Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Crispi ... - Ordbøgerne: F - filant ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
485 Cri’spi-
Ord, som ikke fmdes ur
Cri’spi, Francesco (1819—1901), ital. statsmand, f.
paa Sicilien, var advokat i Palermo og dernæst i Neapel
og ivrig deltager i politiske sammensvergelser. Under
Siciliens oprør 1848 blev G. medlem af parlamentet,
men blev efter underkuelsen 1849 landsforvist. G.
flakkede nu om og kom tilslut til London, hvor han
sluttede sig til Mazzini. 1859 var han atter i hjemlandet,
medvirkede ved Siciliens reisning 1860 og udvirkede
Garibaldis hjælpetog. G. virkede nu haand i haand
med denne, deltog i Victor Emanuels hyldning, men
var dog af forskjellige grunde stemt for en forhaling af
øens forening med Norditalien, et standpunkt, som vakte
en del uvilje mod ham. Jan. 1861 fik han sæde i det
ital. deputeretkammer, hvor han, skjønt radikal,
erklærede kongemagten for enhedens midtpunkt i Italien.
Han var ogsaa imod Garibaldis tog mod Rom 1867.
1876 valgtes G. til kammerets formand og foretog 1877
en reise i udlandet, som især fik betydning paa grund
af det bekjendtskab, han sluttede med Bismarck. Dec.
1877 blev G. udenrigsminister, men maatte mars 1878
vige, anklaget for bigami.
Selv om domstolene gav
ham medhold i, at det
første egteskab paa grund
af formelle feil ikke kunde
være bindende, vendte
uviljen sig dog saa sterkt
mod G., at han gik af.
Som oppositionens fører
bekjæmpede han nu
regjeringen, indtil han 1887
blev indenrigsminister
under Depretis og efter
dennes død (juli s. a.)
tillige ministerchef og
udenrigsminister. Som saadan
ledsagede han 1889
kongen til Berlin. Varm
tilhænger af tripelalliancen,
hvori han saa en garanti
for fredens bevarelse.
Endvidere satte G. kraft
ind paa skabelsen af en ital. kolonimagt i Øst-Afrika.
Indadtil vedtoges 1888 en udvidet stemmeret til
provins-og kommuneraad, samt 1890 en lov om milde stiftelsers
forvaltning, som unddroges presterne. Jan. 1891 gik G.
af, da han modsatte sig hærudgifternes nedsættelse, men
den voksende nød og uro bar ham (dec. 1893) atter
frem til roret. Med fast haand knuste han
oprørsbevægelsen paa Sicilien og arbeidede med energi paa
finansernes forbedring. Dog rokkedes hans stilling ved
skandalprocessen mod Banca romanas bestyrelse, af
hvilken Giolitti beskyldte G. for at have modtaget penge.
G. stevnede Giolitti og opløste kammeret, og de nye
valg (juni 1895) gav ham majoritet, saa at han nu næsten
indtog en diktators stilling. Med kraft kvaltes uroen,
men forbitrelsen mod G. gav sig luft i flere mordforsøg
mod ham. Kolonipolitiken, der affødte krigen med
Abessinien og italienernes nederlag, hidførte endelig G.s
fald, mars 1896. G. frifandtes vel af domstolen for
oppositionens ærekrænkende beskyldninger mod ham.
-Criveqii
ider C, maa søg
486
filant—fileter
[-f’–m-]
{+f’–
m+}
’M
-m
Francesco Crispi.
men der udtaltes dog en misbilligelse af hans forhold
(1898). Straks efter dommen nedlagde G. sit mandat
som parlamentsmedlem, men gjenvalgtes med stor
majoritet i Palermo. [Litt.: Ibsen, «Mænd og magter» (1894)
og biografier af Riccio, Fortis (ital.), Narjoux (fr.), Barth
(t.). Stillman (eng.).]
Crispin [krispæ’J, tjenerskikkelse i den franske
komedie; oftest lystig, undertiden dum.
Crispinus og Crispiniånus, romerske helgener og
martyrer, som ifølge legenden under Diocletians
forfølgelse flygtede til Soisson, hvor de ernærede sig som
skomagere. For at hjælpe de fattige skal de have stjaalet
læder fra velhavende garvere (deraf crispinader, d. e.
velgjerninger paa andres bekostning); omtr. 287 blev de
fængslet og kastet i en kjedel med kogende bl}^ De
betragtes som skomagernes særlige helgener, deres
helgendag er 25 okt.
Crispinus, pseudonym for Riis, G. P.
Cri^spus, ældste søn af Konstantin den store,
ud-merket undervist af Lactantius, 317 udnævnt til Gæsar
(d. e. medregent), kjæmpede heldig mod franker og
alamanner; men 326 lod hans fader ham dræbe i Pola
i Istrien, maaske efter tilskyndelse af sin hustru Fausta,
maaske ogsaa af misundelse.
Crista’llo, Monte, fjeldtop i Alperne, paa grænsen
af Tirol og Italien, en af Dolomiternes høieste toppe,
3199 m._
Cristinos, tilhængere af Kristina Maria, dronning af
Spanien, i karlistkrigen 1833—40.
Cristo^fori, Bartolommeo (1653—1731), opfinder
af klaveret med hammere (istedetfor stifter eller fjære)
og dæmper samt udløsningsmekanik, konservator ved
fyrsten af Medicis instrumentsamling.
Cristus, Petrus (?—1472), nederl. maler. Uddannet
under indflydelse af Jan van Eyck; synes senere
paavirket af van der Weyden og Bouts. Fra 1443 bosat i
Briigge. Portræter, religiøse emner og de første nederl.
genrebilleder.
Crittenden [kritnddn], John Jordan (1787—1863),
nordamer, statsmand, ivrig national, ven af H. Glay,
hvem han støttede i hans kompromisbestræbelser i
slave-spørsmaalet. Var attorney general 1841—42 og 1850—55
samt oftere medlem af senatet. Efter ved
mæglingsforslag at have søgt at hindre borgerkrigen støttede han
med kraft Lincoln efter dens udbrud. 1861 blev han
medlem af repræsentanternes hus og stillede her sin
berømte resolution om, at krigens formaal var «at
forsvare og opretholde forfatningens supremati og bevare
unionen uden formindskelse af staternes rettigheder»
(vedtaget 19 juli 1861 med alle stemmer mod 2).
Criveaii, G ar lo (ca. 1430—efter 1493), ital. maler
af den venetianske skole. Uddannet under indflydelse
af skolen i Parma, særlig Mantegna. Daterede billeder
fra 1468 til 1493. En stor og merkelig kunstner.
Middelaldersk mystik, stille sværmeri, ynde og ømhed i
madonnafigurer og helgeninder veksler med rasende smerte og
dramatisk, lidenskabelig bevægelse. Hans figurer er i
begyndelsen kraftige og kantede, senere slanke og sirlige,
næsten sygelig forfinede. Han elsker en besnærende
pragt af guldindvirkede stoffe, metalsmykker, ædelstene
og farvede marmorarter og giver i sine billeder disse
flyvende sommer. filandreux
trevlet; langtrukken.
filant tyk(tflydende, jevn),
étoile (f) f.e stjerneskud,
filar @ traad-.
filardeux ® aaret.
filasse (D f, hamp, lin.
filas-Sier m, linbereder, -handler.
filateur ® m, spindemester;
spinderieier.
filature @ & ® f, (snelle til)
silkens afhaspning af coeon’en;
spinding, spinderi.
filbert © lambertsk nød.
filch © rapse, fileher
rapse-tyv.
file - ® feilen - © file, (fig.)
polish - (g limer; (fig.) polir,
chåtier.
file © & (f) f, række; rode; ©
ogs, bundt (dokumenter);
papirholder; rulle, liste; ordne,
anbringe paa rette sted; indgive
(ansøgning); lægge til akterne; gaa
en og en; fil(e).
filemot © gulbrunt,
filer (f) spinde; fire (taug); (f.
dix næuds) gjøre ti knob;
forfølge; holde (tone); (intr.) male
(kat); flyde langsomt; ose; slappes
(taug); seile, løbe, kjøre (hurtig);
stryge sin kos.
filerie (f) f, spinderi,
filet (D m, (støv)traad, fiber;
(anat.) tungebaand; trense;
mørbrad; (fm) straale; en smule; smal
list; (typ.) streg, linje; (skrue)gang;
net, garn.
fileter (?) trække (traad); skjære
skruegang i.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
