- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind II : Byzantinsk litteratur-Fabliau (Ordbøgerne: Edeling-Henslæbe) /
389-390

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Columbus ... - Ordbøgerne: F - fame ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

389

Colu^mbus

Ord, som ikke findes i

spurgte han efter guld, det var hans vigtigste bestræbelse
at finde dette metal. I jan. 1493 tiltraadte han
hjemreisen, og 4 mars seilede han ind i Lissabons havn.
Senere drog han til Palos, og derfra til Barcelona, hvor
hoffet var. Hans reise gjennem Spanien formede sig
som et triumftog, og hans modtagelse i Barcelona var
glimrende, fyrstelig; men man troede jo ogsaa, at han
havde været i Indien og Japan. Alle hans rettigheder
blev stadfæstet, og han blev adlet. I 1494 seilede han
ud paa en ny reise. Nu havde han 17 skibe, og en
mængde adelsmænd, prester, haandverkere etc. fulgte
med, alt ialt 1500 mennesker. Han opdagede nu flere
af de smaa Antiller og anlagde paa Espanola den første
spanske by, som han kaldte Ciudad Isabella. Han søgte
at befæste Spaniens herredømme i de nye lande, men
maatte herunder kjæmpe mod sine folks griskhed og
grusomhed. Han indsatte sin yngre broder, Bartolomeo,
til guvernør og seilede saa hjem igjen, og efter mange

Columbus’ dødssted 1 Valladolid.

farer og lidelser ankom han 11 juni 1496 til Cadiz.
Han blev ogsaa nu naadig modtaget, men ikke begeistret,
da det viste sig, at guidet ikke straks veltede ind over
Spanien. Først i 1498 kunde han drage ud paa sin
tredje reise. Herunder opdagede han Sydamerikas kyst
(Orinocodeltaet), men fulgte den ikke, da han vilde til
Espanola. Han fandt kolonien i fuldt oprør. Da han
prøvede at dæmpe dette, klagede oprørerne til kongen.
Denne sendte en kommissær derover, som lod G. og
hans broder fængsle og hjemsende i lænker. Men i
Spanien vakte dette raseri, og kongen lod øieblikkelig
brødrene løse af sine lænker. Han fik ogsaa skibe til
en fjerde reise (1502). Under denne opdagede han
Mellemamerika; han landede paa kysten af Nicaragua
o. fl. st. og traf her civiliserede indianere og blev derfor
bestyrket i sin tro at have fundet det østlige Asien
(Kathay el. Kina). Efter mange uheld og megen
forfølgelse af sine fiender i de nye lande kom han 1504
tilbage til Spanien. Nu døde hans beskytterinde
dronning Isabella, og kongen interesserede sig ikke for de
«indiske:» foretagender, som kostede mange penge. Han

—Colume’lla 390

ider C, maa søges under K. fame-famle

fratog G. hans indtægter og vilde ikke anerkjende hans
rettigheder som vicekonge. C. søgte at faa overført sine
rettigheder til sin søn Diego, men blev ogsaa her skuffet.
Overvældet af sorg og skuffelser døde han upaaagtet
i Valladolid i den faste tro, at han havde fundet det
østlige Asien. Hans lig blev i 1541 bisat i
domkirken i S. Domingo (Haiti) og senere (1795) overført
til domkirken i Havana. Hans søn Diego opnaaede
senere at faa anerkjendt sine rettigheder som vicekonge
over Haiti; hans sønnesøn opgav dem, men fik til
gjen-gjæld titelen hertug af Veragua og marki af Jamaica.
Disse titler har efterkommerne senere beholdt. [Litt.:
Gustav Storm, «Ghristofer Golumbus og Amerikas
opdagelse», Kra. 1893; H. H. v. Schwerin, «De store
op-dagelsesreiser», Kbh. 1905; H. Harrisse, «Ghr. Golomb,
son origine, sa vie, ses voyages» (2 bd., 1884) etc.]

Colu’mbus, Samuel (1642—79), sv. digter, en intim
ven af Georg Stiernhielm, hvis «Hercules» de i fælleskab
dramatiserede. G. udgav to lyrisk-religiøse samlinger:
«Den bibliske verlden» og «Odæ sveticæ». Han har
betydning for svensk poesi paa grund af det musikalske
element i sin lyrik. Hans diktion er ogsaa smidigere
end samtidens.

Columbus [kdlv’mhds], byer i de Forenede stater.
1. Hovedstad i Ohio, ved elven Scioto (bielv til Ohio),
138 795 indb. (1904). Det er en pen by med brede
gader og flere vakre bygninger, deriblandt et i dorisk
stil bygget kapitolium. Stor industri, jern- og staalverker,
maskinfabriker, cigarfabriker etc. Sæde for Ohios
statsuniversitet og det lutherske Gapital university, to
medicinske skoler og et kunstinstitut. — 2. By i Georgia ved
elven Ghattahoochee, der her danner stryk, som driver
store bomuldsfabriker. 17 614 indb. (1900). — 3. By i
Indiana, 60 km. s.ø. for Indianopolis, 8130 indb. (1900).
4. By i Mississippi, 6484 indb. (1900). Midtpvmkt for
et rigt bomuldsdistrikt. — Desuden smaabyer af samme
navn i flere andre stater.

Columbus’ eg, et billede, overført fra en meget
udbredt anekdote, for at betegne, hvorledes en opgave
kan synes uløselig, men naar geniet først har løst den,
finder alle, at det er en ganske ligefrem sag.
Anekdoten tilskrives først 1565 Golumbus, men skal stamme
fra den ital. arkitekt Brunelleschi, som 1420 i en
forsamling af arkitekter, der drøftede, om det kunde lade
sig gjøre at sætte kuppel paa domkirken i Florens, skal
have foreslaaet, at den arkitekt, som kunde faa et eg
til at staa paa spidsen paa en marmorplade, skulde
opføre kuppelen, og derpaa, da de andre ikke havde
kunnet faa egget til at staa, skal have slaaet dets spidse
ende mod pladen, saa det stod. Da de andre sagde, at
det kunde de ogsaa have gjort, svarede han, at de
ogsaa havde kunnet opføre kuppelen, hvis de havde seet
hans tegning.

Colume’lla, Lucius Junius Moderatus, lat.
forfatter, f. i Gades (Gadix) i Spanien, skrev i temmelig
høi alder et eneste bevaret verk om landvæsenet, «De
re rustica», omkr. 60 e. Kr.; afsnittet om havebrug er
affattet paa vers, resten i prosa; G. viser sig som en
dygtig landmand, en god fremstiller og en
samvittighedsfuld benytter af den ældre (mest tabte) lat.
aker-brugslitteratur.

fame © ry(gte).
famé ®: (bien) vel anseet, agtet;
(mal) berygtet.

famed © navnkundig, berømt,
famélique ® forsulten,
fameux (?) berømt, udmerket;
famøs, berygtet; kolossal,
familial ® familie-, hus-,
familiar ©, familier (?)
fortrolig, intim; familiær; ligefrem.

utvungen, jevn; tilvant, kjendt
(med); (?) (zool.) tam. f. Spirit
© fylgje, f. language ©dagligtale.
Subst, (m) fortrolig ven, © ogs.
husaand, nisse

familiariser (?), familiarize
© gjøre kjendt, fortrolig med;
vænne til; (?) ogs. tæmme,
familiarité (?) f, familiarity

© fortrolighed; (?) pl, friheder;
© ogs. jevnhed, tvangfrihed.

familie - ® Familie f - ©
family - (?) familie f.
familiekreds - ® F’amilienkreis m —
© domestic circle — (?) sein (m)
de la familie; intérieur m

familiær — ® familiår - ©
familiar — (^ familier

familie ® f, family © familie,

Slegt, hus(stand). f.-way ©: in a f.
i al tarvelighed, en familie, be
in the f.-way vente sin
nedkomst.

famine © & ® f, hungersnød,
dyrtid.

famish © udsulte; forhungre.

famle — ® umhertappen; (paa)
betasten; (i sin tale) stottern — ©
fumble, grope (for); hesitate (for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:08:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/2/0207.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free