Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Contrexéville ... - Ordbøgerne: F - fatning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
407 Condé—Confrérie de la passion
Ord, som ikke findes under C, maa søges under K.
422
sident for den revolutionære regjering i Cartagena. For
ikke at overgive sig forlod G. denne by (jan. 1874) paa
fregatten «Numancia», gjennembrød blokaden og seilede
til Alger, hvor han overgav sig til franskmændene.
Contrexéville [konti æksevi’l], Frankrige, badested i
depart. Vosges, 937 indb. (1901). 3 kilder med jernholdigt
vand, der ogsaa indeholder svovl- og kulsur kalk. Vandet
fra den ene kilde drikkes, de to andre bruges kun til bad.
Con tube’mium (lat.). 1. Teltkameratskab (se
Kontubernal). 2. Det ikke lovgyldige samliv mellem en
slave og slavinde (modsat egteskab mellem frie).
Contucci [kåntu’tlU], Andrea, se Sansovino.
Contumåcia (in contumaciam), ulydighed, brugtes
i ældre retssprog (efter romerretsligt forbillede) om
ind-stevntes udeblivelse. Gontumacialproces, se
Ude-blivelsesproces.
Convallåria, konval (s. d.).
Conversano, by i Italien, prov. Bari, 8 km. fra
Adriaterhavet; 13 865 indb. (1901). Bispesæde, med en
vakker domkirke. Handel med vin, oliven og bomuld.
Conve’rsi (fratres coiwersi) er i middelalderen
sedvanlig navnet paa lægbrødrene i klostrene, som besørgede
de ydre forretninger. Navnlig i Cistercienserordenen fik
de stor betydning som bestyrere af klostrenes
landeien-domme. Desuden betegnede c. undertiden ogsaa
omvendte jøder og muhammedanere, for hvis underhold
kirken paa særlig maade drog omsorg.
Conveyor [kdnve’d], en mekanisk, oftest kontinuerlig
virkende transportindretning (transportskrue, transportør,
paternosterverk etc.).
Convivium (lat.), gjestebud, (middags-)selskab.
Convocation [kånvoke’sdn] kaldes den eng. kirkes
to synoder i erkestifterne Canterbury og York. De
be-staar af et overhus (erkebiskop og biskoper), et underhus
(dekaner, erkediakoner, delegerede for domkapitler og
lavere geistlighed) samt et «House of laymen». C. træder
sammen, naar et nyt parlament aabnes, for at forhandle
kirkens anliggender. Til vedtagelse af forslag kræves
begge c.s tilslutning og kongens stadfæstelse, samt, hvis
de vedtagne love griber ind paa den verdslige lovgivnings
omraade, parlamentets sanktion. (Se Anglikansk kirke.)
Convolvulåceæ, vindelfamilien (s. d.).
Convo’lvulus, vindel (s. d.).
Conway [kå’nwe], Sir William Martin (1856—),
eng. forskningsreisende, reiste 1889 i Ægj^pten, Syrien
og Lilleasien, udforskede 1892 Karakorum og besteg
Pioner Peak (7010 m.), gjennemkrydsede 1896 og 97
Spitsbergen og besteg under en reise i 1898 Åndernes
høie toppe Illimani og Aconcagua. Efter hjemkomsten
blev han «professor of fine arts» i Cambridge. Har
udgivet en del kunsthistoriske arbeider og beskrivelser af
sine forskningsreiser: «Climbing and exploration in the
Karakoram-Himalayas» (1894, 3 bd.), «The Alps» (1904),
et par bøger om Spitsbergen etc.
Conway [kå’nwe], by i England, grevsk. Carnarvon
(Wales), 2 km. ovenfor mundingen af elven C., over
hvilken Stepheusons jernbanebro og Telfords merkelige
kjedebro fører; 4681 indb. (1901).
Conze, Alexander G h r i s t i a n L e o p o 1 d (1831—),
t. fremragende klassisk kunstarkæolog, prof. i arkæologi
i Wien, senere museumsdirektør i Berlin og general-
fatning-fattig
sekretær i det tyske arkæologiske institut sammesteds.
Ledede de betydningsfulde udgravninger paa Samothrake
og i Pergamon; har udgivet en række fortræffelige
kunsthistoriske publikationer.
Cooch Bahar, se Kuch Behar.
Cook [Imk], James (1728—79), berømt eng. sjøfarer
og opdagelsesreisende. Fra 1759 i brit. marine-tjeneste
fik C. under krigen med Frankrige det farefulde hverv
at kartlægge St. Lorens-elvens nedre løb. Studerede en
tid matematik og astronomi og kartlagde dele af New
Foundland. Foretog tre store opdagelsesreiser tilsjøs.
Paa den første (1768—71) ledede han den ekspedition,
som fra øen Tahiti skulde iagttage Venus-passagen (3
juni 1769), styrede derpaa mod syd uden at finde noget
stort sydligt /astland, omseilede Ny-Seeland, som Tasman
havde anseet for randen af dette sydland, opdagede det
efter C. opkaldte stræde mellem Ny-Seelands to hovedøer,
seilede langs Australfastlandets nordøstkyst, gjennem
Koralhavet og Torresstrædet. Paa sin anden reise
(1772—75), da han
ledsagedes af to tyske
videnskabsmænd , Johann og
Georg Forster, foretog C.
den første jordomseiling
i vest-østlig retning og
gjennemseilede det sydl.
ishav paa kryds og tvers
indtil 71° 10’ s. br. uden
at finde det formodede
sydland. G.s tredje reise
(1776—79) gjaldt
Nordvestpassagen. Efter
opdagelsen af talrige øer
i Stillehavet, deriblandt
Havaii eller
Sandwichøerne, som han kaldte
dem, udforskede G.
Nordamerikas hidtil ukjendte
nordvestkyst og trængte
gjennem Beringsstrædet
mod n.v.; men stanset af
ishindringer seilede han tilbage til Havaii, hvor han
dræbtes af de indfødte 14 febr. 1779. G. har bl. a.
bevist, at der ikke fandtes noget stort antarktisk
fastland, som man havde formodet lige siden oldtiden,
endvidere at havet har dobbelt saa stor udstrækning
som landmassen, der væsentlig er samlet paa to store
jordøer, kun adskilt ved Beringsstrædet.
Cook [kuk], Thomas (1808—92), grundlægger af
det G.ske reisebureau i London. 1841 begyndte G. at
foranstalte billige selskabsreiser fra Leicester; 1865
flyttedes forretningen til London og vandt efterhaanden
enormt terræn. 1878 overtog sønnen John MasonC.
(1834—99) ledelsen, og nu ledes bureauet af hans tre
sønner. Det har omtr. 120 filialer (deriblandt i Norge)
og beskjæftiger over 4000 mennesker.
Cook [kuk], Mount (indfødt navn Aorangi), det
høieste fjeld paa Ny-Seeland, 3786 m., har evig sne og
mange bræer; ligger paa sydøen, nær vestkysten. Første
gang besteget 1882.
Cooke [kuk], Sir William Fothergill (1806—79),
James Cook,
fatning - ® Fassung f ~ ©
composure, coolness,
self-posses-sion, serenity - ® (bonne)
conte-nance f. bringe ud af f. - (t)
aus der Fassung bringen — ©
discompose, disconcert, put out
of countenance — (?) faire perdre
contenance å, déconcerter,
déconte-nancer.
fatras (F) m, dynge, haug; kram.
skrab; væv; sltvalder. fatrasier
m, vrøvl(ebøtte).
fatte — ® fassen — © (gribe)
catcti; (forståa)comprehend, realize,
take in; form (an intention, a
resolution), take (a fancy, a dislike
to), conceive (the project of); (f.
sig) compose (recollect, recover)
himself; (f. sig kort) be brief - (?)
saisir; empoigner; prendre; former
(un dessein); (opfatte) concevoir;
(forstaa) comprendre; (f. sig) se
recueillir (calmer, rassurer); (f. sig
kort) étre court, bref; s’expliquer
en peu de mots.
fatteevne — ® Fassungskraft f,
-vermogen n — © oapacity,
com-prehension — (|) intelligence,
com-préhension f.
fattelig - (D fasslich, begreif-
lich — © comprehensible,
intelli-gible — (?) comprehensible,
con-cevable.
fatten © fede, gjøde; mæske
sig, blive fed.
tattes se mangle,
fattig — ® arm, durftig,
arm-selig — © poor, indigent;
defici-ent (in), barren (of) — (?) pauvre;
(ussel, ringe) misérable, chétif.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
