Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Credi ... - Ordbøgerne: F - fidélité ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
479 Crémer
fiente-figen Ord, som ikke findes ur
«Das Wort vom Kreux» (prækener, 3 udg. 1900), «Zum
Kampf um das Apostolikum» (4 udg. 1893), «Duell und
Ehre» (2 udg. 1893), «Pastoraltheologie» (1904J o. m. a.
Crémer [kremæ’r], Gamille (1840-76), fr. officer.
Deltog som kaptein i krigen 1870 — 71. Fanget i iMetz.
Blev ved fæstningens overgivelse i oktober fri mod at
love ikke at tjene i krigen mod Tyskland. Brød dog
sit ord og deltog som divisionsgeneral i østhærens kampe
mod tyskerne (ved Nuits 18 dec., Lisaine 15—18 jan.
1871).
Cremer, Jacobus Jan (1827—80), lioll. novellist,
var først maler. I sin fortræffelige novellesamling
«Be-tuwsche novellen» skildrer han med fin iagttagelse og
megen humor sit hjemsted Betuwe. Hans romaner og
skuespil er af ringere værd.
Cremer [krtmd], William Randal (1838—), eng.
politiker og fredsforkjæmper, begyndte som
tømmermand og tog ledende del
i arbeiderbevægelsen.
Siden 1885 har han som de
liberale arbeideres
kandidat været medlem af
underhuset, hvor han har
øvet stor indflydelse.
Allerede 1872 blev han
sekretær for International
arbi-tration league og virkede
som saadan energisk for
at oprette en
voldgifts-overenskomst mellem de
Forenede stater og
England og i det hele for
fredstankens udbredelse.
Af størst betydning i saa
henseende var hans
initiativ til istandbringelsen
af de internationale
parlamentariske konferencer,
som tog sin begyndelse
1889 i Paris. 1903 erholdt G. Nobels fredspris; pengene
skjænkede han til det internationale freds- og
voldgifts-forbund. 1907 blev han baronet.
Cre’mera (nu Fiume Valca), bielv til Tiberen fra
høire; kjendt ved det nederlag, som vejenterne her
til-føiede den fabiske slegt 477 f. Kr.
Crémieux [krenijø’], Isaac MoYse, kaldt Adolphe
(1796—1880), fr. jurist og politiker af jødisk byrd. I
1830-aarene berømt som advokat for de demokratiske
oppositionsmænd, der var anklaget for presseforseelser.
1842 medlem af deputeretkammeret; angreb Guizot.
Elter februarrevolutionen en tid justitsminister. Ivrig
for Napoleons præsidentkandidatur, men misfornøiet med
hans senere politik. 4 sep. 1870 atter justitsminister
(fra 12 sep. i Tours). Satte igjennem, at jøderne i Alger
fik borgerret. 1875 senator paa livstid. Grundlagde
«Alliance israélitique universelle».
Cremona, Luigi (1830—1903), ital. matematiker,
deltog som ung i kampen for Italiens frihed, studerede
derpaa matematik, var lærer i tiere byer, indtil han
1873 blev kaldt til professor ved universitetet i Rom og
direktør for den poh^tekniske læreanstalt. Han refor-
William Randal Ciomoi .
Cre^pis 480
ider C, maa søges under K.
merede undervisningen i matematik og har som
videnskabsmand særlig arbeidet for den høiere geometri,
særlig projektivgeometrien.
Cremona, provins og by i Norditalien (Lombardiet).
Prov. C. ligger n. for Po mellem elvene Adda og Oglio;
fladeindholdet er 1756 km.^ og folketallet 335 000 (1906).
Byen G. har 37 693 indb. (1901). Den ligger ved Pos
n. bred; over elven fører en næsten 1 km. lang bro.
Den er omgivet af gamle ringmure og har mange gamle
bygninger, deriblandt en romansk domkirke fra det
12te aarh. med et 121 m. høit taarn. G. er
bispesæde, har teknisk skole, gymnasier, bibliotek, to teatre,
museum etc. Industrien omfatter fabrikation af
maskiner, glas- og lervarer, hatte, silke o. m. I C. blev
før de bedste violiner laget (af Amati, Stradivari og
Guarneri). — G. anlagdes som romersk koloni 219 f. Kr.,
blev ødelagt i 70 og 605, var i middelalderen en fristat,
men blev i 1334 taget af Milano. Senere har byen
været under Spanien, Frankrige og Østerrige; af dette
land blev C^ i 1859 afstaaet til Italien.
Cremonésere, fællesbetegnelse for de gamle violiner
fra Gremona, tildels ogsaa fra andre ital. byer.
Crémor ta^rtari, surt vinsurt kali, se Vinsyre.
Cremu^tius Co’rdus, Aul us (d. 25 e. Kr.), rom.
historiker, som skildrede republikens sidste tid og
Augustus med stor frimodighed; anklaget i senatet for
dristige udtryk (han havde rost Brutus og kaldt Gassius
den sidste romer) og sultede sig saa selv ihjel. Hans
skrifter brændtes paa offentlig foranstaltning, en afskrift
reddedes dog af hans datter Marcia, men er senere
gaaet tabt.
Crenilåbrus, se Læbefisk (labridæ).
Creno^thrix polyspora er en traadformet ugrenet
sopart, der staar bakterierne nær. Den formerer sig
ved sporer, som dannes inde i traadene; disse vokser i
mængde i brønde eller vandrør, som fører jernholdigt
vand, idet jernet* der ofte afleires i traadene og farver
dem brune, betinger deres vekst. Soppen kaldes tildels
brøndtraad og forekommer undertiden i saa store
mængder, at rørene kan tilstoppes.
Creodo^nta er en gruppe af uddøde primitive
pattedyr, fundet i ældre tertiære jordlag i Europa og
Nordamerika. Af de fleste kjendes kun kjævestykker med
tænder. Nogle var udelukkende taagjængere, andre
traadte tillige paa den forreste del af mellemfoden. Som
det kan sees af de hoist forskjellig formede tænder,
var de dels plante-, dels kjødædere, og de maa betragtes
som de nulevende rovdyrs stamfædre; men de viser
for-øvrigt ogsaa, navnlig i bækkenets bygning, store
overensstemmelser med pungdyr og insektædere. Nogle var
saa store som en ræv, andre som en bjørn.
Cre^pis, slegt af de kurvblomstredes familie, urter
med bladløs eller mangebladet stængel og oftest gule,
kun af tungeformede blomster bestaaende kurve i
klase-formede eller kvastformede samlinger. I Norge 5 arter,
hvoraf dog kun to er almindelige, nemlig c. paliidosa,
som har hjerteformig omfattende stængelblade og sorte
kjertelhaarede svøbblade, og c. tectorum, hvis øvre
blade er pilformig omfattende. — Dyrket i haver er
c. barbata, hvis kurve er svovlgule, i midten brune,
og c. riibra med rosenrøde kurve.
Feindselif|keit f - © hostility
-(D hostilité f.
fiente ® f, møg. fienter
gjødsle; udtømme sig.
fier se f. å stole paa.
fier (t stolt; stor, rigtig, egte:
vild. f.-å-bras m, skryder,
pralhans.
fierce © vild, voldsom, heftig,
bister.
fieriness @ hede, fyrighed,
fieri facias © bemyndigelse
til udpantning og auktion,
fiérot (f) stolt,
fierté (f) f. stolthed,
fiery © ild-; heftig, fyrig,
vælig.
fiévre ® f, feber; ophidselse,
uro. fiévreux (m), febersyg;
febrilsk, fiévrotte f, let feber.
fif se kneb.
fife © piccolofløite.
fiferlin (g m, døit, snus.
fiffe (op) - ® putzen, schmucken
— © dress, make smart — ®
parer, ajuster; faire beau, beile.
fiffig - ® pflffig - © sly,
crafty, cunning - (f) rusé, malin,
fln(aud), madré.
fiffikus - ® Pfifflkus m - ©
cunning dog - (f) finaud, rusé
compére m.
fifi ® m, lillegut. fifille f,
lillemor.
fifre ® m, piccolofløite. fifrer
blæse derpaa.
fifteen(th) © femten(de) fifth
femte(del); (mus.) kvint, fiftieth
femtiende, fifty femti.
figen - ® Feige f - © fig -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
