Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Colostrum ... - Ordbøgerne: F - falls ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
387
falsifier—falzar
Columbia-
om ikke findes un.
Columbus
388
og Oregon. Længde ca. 2250 km., vandomraade ca.
775 000 km.^ Farbar til omtr. 300 km. fra mundingen.
Bekjendt laksefiske.
Columbia [kdlu’mhia], District of G., de Forenede
staters forbundsdistrikt, sæde for forbundsregjeringen,
oprettet 1800 ved to love vedtaget 1790 og 1791. Det
staar direkte under kongressen og sender ingen
repræsentanter til denne. Fladeindholdet er 179 km." og
folketallet (1906) 326 435, hvoraf 95 018 negere og «farvede».
Bven Washington, som er en del af distriktet, har over
307 000 indb.
Columbia [kdln’mhiaj, byer i de Forenede stater.
1. Hovedstaden i Syd-Garolina, ved Santee-elven, 200 km.
fra Atlanterhavet, 21 108 indb. (1900). Det er en vakker by
med brede gader og vakre bygninger. Sæde for
Syd-Carolina universitet og en hel del colleges. Jernstøberier
og bomuldsfabriker. — 2. By i Pennsylvania ved
Susque-hanna, over hvilken elv en stor bro, 110 km. v. f.
Fila-delfia, 12 316 indb. (1900). — 3. By i Tennessee, 60 km.
s. f. Nashville, 6052 indb. (1900). Kornmøller,
bomuldsfabriker. — 4. By i Missouri, 180 km. n.v. f. St. Louis,
10 km. fra elven Missouri, 5651 indb. (1900). Sæde for
statens universitet og flere colleges.
Co\\xmh\2i [kdlv’mhia] university^ se New York.
Columbi’t, mineral bestaaende af jernmetaniobat med
større eller mindre blanding af det tilsvarende tantalat.
Istedetfor jern kan ogsaa indgaa mangan. C.
krystalliserer rombisk, er temmelig haardt og tungt og har oftest
en mørk farve. Mineralet hører til de mere
karakteristiske mineraler paa granitiske mineralgange og findes
bl. a. flere steder i Norge.
Columbium kaldtes opr. det i mineralet c o 1 u m b i t
forekommende metal; men da det senere viste sig, at
der i virkeligheden var to metaller, fik disse navnene
tantal og niob. G. eksisterer altsaa ikke.
Columbrétes (Slangeøerne), sp. øer i Middelhavet i
Valenciabugten, 65 km. fra kysten, hører til provinsen
Castellon de la Plana. Vulkanske; besøges kun af fiskere.
Columbus, Christofer, ital. Christoforo
Colombo, sp. Ghristobal Golon (G. er en lat. form)
(1446 el. 47—1506), Amerikas opdager, blev født i Genua.
Mange byer strides om æren af at være hans fødested, ikke
alene en mængde smaabyer i nærheden af Genua, men ogsaa
længere borteliggende byer som Piacenza, ja selv Galvi
paa Korsika; men nu kan det ansees som sikkert, at
han blev født i Genua. Ogsaa hans fødselsaar har været
usikkert, saaledes ser man det hyppig angivet til 1435
eller 1436, men nu kan 1446 eller 1447 ansees for
fastslaaet. Hans fader var haandverker og ernærede sig
som væver. Han havde en datter og fire sønner, af
hvilke G. var den ældste. Man kjender lidet til G.s
barndoms- og ungdomsaar, men det er rimeligt, at han
har faaet meget liden boglig dannelse. Som ung
ernærede han sig sandsynligvis som væver ligesom sin
fader, indtil han i 1473 forsvinder fra Genua. Han for
nu tilsjøs i flere aar og gjorde i denne tid vidtløftige
reiser, bl. a. kom han saa langt syd som til Guinea, og i
nord besøgte han England; han siges fra England at have
seilet til Island, men historien herom er vistnok opdigtet.
Fra England drog han til Portugal i et af aarene 1477
—79. Her blev han i Lissabon gift med en adelig dame,
!r C, maa søges under K.
og derved blev hans livsforhold bedret. Fra Portugal
udgik paa den tid en mængde opdagelsesekspeditioner
mod syd langs Afrikas kyst. G. var med paa flere af
disse, og samtidig studerede han flittig reisebeskrivelser
og karter. Her blev han ogsaa kjendt med den berømte
florentinske fysiker Toscanelli’s idéer. Toscanelli mente,
at den europæisk-asiatiske landmasse optog Vs af
jordklodens omkreds, og denne opfatning gav han udtryk
paa et kart, hvor han indtegnede alt, hvad man da
troede at vide. Paa dette kart er den vestlige vei til
Indien meget kortere end den østlige, bare halvt saa
lang. Tanken om at søge Indien ad vestlig vei greb G.,
og fra nu af satte han hele sit liv ind paa at
gjennem-føre den. Men han fik mange skuffelser. Han tilbød i
1484 sin plan til den portug. regjering, men blev afvist.
Saa reiste han til Spanien, idet han forlod sin familie,
men blev ogsaa her afvist. Her knyttede han en
forbindelse med en ugift dame, og frugten heraf var sønnen
Fernando; denne uegte
søn var senere den
største hindring for, at han
kunde blive — helgen!
Ogsaa England bød han
sin plan, og han tænkte
paa at reise til Frankrige.
Men da han i 1491 for
alvor vilde vende Spanien
ryggen, traf han ved et
tilfælde indflydelsesrige
folk, som tog sig af ham,
og han fik den besked
fra dronning Isabella, at
han skulde vente, til
Granada, som blev holdt
af maurerne og beleiret
af dronningen, var faldt.
Dette fandt sted jan. 1492.
Snart efter blev der
afsluttet en kontrakt
mellem G. og kong Ferdinand
og dronning Isabella, hvorefter han udnævntes til admiral
og til vicekonge over alt det land, han maatte opdage,
desuden skulde han nyde en hel del andre fordele. Han
fik tre smaa skibe, hvoraf det største, «Santa Marta»,
tjente som flagskib, og med disse seilede han fredag
3 aug. 1492 ud fra Palos i det sydlige Spanien. Under
reisen vestover maatte han stadig kjæmpe mod
mandskabets frygt og overtro. Flere gange troede man at
se land, men blev skuffet. Endelig, fredag 12 okt. tidlig
om morgenen, opdagede en matros en lav strand. Det
var en ø, som G. kaldte San Salvador, medens den af de
indfødte kaldtes Guanahani; nogle mener, at det er den
nuværende Watlingø blandt Bahamaøerne. G. tog øen i
besiddelse for Kastiliens (Spaniens) regning. Han troede
at være kommet til en ø ved Indien og kaldte derfor
de indfødte for indianere. Han hørte tale om en stor ø,
som de indfødte kaldte Guba; dette troede han maatte
være Zipangu el. Japan. Han opdagede denne ø, og her
lærte spanierne at kjende brugen af tobak. Senere
opdagede han Haiti, som han kaldte Espanola, d. e. den
spanske ø (senere paa lat. Hispaniola). Hvor han kom hen,
Christofer Columbus.
falsifier (f), falsify ©
forfalske; © ogs. gjendrive; gjøre
(spaadom, tro) tilskamme: svigte.
falsity © falskhed; urigtighed,
uvederheftighed.
falsk - ® falsch; trtigerisch
-©false; disloyal. insincere; (uegte)
spurious, (eftergjort) counterfeit,
forged; mock (diamonds) — ®
faux; falsifié, contrefait, imité;
arUficiel, postiche: (svigagtig)
trom-peur; (troløs) perfide; (løgnagtig)
mensonger; (hyklet) simulé. feint;
(mus )discordant,dissonant.
falsk-mynt(n)er — (t) Falschmiinzer
ra — (e) (counterfeit) coiner ~ ®
faux monnayeur m.
falskmyn-t(n)eri — ® Falschmimzerei f
— © coining - (f) fabrication (f)
de fausse monnaie.
falskhed - ® Falschheit f
-© double-dealing. duplicity,
false-ness — ® fausseté- perfidie f.
falskner - ® Fålscher m —
© falsifier. forger - ® faussaire m.
falskneri - (t) Fålschung f
-© falsiflcation; forgery - (f) faux m.
Falte ® f, fold, læg; rynke,
fålteln pibe, rynke, kruse,
fal-ten folde; lægge sammen, rynke.
Faiter (g m, sommerfugl,
faiter © stamme, lede efter
ordene; vakle.
faltig (t) folderig: rynket,
falun ® m, skjældyrsafleiring,
-jord. faluner gjødsle dermed,
faluniére f, brud, grav, hvor man
faar skjældyrsafleiring.
Falz ® m, fals.
falzar ® m, (arbeids)bukser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
