Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Comenius ... - Ordbøgerne: F - fanden ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
393
Comenius—Comino
394
Ord, som ikke findes i
fanden fanfare
hvor de viser sig som smaa sorte eller brune punkter.
Ved tryk paa disse udskydes en ormformet masse. De
er ofte udgangspunktet for infektioner. Se Acne.
Coménius (Komensky), Johann Amos (1592–1671),
tsjekkisk pædagog, har sit navn efter sin fødeby Komma i
Måhren. Hans forældre, som tilhørte Brødremenigheden,
døde tidlig. G. studerede teologi i Heidelberg og
Amsterdam, blev 1612 bekjendt med Ratkes metode, udgav 1616
i Prag sin første bog, en grammatik, og blev s. a. ansat
som lærer i Prerau. To aar efter blev han prest i
Ful-nech; 1621 blev byen plyndret og brændt af spanierne.
C. mistede næsten alt, ogsaa sine manuskripter; kort
efter døde hustru og barn. 1624 forvistes alle
protestantiske prester, C. flygtede til Bohmen, men var stadig
menighedens prest og
vovede sig ofte over
grænsen. Et nyt edikt
1627 forviste alle
protestanter, og hele
menigheden drog 1628 med
C. til Lissa i Polen.
1629 udgav han sin
store undervisningslære
(«Didaetiea magna») og
1631 «Janua linguarum
reserata» («Sprogdøren»).
1641 reiste han til
England, tilkaldt af
parlamentet i anledning af
skolevæsenet, derefter til
Sverige, hvor man ogsaa
ønskede hans raad; en
indbydelse til Frankrige
havde han derimod
af-slaaet. 1648 blev han
Brødremenighedens
biskop i Lissa, og s. a. udgav han sin «Ny sprogmetode».
Som leder af en mønsterskole i Saros-Patak 1650—54
udarbeidede han sin «Orbis pictus» («Verden i billeder»),
en illustreret forkortet udgave af «Janua»; den udkom
først 1657 i Niirnberg. 1656 mistede C. paany al sin
eiendom ved Lissas brand, bl. a. manuskriptet til et stort
latinsk leksikon, som han havde arbeidet paa i 40 aar,
samt sit verk om «Pansophia». Han flakkede da
gjennem Tyskland og havnede i Amsterdam, hvor han
underviste rige folks børn og udgav alle sine skrifter paa latin
(1657 i folio), skrev sin sidste bog, «Unum necessarium»
(«Det ene fornødne»), og døde næsten 80 aar gammel.
C. ansees for pædagogikens grundlægger. Spiren til
næsten alle senere pædagogiske idéer (enhedsskole,
barnehave, indbyrdes undervisning, anskuelsesundervisning,
selvvirksomhed, skolehygiene, human tugt o. s. v.) findes
i hans verker. Alle behøver opdragelse til visdom, dyd
og fromhed, baade for dette liv og for at blive
himmelborgere, og med stadig henvisning til analogier fra den
øvrige natur (f. eks. eggets og fuglenes udvikling)
fremstiller han «naturens» egen fremgangsmaade som
forbillede. Undervisningen skal stemme med den naturlige
udvikling (sansning, hukommelse, forstand og
dømmekraft); der skal ikke saaes planter, men plantefrø. Nyttig
viden skal erhverves gjennem selvvirksomhed, sprog-
J. A. Comenius.
undervisning begynde med modersmaalet og aldrig
skilles fra sagundervisning (realisme kontra verbalisme og
formalisme). Skolerne skal være lyse, rummelige
verksteder for arbeide, hvor der hersker humanitet, ikke
barbarisk tugt. Leg og legemsøvelser skal have sin plads.
Fattige og rige, gutter og piger skal opdrages ens og
sammen fra begyndelsen af, idet skolen ordnes som en
trindelt enhedsskole. I moderskolen (hjemmet) skal
barnet til 6 aarsalderen lære maadehold og lydighed
gjennem eksemplet og lære at bruge sine sanser. I
modersmaalets skole (6—12 aar), som skal findes i
hver menighed, læres at læse, skrive, regne, synge og
maale samt religion, historie, geografi og kjendskab til
haandverk og kunster. I latinskolen (12 —18 aar):
modersmaal og latin, græsk, hebraisk, de syv frie
kunster, fysik, historie, moral og teologi. Akademiet er
for videregaaende studier (18—24 aar). Til dansk er
oversat: «Moderskolen», ved J. Pio (1874). H. Trier udgav
1874 et lidet skrift om «Comenius’grundtanker» og Otto
Anderssen et mindeskrift om Comenius (Kra. 1893).
Coménius-selskabet er stiftet 10 okt. 1891 i Berlin
med L. Keller som formand. Dets formaal er at virke
for udbredelsen af Comenius’ tanker. Selskabet
udgiver periodiske skrifter: «Monatshefte», «Mitteilungen»,
«Vortråge und Aufsåtze».
Coménius-stiftelsen er oprettet 1871 af en
lærerforening i Leipzig, hvor den har sit pædagogiske bibliotek,
det største i verden, idet det lægger an paa at samle al
litteratur om opdragelse; stiftelsen har underafdelinger
rundt om i Tyskland.
Comes (lat.), ledsager, særlig om en rom. statholders
ledsagere, som fulgte ham til provinsen; de dannede hans
følge: comitatus el. co hors; fra Konstantin den
stores tid blev c. en titel for høie hof- og statsembedsmænd:
c. s a c r a r u m 1 a r g i t i o n u m, finansminister. I
middelalderen betyder c. greve (fr. comte). — C. (mus.), se Fuga.
Come SOpra (ital.), som ovenfor, bruges til henvisning
i noteskrift.
Comettant [kåmæta’J, Oscar (1819—98), frugtbar
fr. forfatter og komponist, der bl. a. har skrevet en
række musikalske artikler og flere større verker samt
komponeret mandskor, klaverfantasier, etuder og
kirkemusik. Virkede ogsaa nogle aar i Amerika.
Comines/7cåmz’/77, Philippe de La C li te de(omkr.
1445—1509), fr. statsmand og historieskriver. Opholdt sig
i sin ungdom ved Filip d. godes hof i Burgund og
deltog i dennes krig mod Ludvig XI af Frankrige. Gik
senere i dennes tjeneste og lønnedes rigt derfor. Efter
Ludvig XI’s død en tid i unaade, men levede i slutningen
af sit liv i høi anseelse. Forfattede berømte memoirer,
især om Ludvig XI’s regjering. Hans politiske
hovedgrundsætning i dette verk er: «Ceux qui gagnent ont
l’honneur». Æren afhænger af resultatet. (Sml.
Mac-c h i a V e 11 i.)
Comines [kåmi’n], by paa grænsen mellem Belgien
og Frankrige, deles af elven Lys i to dele, af hvilke den
paa høire bred, 5850 indb. (1901), siden freden i Rastatt
(1714) har tilhørt Frankrige, depart. Nord, og den paa
venstre bred, 5957 indb. (1901), tilhører Belgien, prøv.
Vest Flandern. C. var indtil 17 aarh. en sterk fæstning.
Comino el. C u m i n o, eng. ø i Middelhavet, hører
mønstret tøi. f.-dog hund af
finere race. f.-dress kostume,
f.-fair (velgjørenheds)basar.
fancy-free hvis hjerte er frit. f.-line
(sjøudtr.) stadsline; nedhaler.
f.-paper brevpapir med paatrykte
figurer. f.-pHce fantastisk,
fabelagtig pris. f.-shop galanteri-,
broderihandel, f.-skater
kunst-(skøite)løber. f.-skating kunst-
løb. f.-stationer
galanterihandler. f.-WOrk finere haandarbeide.
fanden - (t) Teufel, Henker
m; (fandens) verteufelt, hollisch
— © the deuce, the devil, Old
Harry, the Old Gentleman;
(fandens) devilish. the devil of - (f)
le diable ; diantre; (fandens) diable
de . . de (du) diable; endiablé,
diabolique, satane, infernal.
fane - ® Fahne f - (5)
banner, colours, standard ~ ®
dra-peau; (rytter-) étendard m.
fanebærer - ® Fahnentrager m —
@ standard-bearer — ®
porte-drapeau, porte-étendard m.
fanejunker — ® Fahn(en)junker m
— (e) colour serjeant — (fj enseigne;
(rvtteri) cornette m.
fane (sne-) - (t) Schneewehe f
- © drift, wreath (of snow) - ®
amas (m) de neige.
fane (f) f. (visne) blade, løv, græs.
faner (f) sprede, vende (hø);
bringe til at visne, falme; tørke,
faneur m, høier, høvender.
faneuse f, høvender (maskin),
fanfan (f) m, barn, krabat,
fanfare - ® Fanfare f — ©
fanfare, flourish — ® fanfare f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
