Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Contrexéville ... - Ordbøgerne: F - fatning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
423
fatuité—fauchet
Cook-sfrædet—Coornhert
Ord, som ikke findes under C, maa søges under K.
424
eng. elektriker, gik 1837 i kompani med Wheatstone
(s. d.); de tog patent paa en telegraf med 5 naale og 5
traade, men deres opfindelse slog først an, da det
1845 lykkedes dem at konstruere enkeltnaalsapparatet.
Adlet 1869.
Cook-strædet [kuk-] (G. S t r a i t), mellem nordøen og
sydøen, Ny-Seeland, opdaget 1770 af James Cook,
opkaldt efter ham. Paa det smaleste omtr. 25 km. bredt.
Cooks-øerne/Tfu/cs-/, se H ervey-øer ne.
Cooktown [kuktaun], Australien, havneby i det
nordlige Queensland, ved Endeavourelven; 1936 indb.
(1901). Byen var vigtigere før, da guldleierne ved
Palmer-elven var rigere. Nu drives en del tingruber, og i
den senere tid har man fundet kul i nærheden.
Coolgardie [kalgaddi], by i Vest-Australien, ligger
571 km. 0. f. Perth i en ørkenagtig egn; 3830 indb.
(1903). Byen er daarlig bygget, husene er for det meste
af jernplader; G. er af stor betydning som midtpunktet
for YilgarngQldleierne, Broad Arrowfeltet og
Kalgoorlie-feltet. I 1900 gav disse 33 870 kg. guid eller 68.9 pot.
af hele Vest-Australiens guldproduktion. For at skaffe
byen vand lagde man en 525 km. lang jernrørledning
oppe paa jorden, og for at faa et tilstrækkeligt tryk
pumpede man vandet først 780 m. op.
Coom [kum], eng. hulmaal = 145.395 1. Den gamle,
før 1826 brugelige c., som endnu bruges i de Forenede
stater = 140.953 1.
Cooper [kupd], se Shaftesbury.
Cooper [ku’pd], Sir Astley Paston (1768—1841),
berømt eng. kirurg. 1793 professor anatomiæ, 1800
kirurg ved Guys hospital, 1828 serjeant surgeon hos
kongen. Var den første, som foretog underbinding af den
store pulsaare, carotis conimunis. Arbeider om brok,
benbrud, forvridninger, brystets og testiklernes anatomi
og sygdomme. Udmerket kliniker, fortræffelig lærer,
utrættelig videnskabsmand.
Cooper [kupd], James Fenimore (1789—1851),
amer. romanforfatter, f. i New Jersey, studerede
lovkyndighed ved Yale universitet, blev derpaa sjøofficer
og tilbragte fem aar paa
reiser i Europa, livor
han i nogen tid ogsaa
var amer. konsul i Lyon.
Ved sin tilbagekomst til
Amerika begyndte han
forfatterskabet af sine
bekjendte romaner, hvis
stof hentedes dels fra
sjømandslivet, dels fra de
vilde indianerstammers
jagt- og krigerliv, som
han fremstillede i et
idealt romantisk lys. Han
har ialt skrevet 35 bind
og vundet læsere hos
alle folk ved sin livfulde
og spændende
fortællekunst. Særlig er han
blevet en af
ungdommens yndlingsforfattere,
og hans bøger er ud-
James Fenimore Cooper.
kommet i en mængde oplag saavel i originalsproget som
i oversættelser. De mest populære af hans romaner er
«The spy», «The pilot», «The pioneers», «The last of the
Mohicans», «The pathfinder». Han har ogsaa skrevet
reiseskildringer og historiske og politiske skrifter,
saa-ledes «The history of the American navy».
Cooi^QT [ku’pd], Peter (1791—1883), nordamer.
industridrivende, oprettede 1830 et jernverk i Ganton ved
Baltimore, hyggede der det første amerikanske lokomotiv;
1845 grundede han et valseverk i Trenton. 1850
skjæn-kede G. 800 000 $ til oprettelsen af G. institute i
New York; her gives fri undervisning til arbeidere, især
1 tekniske fag og videnskaber. G. vilde, at baade mænd
og kvinder derved skulde kunne faa kundskab til det,
hvorved de tjente det daglige brød. 1876 var G. kandidat
til præsidentværdigheden.
Cooper [kupd], Thomas (1805—92), en aflederne
for chartistbevægelsen i England, var efterhaanden
skomager, lærer, metodistprædikant, men kastede troen
overbord og var 1836—39 journalist. 1840 blev han
grebet af chartismen (s. d.) og var snart en af dennes
mest yderliggaaende førere, som saadan 1843 dømt til
to aars fængsel. Hermed var hans rolle som agitator
udspillet. I fængslet skrev han et stort politisk epos,
«The purgatory of suicides» (1845). Ved dette og senere
digte opnaaede han tilnavnet the chartist poet. Forøvrigt
virkede han mest som forelæser for arbeidere, blev 1856
atter troende, udgav 1872 sin selvbiografi og 1877 sine
samlede «Poetical works».
Cooper Creek [kupd krik], se Barcoo.
Cooper institute [kupd i’nstitjut], se Gooper, P.
Coopers guid [kupds-], legering af 16 dele kobber,
7 dele platina og 1 del zink. Er meget smidigt og
minder i udseende om guid. Goopers speilmetal
bestaar af 25 dele kobber, 16.5 dele tin, 6 dele platina,
2 dele zink og 1 del arsen. Legeringen lader sig godt
polere og anvendes til metalspeile.
Coorg [kurg], eng. prov. i det sydvestlige Forindien,
ligger mellem præsidentskabet Madras i vest og syd og
M3^sore i øst og nord og styres af den eng. agent (chief
commissioner) i Mysore. G. var indtil 1834 et
selvstændigt fyrstendømme, er 4097 km.^ og har 180 607
indb. (1901). De vestre Ghats sender forgreninger ind
i landet og naar i Tadiandamol en høide af 1718 m.
Hovedelven er Gauvery med dens bielve Hemavati og
Lakchmantirtha. Regnmængden er omtr. 4 m. om aaret.
Størstedelen af befolkningen er hinduere, som lever i
landsbyer. De vigtigste produkter er ris, tobak, bomuld
og i den seneste tid kaffe, hvis dyrkning nu sysselsætter
mere end en tredjedel af befolkningen. Hovedstaden er
Merkara.
Coornhert [korn-], DirckVolkertszoon (1522—
90), holl. forfatter og statsmand, deltog i bevægelsen
mod Spanien og maatte flygte til Tyskland. Efter
frihedskrigens udbrud vendte han tilbage og blev Hollands
statssekretær. I sine skrifter kjæmpede han især for
religiøs tolerance, men vakte herved de fanatiske presters
vrede og blev afsat fra sit embede. Skrev bl. a. en
afhandling mod dødsstraf for kjetteri, «Zedekunst, dat is
Wellevenskunst» (1586) og oversættelser af Gicero,«Iliaden»
og Boccaccio.
mesquin. fattigfolk — ® die
Armen — © the indigent. the poor
— ® les pauvres,
fattigforstander — (t) Armenpfleger, -vorsteher
m — (e) overseer, relieving officer,
(skotsk^ deacon - (f) directeur de
l’assistance publique, chef (m) du
bureau de charité, fattighjælp
— (D Armenpflege m — (e) out-door
(parish, union) relief - (f) secours
(m) de l’assistance publique.
fat-tigkasse(n) - ® Armenkasse f
— @ the poor rates; (become
chargeable on) the parish — (f)
caisse (f) des pauvres, fattiglem
— ® Armenhåusler in — (e)
pau-per — ® pensionnaire m (d’une
maison decharité).
fattigmand(s-bakkels) - ® Krausgebackenes n
— (e) flead-cake(s) — (?) merveille f.
fatuité (f) f, vigtighed,
indbilsk-hed.
fatuity © aandssløvhed,
-svaghed, aandelig tomhed, fatuous
aandssvag, -sløv, tom(hovedet);
skuffende, illusorisk.
faubert (f) m, svaber.
fau-berteur m, svabergast,
faubourg (f) m, forstad,
faucarder (f) m, rense (for siv).
fauchage ® m, (af)slaaing,
-skjæring, fauchaison f, slaat-,
skur(onn). fauchard m,
(tveegget) kniv. fauche f, høslaat.
fauchée f, slaattekars dagsverk;
skaare.
fauchen (t) livæse, pruste,
faucher ® slaa, skjære; meie,
bortrive, udrydde; gaa udtilbens.
fauchet (|) m, (hø)rive. fau-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
