Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Córdoba ... - Ordbøgerne: F - fechten ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
433
Cordoba - C
Ord, som ikke finde
fechten—Feder
Cordoba (Gordova). 1. Prov. i det sydlige
Spanien, landskabet Andalusien, 13 727 km.^, 455 859 indb.
(1900). Den største, nordlige del af prov., n. f.
Guadal-quivir, er opfyldt af Sierra Morena og høisletten Los
Pedroches, søndenfor Guadalqnivir findes et meget
frugtbart, hedt lavland, Gampina de G. Hovedelven
er Guadalquivir med dens mange bielve. Klimaet er
hedt og for det meste tørt. Akerdyrkningen er meget
betydelig, og G. regnes for landets rigeste provins, hvad
olivenplantning angaar. Bergverksdriften i det nordlige
giver en del kul, jern, bly og kobber. Industrien er
liden. Prov. deles i 16 distrikter. — 2. Hovedstad
i ovennævnte prov., ligger ved Guadalquivir, 104 m. o. h.,
58 275 indb. (1900). G. har trange, krumme gader og en
mængde gamle, uanseelige, faldefærdige huse. Den
fornemste bygning er domkirken, oprindelig en moskée,
bygget 786–990 og 1 238 forandret til kirke, se
planchen Arabisk bygningskunst; desuden findes et
biskoppeligt palads, to teatre og en tyrefegtningsarena.
G. skal være anlagt af fønikerne, der kaldte den Karta
Tuba (den store by); under romerne (Gorduba) var den
halvøens vigtigste by. Efterat maurerne havde erobret
den (711), blev den 755 kalifens residens, og nu begyndte
dens glansperiode, der kulminerede i 10 aarh. Den
kaldtes «Vestens Mekka» og skal have været 30 km. i
omkreds, have havt 1 mill. indb., 600 moskéer, 60 000
større bygninger. Efter kalifatets fald 1031 gik det
hurtig ned ad bakke. I juni 1808 blev den erobret af
franskmændene under Dupont de l’Etang og plyndret.
Cordoba, Sydamerika, prov. i det midtre Argentina
mellem ca. 30° og 35° s. br., 161 036 km.^ med (1905)
487 435 indb. (3 pr. km.^). I vest, hvor Åndernes forpost
Sierra de G.s parallelkjeder hæver sig til 2 350 m., har
G. en anden natur, dens nordi, del med sine saltsjøer
(Mar Chiquita, Lagunas de los Porongos) nærmer sig
Ghaco’en, men i prov s centrale og sydl. del breder sig
træløse græssletter (Pampas), derfor regnes G. til
Pampasprovinserne. C. har en betydelig, endnu tildels unyttet
mineralrigdom (guld, sølv, bl}^, kobber), og akerbruget
giver ved kunstig vanding godt udbytte (luzerne, mais,
hvede); dog er kvægavlen den vigtigste næringsvei (sauer,
storkvæg, hester, muldyr). Jernbanevæscnets raske
udvikling i den sidste tid har medført anlæg af talrige
kolonier. Hovedstad er Gordoba i n.; i s. er Rio Guarto
den vigtigste by. Prov. deles i 25 depart. og styres af
en guvernør, et senat og et deputeretkammer.
Cordoba, by i Mexico, staten Vera Gruz, i en vakker,
frugtbar egn, 928 m. o. h., 8136 indb. (1900). Byen er
omgivet af kaffeplantager.
Cordouan [kårdwå’], klippe ved Girondes munding,
sidste rest af en temmelig stor ø; allerede Ludvig den
fromme skal her have bygget et fyrtaarn; det nuværende
fyrtaarn bj^ggedes 1555—1611, men er gjentagne gange
ombygget.
Co’rdycepS, kølleformede soppe paa døde insekter.
Medens disse er i live, lever soppen i deres indre. Den
mest kjendte art er c. militaris paa pupper og larver af
natsommerfugle.
Cordy^line (konvalfamilien), tropiske trær eller
halv-buske med sverddannede eller lancetformede blade og
hvide eller lilla blomster. Af arterne kan merkes c.
orgosnjargga 434
ider C, maa soges under K.
australis, congesta, cannæ, folia og ruhra, alle med grønne,
vakkert buede blade, og c. terminalis med mørkerøde
blade; disse arter hører alle hjemme i Ny-Seeland og
Australien. Vakre prydplanter for stuer og drivhuse.
Coregonus, se Sik.
Core’lla, by i det nordi. Spanien, prov. Navarra,
6 793 indb. (1900). Stenkulsgruber; handel med hamp,
vin og olje.
Coreaii, Arcangelo (1653—1713), banebrydende
ital. violinvirtuos og komponist, som sprengte den
kontra-punktistiske kunsts tvangsbaand og bl. a. blev et
forbillede for Bach. En gavotte af en sonate («Folies
d’Espagne») findes endnu paa violinvirtuosers repertoire.
Buste i det kapitolinske museum i Rom.
Corelli [kdre’li], Marie (1864—), eng. roman
forfatterinde, af halv skotsk og halv italiensk herkomst, f. i
England, adopteret af forfatteren Gharles Mackay og opdraget i
Frankrige. Hun lever nu i Stratford on Avon. Hendes
første roman, «A romance of two worlds» (1886), gjorde
hende med et til en af Englands populæreste novellister.
Af hendes senere bøger kan nævnes «The sorrows of
Satan», «The master Christian», «Temporal power»,
hvorpaa hendes indtryk fra Italien har sat sit præg.
Hun er en spændende, for ikke at sige overspændt
fortæller, og hendes menneskeskildringer savner dybde og
realisme.
Coremans, Eduard (1835—), belg. politiker, ivrig
forkjæmper for det flamske sprogs ret, var med at stifte
«Nederduitsche Bond», hvis præsident han ofte var. Som
medlem af kammeret (fra 1868) fik han gjennemført
lovene om brugen af det flamske sprog i forvaltningen
(1878), i gymnasiet (1883), i hæren (1888) og ved
domstolene (1889).
Corentyne [kårdnttn] el. Corantijn, Sydamerika,
grænseelv mellem brit. og holl. Guayana. Opstaar af
to kildeelve, Aramutau og Gutari, som udspringer paa
Wanguwaibjergene nær den brasilianske grænse. Rinder
med mange stryk og fossefald mod n.n.v. ud i Atlanterhavet.
Coreo^psis, slegt af de kurvblomstrede med ca. 70
væsentlig amerikanske og afrikanske arter; en- eller
fler-aarige urter med store, ofte pragtfuldt farvede
blomsterkurve. Flere arter er yndede haveplanter, saaledes af
de enaarige: c. cardaminifolia, tinctoria, coronata og
drummondii, den sidste med 4 cm. brede kurve med
mørkegule randblomster og brune skiveblomster.
Desuden er der varieteter med fløielsagtige purpurfarver.
Der er ogsaa lave dvergformer, som egner sig til
indfatning.
Corf inium, i oldtiden by i pælignernes land i
Mellem-Italien; blev 90 f. Kr. hovedstad for forbundsfællerne,
der førte krig mod Rom (se F o r b u n d s f æ 11 e k r i g e n);
den kaldtes den gang Italica.
Corgosnjargga {njargga, halvø) kaldes paa finsk den
del af den store halvø mellem Porsangerfjorden og
Laksefjorden, der ligger nord for det kun 600 m. brede, lave og
flade Hopseid. Langs halvøens kyst, der er sterkt
ind-skaaret af fjorde, ligger flere fiskevær, hvoriblandt
Kjøllefjord, Skjøtningberg, Mehavn, Gamvik og Finkongkjeilen.
Terrænet er opdelt ved flere smaadale, og fjeldene naar
i syd en høide af 630 m. Halvøens nordligste pynt er
Nordkyn (s. d.).
fechten (Dfegte, hugge, kjæmpe,
slaas; (om svende) tigge.
fécond (f) frugtbar, rig:
befrugtet; befrugtende = fécondateur.
fécondation (f) f,
fecunda-tion © befrugtning,
féconder fecundate (e)
befrugte, gjøre frugtbar,
fécondité (f) f, fecundity ©
frugtbarhed, rigdom, frodighed.
fécule ® f, stivelsemel.
feculence ©, féculence ®f,
gjørme; bundfald.
feculent ©, féculent ®
gjørmet; (f) ogs. stivelseholdig.
féculerie ® f, stivelsefabrik,
fed adj — ® fett, feist - ©
fat; (jord, ret) rich; (embede)
lucra-tive; (typer) blacker, larger — (f)
gras; (indbringende) lucratif;
(typer) gros.
fed Sb — ® Fitze f - © lea,
skein - (f) écheveau m.
fedde - ® fitzen - © skein
- (f) meUre en écheveaux.
fede - ® masten - © fatten
(up), feed fat - ® engraisser.
Peder® f, fjær; pen; staalfjær.
F.bart m, fane, F.bett n, -decke
f, fjærdyne. F.buchse f, penalhus.
F.halter m, penneskaft.
F.-hemd n, fjærham. F.kraft f,
elasticitet. F.krieg, -streit m,
pennefeide. F.messer n,
pennekniv. F.pose, -spule f,
penne-pose. F.spiel n, jagtfalk.
F.-strich, -zug m, pennestrøg.
F.-vieh n, fjærkræ. F.wild n,
fugle-vildt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
