Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cumberland ... - Ordbøgerne: F - fiske ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
509
Cumberland
Ord, som ikke findes
af Braunschweigs død 1884, at han som arving tiltraadte
regjeringen af Braunschweig; men det tyske forbundsraad
kundgjorde 1885, at hans regjering stred mod
rigsforfat-ningens grundprinciper, og Braunschweigs landdag valgte
prins Albrekt af Preussen til regent (1885—1906). 1892
erklærede G. sin rigstroskab i et brev til Welhelm II,
men opnaaede kun ved dette om ikke formelle saa dog
reelle afkald, at beslaglæggelsen af Welferfondet blev
hævet. Efter den braunschweigske regent, prins Albrekts
død (sept. 1906) indlededes atter frugtesløse forhandlinger
om G.s næstældste søns tronbestigelse i Braunschweig
(se Braunschweig). G. egtede 1878 prinsesse Thyra
af Danmark, en datter af Kristian IX.
Cumberland [kn’mbdlænd], Richard (1732 — 1811),
eng. forfatter, søn af biskop Denison G. og sønnesøn af
filologen Bentley, var først sekretær hos Lord Halifax, gik
derpaa som Englands hemmelige gesandt til hofferne i
Madrid og Lissabon. Senere levede han kun for
litteraturen. Han har skrevet flere gode komedier som «The
brothers», «The West Indian», «The Jew». Disse
skaffede ham tilnavnet «den engelske Terents». Han udgav
ogsaa en tid ugeskriftet «The observer».
Cumberland [kv’mbdlænd], William Augustus,
hertug af (1721—65), tredje søn af Georg II af England;
saaredes haardt i slaget ved Dettingen 1743; blev 1745
generalkaptein over den engelske hær i Flandern og
led her et nederlag mod franskmændene under marskalk
Morits af Sachsen ved Fontenoy. Slog 1746 den stuartske
prætendent Karl Edvard ved Gulloden og rasede saa
grusomt mod høilænderne, at han fik tilnavnet
«slagteren». I Flandern blev G. atter slaaet af marskalken
af Sachsen ved Laffelt 1747 og 1757 ved Hastenbeck af
marskalk d’Estrées; han maatte her slutte en ydmygende
overenskomst i Kloster Zeven, hvorved hæren opløstes
og Hannover rømmedes.
Cumberland [Wmbdlænd], grevskab i det n.v.
England, ved den Irske sjø og den skotske grænse, 3938
km.^ med 266 933 indb. (siden 1891 blot tiltaget med
382). Det er et fjeldland, i n.ø. opfyldt af de Penninske
fjelde, i s.v. af Gumbrian-fjeldene, begge grupper adskilt
ved elven Edens vakre dal. Gumbrian-fjeldeue er de
høieste fjelde i det egentlige England, den høieste top.
Sea Fell, er 978 m. De bestaar af flere kjeder, som
straaler ud fra et fælles midtpunkt; fjeldsiderne er bratte,
og fjeldene har derfor et vildt udseende. Bjergbestigerne
øver sig paa de bratte styrtninger, og ofte finder ulykker
sted. Der er mange vakre sjøer, Windermere,
Butter-mere, Grasmere o. fl. (The Lake District). Klimaet er
sundt, men raat, regnmængden er større end paa noget
andet sted i Europa. Der holdes mange sauer. Kul og
jern produceres i store mængder, ligeledes bly, zink,
kalksten etc. Store fiskerier, især af laks.
Cumberland [kv’mbdlænd]. 1. By i de Forenede
stater, Maryland, ved Potomac, 350 m. o. h., 17 128
indb. (1900). Stenkul- og jerngruber, jern- og staalverker,
glasverker etc. — 2. By i de Forenede stater, Rhode Island,
n. for Providence, 8925 indb. Kulgruber. — 3. Elv i
de Forenede stater, østl. bielv til Ohio, udspringer i
Gumberland-fjeldene og gaar gjennem Kentucky og
Tennessee. Seilbar for større dampskibe til Nashville.
Længde omtr. 1100 km. — 4. Halvø paa Baffinsland
-Cunard-linjen
ider C, maa søges under K,
510
fiske - fitness
(den store ø n. for Labrador), skyder sig ud i
Davis-strædet; søndenfor ligger G. sund.
Cumberland-dalen [kv’mbdlænd-], eng. G. Valley
[- væ’li], en del af den store længdedal i
Alleghany-fjeldene, mellem Harrisburg ved Susquehanna og
Williamsport ved Potomac (i Pennsylvanien).
Cumberland-fjeldene [kv’mbdlænd-], eng. G. M
oun-tains [- mau’ntdnz], de vestligste kjeder af
Alleghany-fjeldene (Nordamerika), strækker sig gjennem Kentucky
og Tennessee; høieste top 1170 m. Rige kul- og jernleier.
Cu^mbre el. G. de U sp a Hata, pas i Ånderne under
ca. 33 ° s. br., straks s. for Aconcagua, 3760 m. o. h.
Den gjennem G. planlagte jernbane fra Mendoza
(Argentina) til Valparaiso (Ghile) er paa grund af den 1890
udbrudte grænsestrid endnu ikke fuldført paa en strækning
af ca. 60 km. mellem Punta de Vacas (Argentina) og
Salto Soldado (Ghile).
Cu’mbria, kongerige i det gamle Britannien, bestod
indtil midten af det 10 aarh. Omfattede Gumberland
og otte skotske grevskaber.
Cumbrian-fjeldene [kv’mhridn-], se Gumberland.
Cum gråno sålis (lat.), med et korn salt. At forstaa
noget c. g. s., d. e. med de i sagens natur liggende,
underforstaaede modifikationer.
Cuminum cymTnum, en i Middelhavsegnene voksende
skjermplante, hvis frugter benyttes som krydderi (saaledes
i «nøgelost») og tidligere ogsaa anvendtes i medicinen; de
var officinelle i den første norske farmakopø (1854).
Cum la^ude (lat.), med ros (underforstaaet admissus,
bestaaet).
Cummins [kv’minz], Maria Susanna (1827—66),
amer. romanforfatterinde. Hendes litterære ry knj^tter
sig væsentlig til romanen «The lamplighter», som har
været trykt i en række oplag og mange tusen eksemplarer.
Cu’mulus, se Skyer.
Cumæ (græ. Kyme), i oldtiden berømt by, maaske
ældste græske koloni i Italien, beliggende n. f. Misenum,
omtr. 15 km. v. f. Neapel; anlagt omkr. 1050 f. Kr. (?,
snarere senere) af jonere fra Euboia og æolere fra Kyme
(?); moderstad til Neapel; blomstrende handelsby,
høidepunkt omkr. 500 f. Kr. Vigtigt sted for apollondyrkelsen;
i en hule spaaede den cumæiske sibylle (s. d.). Kom
under Rom omkr. 350 f. Kr., tabte nu sin betydning;
byen ødelagt fuldstændig 1203 af neapolitanerne. Ruiner:
en borg (akropolis) med rester af ringmur, et amfiteater,
rester af villaer og grave.
Cunard-linjen [kuna^d-], eng. dampskibsselskab,
stiftet 1878 som en fortsættelse af et britisk-nordamer.
postdampskibsselskab, grundlagt 1839 af den eng.-amer.
skibsreder Sir Samuel Gunard (1787—1865) i forening
med to Liverpool-redere. Har for tiden (1908) en flaade
paa 24 dampskibe paa tiis. 357 000 tons, heri indbefattet
de to turbinbaade «Lusitania» og «Mauretania» (hver paa
32 500 tons), verdens hurtigste dampskibe og indehaverne
af atlanterhavsrekorden (efter en gjennemsnitshurtighed
af 25 knob 4 dage 18 timer 40 min.). Alle de største
baade er udstyret med traadløs telegraf, og ombord
udkommer «Gunard bulletin», fuld af de sidste nyheder
fra Europa og Amerika, og i virkeligheden den første
oceanavis. G.-linjen, hvis aktiekapital er 2 mill. £,
oppebærer et aarligt statsbidrag paa 150 000 £, bl. a. som
gjo — (t) Fischadler m — (e) osprey
— (?) aigle (m) pécheur.
fiske’^-handler - ® Fischhåndler m
-(e) fishmonger — © niarchand de
poissons, poissonnier m.
fiske - ® fischen - @ fish,
angle — (f) pécher. fiskekrog
- ® Angelhaken m - @ fish(ing)
hook - ® hamecon m.
fiskeredskab — (t) Fischgeråt n — @
fishing tackle - (f) engin, attirail
(m) de péche. fiskevær — (t)
Fischplatz m - (e) fishing station
— d) pécherie f.
fiske(ri) - ® Fiseherei f - (e)
fishing, fishery; angling - ® péche f.
fisker — ® Fischer m - (e)
fisherman, angler — ® pécher m.
Fiskus ® m, statskasse.
fissile © kløvbar. fissility
kløvbarhed. fisslon kløvning.
fissure © & ® f, revne, kløft,
spræk; © ogs. splitte, kløve,
fist © næve.
fistel - (t) Fistel f — ©
fal-seUo; (med.) fistula - ® (voix (f)
de) fausset m; (med.) flstule f.
fisticufFs © pi, næveslag, -kamp.
fiston ® m, gut, ven.
fistula(r) © rør(formig).
fit © (gjøre) tjenlig, skikket;
passe(nde); udstyre, forsyne;
indrette, -rede; det at sidde godt;
(krampe)anfald; ryk, ri. f. out
udruste.
fitchet, fitchew © ilder,
fitful © stød-, rykvis, ustadig,
fitness © skikkethed,
hensigtsmæssighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
