Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cowes ... - Ordbøgerne: F - fetid ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
469
Ord, som ikke finde;
fetid—feudiste
Cowes [kaiiz], dobbeltby paa nordkysten af øen
Wight. Elven Medina deler den i West-G. med 8652
indb. (1901) og East-C. med 3196 indb. (1901). G. har
en god havn og et meget besøgt sjøbad. Ved indløbet
til byen ligger et gammelt slot, som nu er klublokale
for den kgl. engelske yachtklub, som i august holder
sine bekjendte regattaer. I nærheden ligger det kgl.
slot Osborne.
Cowley [kau’li], Abraham (1618-67), eng. digter.
Allerede som elev af Westminsterskblen udgav han en
digtsamling «Poetical blossoms»^ og som student i
Cambridge skrev han engelske og latinske digte. Under
borgerkrigene sluttede han sig til kongens parti og
angreb puritanerne i satiren «The puritan and the
papist». Han blev fanget af Gromv^ell og først sat i
frihed efter dennes død. Efter restaurationen levede
han tilbagetrukket, dyrkede naturvidenskaben og skrev
latinske vers og engelske essays. Hans samlede verker
udkom i 1669. G. var en aandfuld og tankedyb digter,
som gav den klassiske kunstform en sjelden kraft.
Cowley [kau’U], Henry Richard
GharlesWel-lesley, jarl (1804—84), eng. diplomat, brodersøn af
hertugen af Wellington; attaché i Wien 1824,
ambassadør i Konstantinopel 1843, i Schweiz 1848 og i
Frankfurt 1850. Gesandt i Paris 1852 — 67, arbeidede taktfuldt
og dygtig paa at bevare vestmagternes gode forhold;
var 1856 Englands anden repræsentant paa
Pariserkongressen og afsluttede sammen med Gobden den
frihandels-venlige handelstraktat af 1860 mellem England og Frankrige.
Cowpen [kau’pdn], by i England, grevskabet
North-umberland, 17 803 indb. (1901). Kulgruber, glasfabriker
og skibsverfter.
Cowper [kau’pd el. ku’pd], William Gowper, jarl
(1664—1723), eng.statsmand; 1695 medlem af underhuset;
ivrig whig, vandt stort ry som politisk taler. 1705
stor-seglbevarer («lord keeper»); tog ledende del i
forhandlingerne 1706 om den eng.-skotske "union og blev ved
dennes iverksættelse 1707 den første lordkansler af
Storbritannien. Da whigministeriet faldt 1710, gik G
af, men under Georg I fik han samme embede igjen 1714
— 18. G.s «Private diary» blev udgivet 1833.
Cowper [kau’pd Gl.ku’pd], William (1666—1709),
eng. læge, udmerket kirurg og anatom. Vigtigste arbeider
om legemets muskler. Var den første, som beskrev de
efter ham opkaldte kjertier i urinrøret, der allerede
1684 var opdaget af Merv.
Cowper [kau’pd el. kupd], William (1731—1800),
eng. digter, elev af Westminsterskolen, led allerede som
ung af melankoli, gjorde selvmordsforsøg og maatte
anbringes paa en sindssygeanstalt. Han fandt sin
midlertidige helbredelse og trøst i den sterke religiøse vækkelse,
som metodismen skabte, fandt et hjem hos en af dennes
tilhængere. Mrs. Unwin, og skrev for denne sekt «Hymns
of Olney». Senere fik en anden dame. Lady Austen,
stor indflydelse over ham. Hun gav ham idéen til den
komiske ballade «John Gilpin». Ved digtene «The task»
og «Table talk» befæstede han sit digteriske ry. G.
betegner ved følelsens naturlighed og udtrykkets enkelhed
og kunstløshed en reaktion mod den abstrakte, kolde og
artificielle poesi, som udmerkede Popes skole. Han er
forsaavidt en forløber for Wordsworth og den engelske
William Cowper
Cowes—Coyet 470
c, maa søges under K.
sjøskole. Hans samlede
verker blev udgivet efter
hans død af hans ven
Haylay (1803-06).
Cowperske kjertier,
to omtr. ertstore kjertier,
som ligger ved den
bagerste del af mandens
urinrør og udmunder i dette.
De afsondrer en slimet
vædske. De kan
undertiden, navnlig ved
dryppert, blive sæde for
betændelse.
Cox, Sir George
William (1827 — 1902), eng.
vidensk. forfatter, prest og
senere professor ved
Ghel-tenham college. Har
skrevet en mængde verker om mytologiske og historiske
emner: «Tales from Greek mythology» (1861), «Tales of
the gods and heroes» (1862), «Mythology of the Aryan
nations» (2 bd., 1870), der er hans hovedverk, «History
of Greece» (2 bd., 1874), «The Athenian empire» (1876)
og «The life of J. W. Golenso» (1888).
Co’xa (lat.), hofte.
Coxie, Michael van (1499—1592), nederlandsk
maler. Elev af sin fader og Bernh. van Orley,
paa-virkedes i Rom sterkt af den romerske skole, især af
Rafael. Arbeidede i Brussel og Mecheln. F’ilip U’s
hof-maler, for hvem han kopierede brødrene van Ej^cks
genteralter og R. van der Weydens «Nedtagelse af korset».
Coxwell [kå’kswdl], Henry Tracy (1819—1900),
eng. aeronaut. Første ballonopstigning 1844, sidste 1885.
Ledede 1848 en række tyske, militære aeronautiske
undersøgelser. Fra 1862 gav han sine ballonforsøg et
meteorologisk formaal, naaede sammen med Glaisher en
høide af omtr. 10 000 m. Ledede de tyske
ballonopstigninger under den tysk-franske krig 1870. Udgav fra
1885 tidsskriftet «Ballon». Hovedverk «My life and
ballooning».
Coyet [kwajæ’J. 1. Peter Julius G. (1618-67),
sv. diplomat. Var gesandt i England, dernæst i Holland.
Deltog i Roskildefreden og var sammen med Sten Bielke
i Kjøbenhavn for at arbeide paa en nærmere forbindelse
mellem nabolandene. Hans stive hævden af sin
opfatning af fredstraktaten mentes for en del at være sk3’ld
i dens stranding og det svenske fredsbrud, hvorfor han
efter høiere ordre udgav et latinsk forsvarsskrift. 1659
søgte han i Holland forgjæves at skille dette fra Danmark,
og 1666 deltog han i fredskongressen i Breda. — 2.
Gustaf Vilhelm G. (1678—1730), sv. officer, foreg.s
sønnesøn, gjorde tjeneste i det polske felttog, men tog
sin afsked 1705. Gjenindtraadt udmerkede han sig ved
Helsingborg og blev 1719 generalmajor. Uvillig stemt
overfor de nye magthavere slog han sig ned i
Kjøbenhavn, hvor han forbandt sig med nordmanden Poul Juel,
der, afskediget fra sin amtmandspost i Lister og Mandal,
hadede Fredrik IV dødelig. De to venner intrigerede
nu af al magt mod Fredrik IV og til bedste for hertug
Karl Fredrik af Gottorp, idet planen dels gik ud paa at
fetid (5), fétide (f) stinkende,
fétidité (D f, stank
fetlock © hovskjeg.
fetor @ stank
fett ® fed. Fett n, fedt.
F.-gans f, pingvin. f.leibig
tykmavet. F.wanst m, tyksak.
F.-waren pl, fedevarer.
Fette, Fettheit, Fettigkeit
(t) f, fedme.
fetter © (f.d)lænke; slutte i
bolt og jern. f.-lock lænkelaas;
klamp om foden.
fetticht, fettig (t) fedtet,
fettle © orden; gjøre (sig)
istand.
fétu (f) m. halmstraa; en døit.
fétuque (f) f (bot ), svingel,
fetus fétus (f) m, foster.
Fetzen (t) m, lap, fille.
feu (f) m ild, lue; (pl) varme,
hede; ildsted, peis; arne, hjem;
familie; brand; baal (straf); (mil.)
salve; lys. blus; lanterne;
fyr-(taarn); glød. begeistring;
lidenskab, kjærlighed.
feu Cf) (sidst) afdød, salig,
feucht ® fugtig f.kalt klam.
Feuchte, Feuchtigkeit ® f,
fugtighed.
feuchten ® fugte, væde.
feud © feide; len.
feudal- se lens-,
feudal © lens-; middelalderlig,
feudatism lensvæsenet.
feu-dality feudalforfatning, feudary
lens(mand)-, vasal.
feudataire ® m, feudatary,
-tory © vasal; © ogs. len(s-).
feudiste (f) m, lensretskvndig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
