- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind II : Byzantinsk litteratur-Fabliau (Ordbøgerne: Edeling-Henslæbe) /
457-458

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cotentin ... - Ordbøgerne: F - ferie(r) ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

457

Cotentin—Cottin

Ord, som ikke findes under C, maa søges i

458

ferie(r)-fermer

ningen (bourgognevine og champagne), akerbruget staar
ogsaa høit, og i fjeldene findes jern og kul. Industrien
omfatter tilvirkning af jernvarer, papir og klæde. Depart.
inddeles i 4 arrondissementer. Hovedstaden er Dijon.

Cotentin [kåtåtæ’J, en halvø paa n.v.-kysten af
Frankrige, hører til landskabet Normandie. Den
gjennem-skjæres af et høidedrag, der i n.v. danner Gap de la Hague.
C. udgjør største delen af depart. Manche og har byerne
Gherbourg, Goutances, St. Lo og Valognes.

Cotentiner-kvæg [kåtåtiner-], se Kvægracer.

C6te-R6tie [kåtråti’], en fin, ildfuld, første klasses
rødvin fra omegnen af Lyon.

Cote-Saint-André [kåt-sæt-ådre’], L a, by i det
sydøstlige Frankrige, depart. Isére, 3230 indb. (1901).
Be-kjendt for sin hvide vin og sine udmerkede likører
(eaux de Gote).

C6tes-du-Nord [kåt-dy-nå’rj, depart. i det
nordvestlige Frankrige, 7218 km.^ med 609 349 indb. (1901). G.
er et bjergland med mange smaa elve, kysten er rig
paa bugter og halvøer, og i fjeldene findes jern, bly og
skifer. Akerbrug og kvægavl er de vigtigste næringsveie,
ved kysten drives sild-, makrel- og sardinfiske, desuden
deltager befolkningen i fisket paa New Foundlandsbanken
med flere hundrede skibe og næsten 10 000 mand.
Departementet deles i 5 arrondissementer. Hovedstaden
er St. Brieuc.

Cotg., forkort, for cotangens, se Trigonometri.

Cotidal lines [kåtai’ddl lainz], se Tidevand.

Cotin [kåtæ’], G har les (1604—82), fr. digter og
prest, medlem af akademiet, forfatter til 12 bind nu
glemte digterverker, er bekjendt som forbilledet til
Tris-sotin i Moliéres «Femmes savantes». ^

Co’tinus, se Rh us.

Cotonea’ster, dvergmispel, slegt af æblefamilien,
mest lave buske med udelte, helrandede blade og smaa
blomster i oftest faatallige samlinger i bladhjørnerne.
De bærlignende røde eL sorte frugter bliver siddende
paa buskene efter bladfældningen. Vildtvoksende, dog
kun i sydligere egne, er hos os c. imlgaris med røde og
c. nigra med blaasorte frugter. — Flere arter er
skattede prydbuske, saaledes de rødfrugtede c. acuminata
(Himalaya), multiftora (Sibirien), pyracantha og
tomen-tosa, de to sidste europæiske. Af de sortfrugtede c. kan
nævnes den sibiriske art c. lucida med mørke, glinsende
blade. Et par af de dyrkede c. har stedsegrønne blade,
saaledes c. microphylla (Himalaya), hvis grene kryber
langsmed jorden, hele vinteren gjennem prydet med
de røde frugter og de glinsende, mørke blade.

Cotopaxi [kåtåpa’lii], Sydamerika, vulkan i Ecuador
paa Åndernes østlige hovedkjede ca. 40 km. s.ø. f.
hovedstaden Quito, 5943 m. G., som fra gammel tid er
typisk som en vulkan med fuldkommen udviklet
kegleform, er for tiden jordens høieste virksomme vulkan og
med sin 2000 m. høie snekappe en af dens vakreste.
Skjønt G.s krater kun har et tversnit af ca. 700 m., har
dens udbrud (1532—34, 1742—44, 1803 og oftere i 19
aarh., sidste gang 1886) dog altid anrettet frygtelige
ødelæggelser ved lavastrømme og ikke mindst ved voldsomme
vandflomme som følge af den pludselige smeltning af
vulkankeglens snemasser. Besteget af Reisz 1872, af
Stiibel 1873, af Meyer 1903.

Cotrone, by i Syditalien, prov. Gatanzaro (Kalabrien),
7902 indb. (1901). G. er bispesæde, har en god havn og
handel med vin, olje og sydfrugter. G. er den gamle
græske koloni Kroton, anlagt 700 f. Kr. Den naaede sin
glansperiode 510 f. Kr. Pythagoras levede her.

Cotswold-faar [kå’tswhd-j, se Fa ar.

Cotswold Hills [kå’tswold hilz], høidedrag i England,
grevskabet Gloucester, strækker sig fra Bath mod n.ø.
til Stratford on Avon, danner vandskillet mellem Severn
og Themsen og naar i Gleeve Hills den største høide
(345 m.).

Cotta, t. boghandlerfamilie. Allerede 1640 oprettede
familiens stamfader ved indkjøb af en ældre forretning
«Johann Georg Gottasche Buchhandlung», som siden gik
i arv i familien og særlig vandt et anseet navn under
ledelse af Johann Friedrich, friherre G. von
Gottendorf (1764—1832), Goethes og Schillers
forlægger og udgiver af mange værdifulde litterære
publikationer. Han grundlagde bl. a. «Allgemeine Zeitung»
og (Dinglers) «Polytechnisches Journal». Under sønnen
Georg, friherre G. von G o 11 e n d o r f (1796—1863),
blev forlaget sterkt udvidet ved indkjøb af beslegtede
forretninger, hvoraf dog flere senere atter er udskilt.
1889 gik den Gotta’ske boghandel ved salg ud af
familiens besiddelse og fortsættes nu under firmanavn
«J. G. Gottasche Buchhandlung Nachfolger».

Cotta, Bernhard von (1808—79), t. geolog, prof.
ved bergakademiet i Freiberg, udgav geologiske karter
over Sachsen og Thiiringen, praktisk-videnskabelige
geologiske arbeider samt flere populære verker om geologi.

Cotta, Heinrich v. (1763 — 1844), t forstmand,
ober-forstrat og direktør for forstakademiet i Tharand, Sachsen,
som oprettedes under ham i 1811, og hvis ledelse han
indehavde til sin død. Bekjendt som forstvidenskabens
grundlægger, lige anseet som fremragende lagrer og som
forfatter. Af hans verker er særlig «Grundriss der
Forstwissenschaft» (1832) bekjendt. 6te oplag deraf
udkom saa sent som i 1871.

Cottage-systemet [kå’tddz-J (af eng. cottage, hytte,
lidet hus) tilsigter at fremme arbeiderboligspørsmaalet ved
at skaffe arbeiderne smaahuse, helst eneboliger med smaa
haveflekker. Herved undgaaes de sanitære og moralske
ulemper, som ofte flyder af en ophobning i større
«kaserner». Paa grund af tomternes høie pris, strenge
byggeregler o. 1. er systemet desværre ofte netop
vanskeligst praktikabelt, hvor det ellers er ulige mest
attraa-værdigt. nemlig i og om de store byer

Cottereau [kåtrå’J, Jean, med tilnavnet Ghouan
(se Ghouan er), bretagnesisk skomager og smugler, som
fra 1792—94 ledede royalistopstanden mod revolutionen.
Faldt 29 juli 1794.

Cottet [kåtæ’], Gharles (1863—), f^-. maler. Elev
af Roll og Puvis de Ghavannes. Begyndte som
friluftsmaler med lysende, funklende farver, gik siden over til
dystrere toner, som er anvendt i hans udmerkede
skildringer af natur og bondeliv i det alvorlige Bretagne. I
Luxembourgmuseet «Aftensol» og «Begravelse i Bretagne».

Cottin [Jmtæ’], Sophie, f. Risteau (1770—1807), fr.
forfatterinde, i tre aar gift med en rig bankier, har
skrevet flere bind romaner, mest elskovshistorier, af hvilke
«Elisabeth ou les exilés de Sibérie» gjorde mest lykke.

ferie(r) - (t) Ferien pi - ©
holidays pi, vacation - (f)
vacan-ces: (rets-) vaeations f pl.

férie (f) f, (antik, kirkelig)
festdag, hviledag; ugedag. férié:
jour (m) f. helligdag.

feriere - (t) Ferien haben —
(e) make (a) holiday, take holiday
— (f) étre en vacances; vaquer;
chomer.

férir ® slaa.
Ferkel (t) n, gris.
ferler ® beslaa (seil),
ferm - (t) ferm; geschickt, tiichtig
— @ smart, elever - ® habile;
fort.

fermage (f) m,
(forpagtnings)-afgift.

fermail (f) m, spænde,
ferme (f) fast; sikker, bestemt,

urokkelig, modig, sterk, kraftig,
fyndig; (adv) ogs dygtig, grundig,
tilgavns.

ferme (i^ f,
(bort)forpagtning(s-afgift); forpagter-, bondegaard.

ferme-bourse (f) f,
portemon-nælaas. ferme-circuit m,
strøm-slutter.

ferment @ (bringe i) gjær(ing);
(lade) gjære.

ferment (?) m, gjæringsstof;
(fig.) frø, spire

fermentation (e) & (?) f,
gjæring.

fermentatif (g, fermentative

(e) giærende; (f) ogs. m,
gjærings-middel

fermenter (f) gjære; ulme.
farmer (f) lukke, laase; (af)-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:08:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/2/0241.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free