Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Coracoid ... - Ordbøgerne: F - faveur ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
431 Cordeliers—Cordoba
fealty-Fechtboden Ord, som ikke findes und,
Cordeliers [kårdeljé] (fr.), eg. navn paa
franciskanermunkene (af corde, coidelle, et reb, idet disse munke
brugte et reb til belte). Under den franske revolution
navnet paa en politisk ultraradikal klub, som holdt
møder i det nedlagte franciskanerkloster. Klubbens
organ var det af Marat redigerede «Folkevennen», senere
Camille Desmoulins’ «Den gamle cordelier». Klubben
ophævet efter dantonisternes henrettelse april 1794.
Co^rdia, slegt af de rubladedes familie, af hvis arter
især kan merkes følgende: 1. C. myxa, et 10 m. høit,
ostindisk træ, hvis plommestore, slimede og søde frugter
tidligere havde medicinsk anvendelse mod brystsygdomme.
— 2. C. sebestena fra Vestindien leverer sammen
med et par andre arter det rosenrøde, høit skattede
rosen- el. cyperntræ.
Cordier [kåidje’], Henri Joseph Charles (1827
—1905), fr billedhujiger. Elev af Rude. Har med skarp
natiiriagttagelse modelleret eksotiske typer (neger fra
Timbuktu, 1851; «a)en afrikanske Venus», 1852; kinesisk
egtepar o. s. v.). For at opnaa større livagtighed
benyttede C. delvis farvet materiale (forskjellige metaller og
stenarter). Paa denne maade er ogsaa hans buste af
keiserinde Eugénie udført. Desuden fantasifigurer og
monumentalskulptur.
Cordieri’t, et rombisk krystalliserende mineral, der
væsentlig bestaar af magnesium aluminiumsilikat. Ved
siden af aluminium gaar dog ogsaa jern ind som
bestanddel. C. er haardt, glasglinsende og
gjennemskinne-ligt til gjennemsigtigt. Mineralet har en udpræget
pleokroisme (s. d.), d. v. s. det udviser en forskjellig
farve, naar man lader lyset skinne gjennem fra
forskjellige sider. Seet fra en side er farven blaa, fra en
anden gulagtig graa. Findes flere steder i Norge, f. eks.
Kragerø og Tvedestrand. Andre forekomster er Falun
og Bodenmais i Bayern.
Cordilleras [-di’lj-] de los Andes (Kordiljerne) el.
Ånderne er navnet paa den store fjeldkjede, som gaar
langs Sydamerikas vestkyst fra Kap Hoorn til det
Karai-biske hav Grænsen i vest og syd er havet, men i øst er
grænsen ikke sikker, idet flere forfattere regner enkelte af
Pampas’ fjeldkjeder til G. C. dækker et fladeindhold af over
1.8 mill. km.^ og er med sine krumninger 7300 km. lange.
Den største bredde (vandskillet mellem Madeira og
Pil-comayo, 19—20 ° s. br.) er 920 km., den mindste (i Chile,
47° s. br.) er 170 km., middelbredden er 500 km.
Kam-høiden overstiger i enkelte tilfælde 5000 m., men er i
alm. 3—3500 m. og synker sjelden under 2000 m.
Top-høiden er ogsaa forskjellig, størst er den i Chile og Peru.
Snegrænsen ligger i syd 1500 m. o. h., men i nord,
mellem Bolivia og Santa Marta, 4500—5000 m. Fra Valdivia
og over til Patagoniens øde steppe fører et pas,
der neppe ligger 800 m. o. h., lidt længere nord haves
et pas paa 3960 m. (Uspallatapasset), og i Peru og Bolivia
ligger intet pas under 4000 m. Trods den store pashøide
fører mange jernbaner over C. Saaledes har Arequipa
—Punobanen i Peru, ved Titicacasjøen, en pashøide paa
4580 m. Jernbanen, der forbinder havnestaden Callao
med Lima, naar paa sin vei til Oraya en høide af 4769
m. o. h. — Det karakteristiske for C. er den uhyre
meridionale længde med forholdsvis ringe bredde, deling
i parallele kjeder, de mange indesluttede høilande, den
432
r C, maa søges nnder K.
steile side mod vest, de sjeldne og høist besværlige pas,
og de mange vulkaner, af hvilke omtr. 60 endnu er i
virksomhed. Foruden at C. er Sydamerikas vigtigste
vand-skil, deler de ogsaa Sydamerika i klimatisk henseende.
Der er stor meteorologisk forskjel paa C.s øst- og
vestside, og som følge heraf er ogsaa plante- og dyrelivet
uligt paa de to sider. Man kan dele C. i tre dele, de
sydlige C., de midterste C. og de nordlige C. — De
sydlige C. regner man fra Ildlandet til Aconcagua.
De bestaar af to parallele kjeder, af hvilke den ene
tilhører fastlandet, medens den anden danner øerne paa
vestkysten. Mellem disse kjeder strækker sig en
længdedal. Disse fjelde har mange virksomme vulkaner, og
deres sider er gjerne skogklædt. Høiden tiltager fra
syd mod nord indtil Aconcagua, der er 7035 m. høi. —
De midterste C. gaar fra Aconcagua til Arequipa, de
er i begyndelsen uden vulkaner, men deler sig saa i to
hovedkjeder, mellem hvilke ligger et af jordens største
høideplateauer. Denne del af C. er meget vulkansk, den
indre og vestlige del er ørkenagtig, medens den østlige
del, fra 25° s. br. er skogklædt. — De nordlige C.
strækker sig helt op til det Karaibiske hav, og man kan
dele dem i tre dele: 1. de peruanske, fra Arequipa til
4 ° s. br., der bestaar af tre hovedkjeder med smale
høisletter uden vulkaner, deres vestside mangler gjerne
skog, 2. de ecuadorske, fra 4 ° s. br. til 1 ° n. br., der
danner to kjeder, begge sterkt vulkanske, og 3. de
colombianske, fra 1 ° til 8 ° n. br., der har tre kjeder,
som kun i det sydlige er vulkanske. — Aldeles for sig
selv ligger ved det Karaibiske hav, v. f. Goajirahalvøen,
Sierra Nevada de Santa Marta, der naar en høide af
5100 m.
Cordite [kå’ddait], eng. røgsvagt krudt, som anvendes
til geværer og hurtigskydende kanoner. Det bestaar af
skydebomuld og nitroglycerin og fremstilles i form af
traade.
Cordoba. 1. Gonzalo Fernandez de C. y
Aquilar (1443—1515), sp. feltherre, en af Ferdinand
den katolskes dygtigste hjælpere; underhandlede 1492
med kong Boabdil om Granadas overgivelse. Sendtes
1495 til hjælp for Ferdinand 11 af Neapel mod Karl VIII
af Frankrige, som blev slaaet ved Foronuovo og fordrevet
fra Italien. 1501 drog C. Venedig til hjælp mod tyrkerne
og erobrede fra disse Zante og Kefalonia, hvorpaa han
i forening med franskmændene tog Neapel fra Fredrik
af Anjou. 1 den paafølgende strid om byttet slog C. de
franske tropper ved Cerignola og Garigliano 1503 og
lagde hele Syditalien under Spanien. C. blev vicekonge
i Neapel, men paa grund af Ferdinand den katolskes
mistænksomhed kaldtes han tilbage 1506. C. er
grundlæggeren af det frygtede, tunge spanske infanteri, som i
over 100 aar var det ypperste i Europa og først ved
trediveaarskrigen tabte sin betydning. [Litt.: Duponcet,
«Histoire de G. de C.», 1714.] — 2. Louis
Fernandez de C. (1799—1840), sp. general, ivrig tilhænger af
Ferdinand VII og yndet af denne; derfor oftere udsendt
som gesandt, bl. a. i Kjøbenhavn 1827 og Berlin 1829.
Kjæmpede for Isabella i karlistkrigen (1833—40) og
blev 1835 chef for nordarméen. Deltog 1838 i Narvaéz’
absolutistiske oprør i Sevilla, men maatte flygte til
Portugal.
feal ty © troskab, huldskab(sed).
fear © frygt(e). fearful ræd;
frygtelig, fearless frygtløs, uræd.
feasibility © gjørlighed,-
mulighed. feasible gjørlig, mulig.
feast © fest(maaltid), gilde;
holde (være i) gjestebud, leve hølt;
beverte, traktere; kvæge.
feat © daad, bedrift;
kunst-(stykke).
feather © fjær; ribbe (til
forsterkning); feil (i ædelsten),
f.-bed dyne.
feature © ansigtspræg; træk;
drag.
feaze © optrevle; nervøsitet,
spænding; (især amerik.) være
nervøs, ophidset.
feber - (t) Fieber n - © fever
- (?) fiévre f. feberhed - (t)
fieberheiss - © feverish - ®
fiévreux, en feu. feberstillende
- ® fieberstillend - © antifebrile,
febrifuge, -fugal - (f) fébrifuge,
antifébrile.
fébricitant ® febersyg; m,
feberpatient.
febricula © let feber,
febrific © febervoldende.
febrilsk - (t) fieberhaft - ©
fidgety, in a fidget (twitchet) —
(f) febrile, fiévreux.
februar - ® Februar m - ©
February - (?) février m.
fécal ©bærmet, gjørmet; skarn-,
lort-.
fécer ® afsætte bundfald,
feces ©, féces ® f pi, bærme,
^ørme, bundfald; ekskrementer.
Fechtboden ® m, fegtesal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
