Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cornwall ... - Ordbøgerne: F - Feigbohne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
443 Coroner—Co^
feil—feint Ord, som ikke findes unde
Coroner [kå’rånd] (af lat. coronator), eng. embeds
mand, som i tilfælde af mistænkelige dødsfald har at
sammenkalde en undersøgelsesjury (c.s jury) paa 12
—23 gode mænd og sammen med disse holde ligsyn, |
optage vidneforhør samt derpaa afgive sin kjendelse i
(verdiet). Lyder denne paa mord el. drab (manslaughter), |
maa vidneprovene protokolleres og bevismaterialet sendes j
enten til King’s bench eller den nærmeste assiseret, j
hvor sagen paadømmes. Hvis juryen sigter en bestemt I
person, afsiger c. fængslingskjendelse; men verdiktet er |
ogsaa i dette tilfælde kun en anklage, ikke en dom.
G.-embedet kan føres tilbage til Richard I’s tid. Der I
findes 3 — 7 c.s i hvert grevskab (county). Til c. vælges I
som regel en sagfører (solicitor) eller læge.
Coroni’lla (de erteblomstredes familie), urter eller |
buske med uHgefinnede, ofte blaagrønne blade og gule, I
sjeldnere purpurfarvede el. hvide blomster i langstilkede |
skjerme i
bladhjørnerne. Ga. 20 arter,
hvoraf flere i
Middelhavslandene. Dyrkede er c. montana
og c. emerus, begge
gulblomstrede. Den
sidste vokser ogsaa
vild i flere af det
sydligste Norges urer.
Corot [kårå’J,
Jean Baptiste
Gamille (1796—
1875), fr. maler.
Efter at have staaet i
en klædeshandel fik
han først 25 aar gl.
af sine forældre lov
at blive maler, og
førsti 50-aarsalderen
slog han igjennem
som kunstner med
sine stemningsfulde
landskaber af fr.
natur. Han begyndte
som klassicist og
styrkedes i denne
tendens ved gjentagne ophold i Italien. I hans senere
billeder gaar hans klassiske interesser igjen i de nymfer
og satyrer, hvormed han ofte befolker sine landskaber.
G. var en digternatur; hans billeder, der gjerne maltes
i atelieret efter friluftsskisser, udmerker sig (det gjælder
figurer som landskaber) ved sin bløde, slørede, sølvgraa
tone, isprængt med enkelte kjølige, douce farveflekker
og malt med flydende, lette penselstrøg. Med
forkjærlig-hed fremstillede han fredelige naturstemninger med
aftenens taageslør eller den tidlige morgens dugfriskhed,
for en stor del fra omegnen af Paris (Ville d’Avray).
Han har tilfælles med den samtidige Barbizon-skole
fordybelsen i landskabets lys- og luftvirkninger, men ved
sin idealisme adskiller han sig fra denne skoles
kunstnere, der er realister. [Litt.: E. Moreau-Nélaton, «Histoire
de G.», 1905.]
Corozål, Gentralamerika, sjøby i den nordi, del af
Corot: Landskab (Louvre).
rpus deli’cti 444
r C, maa søges under K.
brit. Honduras ved den inderste vik af Ghetumai-bugten,
med ca. 5000 indb. Udførsel af tømmer og kvæg.
Co’rpora amylåcea, smaalegemer af i regelen
mikroskopisk størrelse, lignende stivelsekorn. De findes
normalt i hjernen og prostata, især hos ældre folk. Ved
visse sygdomme i centralnervesystemet, f. eks. tabes,
dannes de i stor mængde.
Corps [kår] (fr., af lat. corpus), legeme, samfund,
selskab, korps. G. å c., mand mod mand. A c. per du
/- perdy], paa liv og død. G. d’armée, hovedhær,
hærkorps. G. de ballet [- d’lmtlæ’], hele balletpersonalet.
G. de bataille [- d’bataj’J, i tidligere tid benævnelse
paa den midterste og kraftigste del af en slagorden.
G. de garde [- d’gard], vagt, vagtmandskab, vagtstue.
G. de logis
dlåzi’J, hovedbygningen af et slot eller
større bygningskompleks (modsat sidefløiene). G. [-diplomatique [- diplåmati’k], samtlige ved et hof ansatte
fremmede gesandter
og diplomater. G.
legislatif/^ [-lezis-lati’[],-] {+lezis-
lati’[],+} et lands
lovgivende forsamling.
— G. (militær), se
Korps.
Co^rpus (lat.),
legeme, anvendes i
anatomien som
betegnelse for den
væsentligste del af
en knogle eller et
organ, f eks. c.
verte-bræ, hvirvellegemet,
c. uteri, den del af
livmoderen, som
omslutter
livmoderhulen, eller som
betegnelse for et
særlig bygget, afsondret
væv, f. eks. c.
vitre-um, øiets glaslegeme,
c. cavernosum, se
artiklerne Penis
og Menneskets
anatomi.
Co’rpus catholicorum og c. evangelicorum er
fra midten af 17 til begyndelsen af 19 aarh. navnet paa
de tyske henholdsvis katolske og protestantiske
rigs-stænders sammenslutning, en naturlig adskillelse, naar
rigsdagen forhandlede om religiøse og kirkelige sager.
Ifølge den westfalske fred skulde disse sager afgjøres
ved overenskomst mellem katoliker og protestanter, ikke
efter stemmetal. Indenfor c. c. førte kurfyrsten af Mainz
forsædet, indenfor c. e. kurfyrsten af Sachsen, til
August II (s. d.) blev katolik og hans efterfølger fulgte
eksemplet; saa overtog Sachsens repræsentant forsædet i
c. e. Da det Tyske rige gik under 1806, opløstes begge c.
Co’rpus Chri’sti, havneby i det sydlige Texas, ved
bugten af samme navn (en lagune af den Mexikanske
golf), omtr. 5000 indb.
Co’rpus dell’cti brugtes i det ældre retssprog
almindelig om en forbrydelses gjerningsindhold, d. v. s.
feiltagelse — ©Irrtumm;
Ver-sehen n — @ mistake - (f) erreur,
méprise, bévue f; (par) mégarde,
iiiadvertence f, feiltrin — ®
rY’hltritt m - © false step, slip
- ® faux pas m.
feil ® Ulfals, Ulkjøbs. f.bieten,
•halten falbyde.
feilagtig — (t) unrichUg,
ver-kehrt, fehlerhaft - (e) faulty, er-
roneous, mistaken, wrong — (f)
(å) faux: incorrectCement), inexact;
vicieux; abusivement, tort.
feile - (t) fehlen, sich versehen ;
sich irren — © err; (ikke ramme)
miss; (legemlig) ail, be the matter
With — (f) faillir; manquer (å),
péeher (contre); se tromper, avoir
tort; (f. noget) avoir qc.
Feile (t) f, fil. feilen file.
Feilicht (t) f, Feilsel n. fil-
sp;);mer.
feilschen (t) tinge, prute.
Feim(en) (t) m, stak, hesje
fein (t) fm; spæd; pen.
Feinschmecker m, gourmand,
fein-sinnig skarpsindig, fin.
feind ® fiendsk.
Feind (£) m, fiende, uven.
feindlich,feindselig(t) fiendt-
lig. Feindlich-, Feindseligkeit
f, fiendtlighed.
Feindschaft ® f, fiendskab.
feining - ® Fegen, Kehren n
- CeJ sweeping - (fj balayage;
ra-monage m
Feinsliebchen ® n,
hjertenskjær.
feint ©, feinte ® f, forsUl-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
