Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Crozat ... - Ordbøgerne: F - fin(-)de(-)siècle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
499 Crux—Csengery
finger—finir Ord, som ikke findes under C, maa sø
admiral ind i den rus. marine og indlagde sig saa stor
fortjeneste af dennes udvikling, at han endog er blevet
kaldt «den rus. flaades skaber». Men tiltrods for sin
dygtighed og hæderlighed blev G. ofte meget slet
behandlet, og efter et uheld under det rus. felttog mod
Finland 1713 lykkedes det endog hans uvenner at faa ham
dømt til døden. Han blev dog benaadet med
landsforvisning til Kasan, og da tsar Peter snart savnede ham,
blev han kaldt tilbage, ophøiet til admiral og hædret
med en stor pengebelønning. Ogsaa under Katharina I
stod han i høi gunst. C. har offentliggjort karter og
beskrivelser over Dons sydlige løb, det Asovske hav m. m.
[Litt.: (Norsk) «Hist. Tidsskr.», 2 r., IV, 413, og (Dansk)
«Tidsskrift for søvæsen» for 1899.]
Crux (lat.), kors; billedlig: pine, plage, f. eks. c.
interpretum (fortolkernes kors), de steder, som var
vanskelige at fortolke, merkedes med et kors i marginen.
Cruyshautem [kråi’shåtem], by i Belgien, prov.
Flandern, 20 km. s.v. for Gent, 5918 indb. (1900). Store
linvarefabriker.
Cruz, Juan de la (1542—91), sp. religiøs forfatter;
blev 21 aar gammel karmelitermunk og hjalp ivrig
Santa Teresa med at reformere ordenen; stiftede selv
1568 «Barfod-karmeliternes» orden. G.s mystisk-religiøse
skrifter er skrevet med en brændende andagt og
inderlighed, som skaffede ham tilnavnet «doctor exståtico»
og et stedse stigende ry, saa at paven 1674
kanoniserede ham. De betydeligste af hans verker er «Sjælens
mørke nat» og «Bestigning af Karmels bjerg». Som
mystisk-religiøs digter udmerker G. sig ved sterk følelse
og en næsten sanselig glød i skildringen af sjælens længsel
efter sin himmelske brudgom. G.s samlede skrifter
er udgivet i «Biblioteca de autores éspanoles» (bd. 27);
digtene er udgivet og oversat paa tysk 1854 af W. Storck.
[Litt.: Mufioz Garinca, «San Juan de la G.> (Madrid 1875).]
Cruz Cano y Olmedilla/"-diZjaJ, Ramon Francisco
de la (1731—99), sp. skuespildigter, har skrevet henved
300 skuespil a f udpræget national karakter i indhold og
form. Hans mellemspil («sainetes») med emner fra
folkelivet udmerker sig ved humor og realisme. Det mest
bekjendte er «Manolo tragedia para reir o sainete para
llorar».
Crwth (c h r o 11 a), en ældgammel walisisk (fra Wales)
violintype, hvoraf en række andre strygeinstrumenter
har udviklet sig, og som spilledes med plekter eller bue.
Criiger, Johann (1598—1662), t. komponist, kantor
og musikdirektør i Berlin, bekjendt ved sine mange
salmemelodier, af hvilke «Nu takker alle Gud», «Jesus
du mit haab, min trøst», «Fra Gud vil jeg ei vige» m. fl.
fremdeles benyttes i Tyskland og Norden. Desuden
melodisamlinger, teoretiske verker m. v.
Criiger, Simon (1687—1760), bekjendt d. kirurg,
livkirurg hos Fredrik IV. Studerede anatomi og kirurgi
i Paris, blev 1736 generaldirektør for kirurgien. Arbeider:
«General Tabellen von den Gebeinen des menschlichen
Korpers» og «Anatomische Pråparaten».
Cryptobra’nchus japonicus, kjæmpesalamander, 1
—2 m. lang, den største af alle nulevende padder; lever
i Japans fjeldbække og kratersjøer.
Cryptogåmæ, se Kryptogamer.
Cryptoméria japonica, høit naaletræ med udspær-
500
ider K.
rede grene og tætsiddende, ca. 4 cm. lange, opad buede
naale. I sine hjemlande, Japan og Kina, plantes det
ogsaa ofte, saaledes til grupper om templerne, ligesom
det flere steder danner mægtige alléer, undertiden flere
hundrede aar gamle. — Indførtes ved midten af det 19
aarh. til Europa, hvor det dyrkes som busk eller træ i
anlæg og parker.
Crøger, O lea S ty hr (1801—55), n. prestedatter, f.
i Hitterdal, d. ugift i Seljord, interesserede sig meget
for Telemarkens folkeviser og sagn. Sine betydelige
samlinger af viser og stev med tilhørende melodier
overlod hun til Landstad, som benyttede dem i sine «Norske
folkeviser».
Cs, kemisk tegn for cæsium.
C. S., forkortelse for come sopra, con sordino,
colla s i n i s tr a.
Csaba, se Bekes-Gsaba.
Csako, se Ghakot.
Csåky [tsa’ki], klhiw, greve (1841—), ung. statsmand,
tog 1885 virksom del i omdannelsen af magnathuset,
blev 1888 kirke- og undervisningsminister (indtil 1894).
Som saadan hævdede han med kraft statens ret overfor
den katolske kirke. Spørsmaalet om daaben af børn,
født i blandede egteskaber, gav stødet til borgerligt
egteskabs indførelse, og 1891 gjennemførte G. en lov
om tvungen oprettelse af asyler. 1900 præsident i
magnathuset.
Csatlåd [tsa-], komitat i Ungarn, paa nordsiden af
elven Maros, ø. f. Theiss, 1715 km.^ med 140 000 indb.
(1900), mest magyarer (omtr. 75 pct.), dernæst slovaker
og rumæner. Landet danner en stor frugtbar slette,
hvor landbrug er omtr. den eneste næringsvei. Største
by er Mako.
Csångés [tsa’-J, el. csango-magyarer, d. e. m.,
bosatte i Donaulandene og nedstammende dels fra
kuma-ner, udvandrede i reformationstiden, dels fra udflyttede
s?ekler. De er for størte delen katoliker og bor nu
ogsaa langs Donau i Syd-Ungarn.
CsknXii [isa’-], Desiderius (1857—), ung. historiker,
ansees for den bedste kjender af Hunyadis tid. G. er
medlem af det ungarske landsarkiv og har skrevet«Ungarns
historiske geografi paa Hunyadis tid» (Budapest 1890 ff.).
Csånyi [tsani], Låszlo (1790—1849), ung.
frihedsmand. Havde deltaget i felttogene 1809—15, blev
derefter underdommer og ivrig tilhænger af den ungarske
opposition. Under oprøret 1848—49 var G.
regjerings-kommissær ved de ungarske hære, bl. a. hos Gørgey i
Nord-Ungarn. I Transsilvanien optraadte han med
haardhed mod alle, som viste Østerrige sympati. I mai
1849 blev G. trafikminister, men blev, da han efter
overgivelsen i Vilagos ikke flygtede, taget tilfange af russerne
og hængt.
Csardas [tsardds] el. czardas (af csarda, kneipe), en
vild zigøinerdans i takt af meget vekslende form og
indhold. Dens to store hovedbestanddele er lassu og
frischka. Den er en pardans, som .begynder langsomt
og under slag med sporebesatte støvler og stiger til rivende
hurtighed.
Csengery [tsængæri], Antal (1822—80), ung.
politiker. Var 1844—49 redaktør af det frisindede «Pesti
hirlap», som Kossuth havde grundlagt, og 1857—69 af
savoir sur le bout du doigt.
fingerbøl — ® Fingerhut m — (e)
thimble — (f) dé m.
fingerfærdighed - (t) Fingerferligkeit f
-© dexterity, skill of execution —
® habileté (f) des doigts (mains);
dextérité f. fingerkys - (t)
Kuss-hand f - © blown kiss — ^ (f)
baiser (m) qu’on envoie å q
fingernem — (t) fingerfertig — ©
handy - (f) habile des doigts
(mains), fingerpeg — (^
Finger-zeig m - © hint - ® indication
f. fingerspids — (t) Fingerspitze
f — © finger’s end, finger tip —
(f) bout (m) du doigt.
finger © finger; fingre ved;
bruge fingrene, f.-post afviser.
Fin ger lin g ® m, finger (i
han-ske); smok, fingerhætte.
fingre ved — (t) flngern,
betasten - © finger - ® tåter,
toucher å; patiner, palper.
finhed - ® Fein-, Zartheit f
-@ fmeness, delicacy — (?) finesse;
ténuité; élégance; politesse f; tact,
savoir-vivre m, noblesse f;
délica-tesse; subtilité f.
fini (f) færdig, forbi; fuldendt,
fuldkommen, erke-; endelig, be-
grænset; (gram.) finit; m,
fuldkommenhed.
finical, finicking, finikin ©
pertentlig, finicality
pertentlighed.
fining © mulktering; klaring;
klaremiddel; kulør.
finir finish © (gjøre) ende
(paa), slutte; lægge sidste haand
paa; (f) ogs. tage ende. holde op;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
