sommeren. — Folketallet er steget
raskt, i 1860 var det 34 277, i 1880 194 327 og nu vel
henimod 600 000; der er ikke mange norske her. Den
største by er Denver med (1904) næsten 150 000 indb. —
Trods landets høide og det tørre klima kan der dog
paa prærien og i den lavere del af fjeldene dyrkes korn,
da der bruges kunstig vanding. Der dyrkes hvede, mais,
havre, poteter samt sukkerroer. Der holdes mange
husdyr, særlig sauer (i 1905 2 340 000). Fjeldene er meget
rige paa mineraler. I 1905 udvandtes guld for over 25
mill. dolL, mere end i nogen anden stat, videre sølv,
7 mill. dolL, kul, næsten 9 mill. tons, petroleum, kobber,
bly, jern, zink, cement, granit etc., alt ialt til en værdi
af over 59 mill. doll. Industrien er endnu liden; vigtigst
er sukkerfabrikationen. Denver er midtpunktet for
kvæg-handelen i Rocky Mountains. Der er næsten 8000
km. jernbane. — Indvandringen til C. begyndte 1858.
I 1861 blev C. organiseret som territorium, i 1876
optaget som stat. Hovedstad er Denver. Der er to
universiteter, hvoraf det i Denver har 170 lærere og over
1200 studenter. Til staternes fælles kongres sender C.
to medlemmer af senatet og tre af repræsentanternes hus.
Colorado, se Cigarer.
Colorado-billen, se Po tet billen.
Coloradoplateauet, en stor høislette i de Forenede
stater, Arizona. Det har en høide af 2000—2500 m.
og er temmelig flad ovenpaa. Mod syd har det en
uhyre brat styrtning, som strækker sig i mange
hundrede km.s længde og er kjendt under navnet Mogollon
escarpment.
Colorado Springs [kåldrådo sprir^z], by i de
For-snede stater, Colorado, ved føden af Rocky Mountains,
100 km. s. for Denver, 25 861 indb. (1904). Storartet
beliggenhed, udsigt til over 4000 m. høie fjelde. Har
et tørt og sundt klima, og i omegnen findes mange
mineralkilder (Manitou), derfor meget søgt af syge, særlig
brystsyge. Vigtigt jernbaneknudepunkt.
Coloradoørkenen, i den sydlige del af Kalifornien,
Nordamerika. Det er en ufrugtbar, sandig strækning,
som delvis ligger lavere end havfladen (91 m. under
havet). Den Kaliforniske bugt har rimeligvis engang
strakt sig hid. Undertiden gaar endel af elven Colorados
vand over i indsænkningen, hvorved er dannet en grund
sjø, Salton Lake.
Colosseum (ital, Coliseo), navnet paa det store
fla-viske amfiteater (s. d.), bygget i Rom af keiser Vespasian
og indviet af Titus 80 e. Kr.; det blev anlagt paa det
sted, hvor Nero havde havt sit palads. C. rummede
omkr. 50 000 mennesker. Ydervæggen var 48V2 m. høi.
fall © falde; synke; fødes. f.
in styrte sammen: blive
indfalden; udløbe (kontrakt): ophøre
(pension); blive ledigt (kald); slutte
sig til (toget), (mil.) stille, f. in
with støde paa, gaa ind paa;
stemme med. f. OUt hænde sig;
blive uvenner, f. tO skride til
verket, tage fat. falling
sick-ness faldsyge, epilepsi.
fallacieux (f), fallacious @
falsk, vildledende.
fallacy (e) feilslutning;
vildfarelse; bedrageri.
Falle (t) f, fælde,
fallen (t) fælde,
fallent — (t) Bankerottierer m
- bankrupt - (f) failli;
banque-routier m.
fallieren ® gaa fallit.
fallig ® forfalden (til betaling).
Falli(sse)ment (t) n, fallit,
fallit - ® Bankerott m,
Fallis-sement n — @ failure, bankruptcy,
insolvency - (f) faillite;
banque-route f. - (Adj) — (t) fallit,
bankerott — @ bankrupt — (f)
insolv-able, failli gaa f. — ® faillieren.
Bankerott machen - (e) fail,
be-come bankrupt, break - (f) faire
faillite. falliterklæring - ®
Konkurs-, Falliterklårung f — ©
declaration o f bankruptcy,
Schedule; (fig.) confession of ignorance,
incompetency - (f) déclaration (f)
de faillite.
falloir (D behøves: være
nødvendig. s’en f. mangle.
faut-il . . .! (gud bevares) hvor!
fallow © brak(mark), i hvile;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
