Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Curaçao ... - Ordbøgerne: F - fjante ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
513
Curacao-
Ord, som ikke findes i
af orangeskaller, fabrikeres nu i Amsterdam.
Hovedstad Willemstad paa sydkysten med 14 235 indb. (1904).
Curacao [kijraså’], en sterk og sød likør, der bl. a.
indeholder den æteriske olje af orangeskaller.
Curåre, indiansk pilegift, hvis fremstilling er
forskjellig og utilstrækkelig kjendt, dog synes den i regelen
al’ iiulchuiiic salt sLnjvhiwn-iu W v l)lan(k’t mvd
lur-skjellige andre sager, bl. a. muligvis slangegift. Indført
i blodet virker c. lammende, hvorimod den ikke synes
at virke, naar den optages gjennem fordøielseskanalen.
Det virksomme stof c u r a r i n kan fremkalde døden
allerede i dosis af brøkdel af et mg.
Curci [kii’rtsij, Carlo Maria (1809—91), ital.
jesuit, vandt først ry som prædikant; var 1850 med at
grunde det jesuitiske organ «Civiltå cattolica» (s. d.),
som snart fik stor indflydelse. Her kjæmpede C. for
pavens ubetingede magt ogsaa over konger og fyrster.
Senere hævdede han derimod nødvendigheden af en
udsoning mellem paven og kongeriget Italien, samt
opgivelsen af pavens verdslige magt. Da han i en skrivelse
til paven udtalte samme anskuelse, blev han 1877
udstødt af Jesuiterordenen. Dog slog han til lyd for samme
tanke bl. a. i «La nuova Italia ed i vecchi zelanti» (1881),
der kom paa index, og C. underkastede sig. Hans næste
skrift: &I1 vaticano regio, tarlo superstite della chiesa
cattolica» (1883) kom ligeledes paa index, og da han
gjentog sine tanker, krævede Leo XIII ubetinget
underkastelse. G. adlød og blev paany optaget i
Jesuiterordenen. Nævnes maa hans italienske oversættelse af
det nye testamente (1879—80) og salmerne (1883). Efter
hans død udkom et bind af hans «Nyttige erindringer
om et unyttigt liv» («Memorie de padre C.», 1891).
Curcu^ligo recurvåta (narcisfamilien), ostindisk
plante, der dyrkes i drivhuse og stuer som bladplante.
Medens blomsterne er smaa og uanselige, er bladene,
der udgaar direkte fra en tyk og kort jordstamme, indtil
1 m. lange og meget dekorative.
Curcu^lio, se Snudebiller.
Cu^rcuma (af familien zingiberaceæ), urter med tyk
og sterkt grenet rodstok og rødder, som er tykke i
spidsen. Blomsterne, som sidder i en konglelignende
samling, er næsten skjult af de brede dækblade.
Kapselfrugt. Ca. 30 arter i det tropiske Asien og Afrika. Af
disse kan merkes: c. longa (gurkemeie), som dyrkes i
Øst- og Syd-Asien for rodstokkens skyld. Denne
indeholder et vakkert gult farvestof, som bruges til farvning.
Rodstokken anvendes ogsaa til krydderi og er en
væsentlig bestanddel af «curry-powder», en slags karri, som er
alm. brugt i England. Desuden har rodstokken tidligere
været officinel, hvilket ogsaa var tilfælde med rodstokken
af den i Indien dyrkede c. zedoariæ, der indeholder
zittwerolje. Hos nogle arter, som c. angustifolia og c.
leucorrhiza, indeholder de underjordiske dele stivelse. —
Prydvekster er f. eks. c. purpurea, hvis blomster kommer
frem før bladene.
Curel [kyræ’lj, Francois de (1854—), fr.
dramatiker, blev uddannet som ingeniør, men vendte sig snart
mod litteraturen. Sine første stykker, som han skrev
for Théåtre libre, udmerkede sig ved emnernes dristighed.
For Vaudeville-teatret skrev han sit bedste stykke
«L’invitée» og for Théåtre Antoine «Le repas du lion».
Curie 514
■ c, maa søges under K. fjante-fjernelse
Af hans senere stykker kan nævnes «La nouvelle idole»
og det antireligiøse «Fille sauvage».
Cu’res, gammel italisk by i Sabinerlandet, ø. f. Tiber
(ruiner ved Arei og Gorrese); fra G. stammede efter
sagnet Titus Tatius og Numa (s. d ); G. mistede sin
betydning ved Roms vekst (se Qu ir i ter).
Curctoil William (18():>-G4), ciig. orien-
talist; ansattes 1837 ved British museum, over hvis
arabiske haandskrifter han udgav 1 bd. af en katalog
1846. Ordnede og katalogiserede Tattams store samling
af syriske haandskrifter fundet i Ægypten og erhvervet
af museet 1841 og 1843, hvoriblandt G. fandt og udgav
flere, som var af betydelig værdi for den kristne
kirkes ældre historie, og som man tidligere havde anseet
for tabte.
Curia (lat.). 1. Navn for 30 afdelinger, hvori det
romerske folk (opr. maaske kun patricierne) var inddelt;
denne inddeling dannede grundlaget for comitia (s. d.)
curiata, paa hvilken der stemtes efter curier. I
republikens tid havde denne folkeforsamling dog ingen
betydning, medens den i kongetiden var den virkelige
folkeforsamling, som bl. a. valgte konger. Medlemmerne
af c., curiales, havde en vis forbindelse med hinanden
gjennem fælles ofringer, der lededes af en curio i deres
samlingslokale, som ogsaa kaldtes c. — 2. Navn for det
romerske senats forsamlingslokale(r): G. Hostilia, G.
Julia. G. Hostilia laa ved Gomitium; den ældre
bygning, som traditionen førte tilbage til kongetiden,
blev ombygget og udvidet af Sulla, men brændte aar 52
f. Kr. Gæsar paabegyndte en ny bygning for senatet,
fuldført og indviet af Augustus som G. Julia; rester
af denne bygning findes endnu i den romerske kirke
S. Adriano. — Navnet c. blev ogsaa af romerne brugt
for raadsforsamlingsbygninger i andre byer. — 3. (I
middelalderlig og nyere sprogbrug): Hof, særlig anvendt
om pavehoffet.
Curico, Sydamerika, prov. i det midtre Ghile under
ca. 35° s. br., 7714 km.^ med (1903) 125102 indb. (16
pr. km.2). Hovedstad G., med (1903) 14 465 indb., midt
i prøv., 228 m. o. h., ved den chilenske indlandsbane,
har livlig handel.
Curie [kyri’]. 1. Mary a
G., f. Sklodowska (1867—),
fr.-polsk fysiker, datter af
en gymnasieprofessor i
Warschau, studerede ved
universitetet i Paris,
eg-tede 1895 nedenn. Pierre
G., men fortsatte sine
studier og udgav 1897 et
arbeide om de magnetiske
egenskaber ved hærdet
Staal. Derpaa studerede
hun de af Becquerel 1896
opdagede og efter ham
opkaldte straaler. Hun
opdagede 1898, at foruden
uran ogsaa elementet
thorium udsender
lignende straaler, og kaldte
stoffe med denne egen-
fjante — ® Narr, Thor m
-@ fool, silly person — (f) imbécile,
niais, sot m.
fjantet - ® albern - © foolish,
silly - (?) Imbécile, fou, sot, niais.
fjas - (t) Tåndelei f, dummes
Zeug - © foolery, nonsense - (f)
bavardage m. niaiserie f.
fjase — ® tiindeln — © trifle,
dally — ® folåtrer, badiner.
fjeld - (t) Fels(en) m, Gebirge
n - © mountain, hill; rock - ®
montagne f; roche(r) f (m), roe m.
fjeldvand — ® Felsensee m —
© lake, tam - ® lac (m) alpestre.
fjed, se fodspor,
fjerde - (t) vier te - © fomth
— (f) quatriéme, quatre.
fjerdedel, -part — (t) Viertel n - ©
fourth (part), quarter ~ (f) quart m.
fjerding — ® VierteKfass n,
-tonne, -meile f) n — © quarter;
(a) firkin (of butter) — (g) quart(ier),
(1/4 tønde) baril m, (smør) tinette f.
fjerdingaar - ® Vierteljahr n
— © quarter of a year - (f) trois
mois m pi, trimestre m.
fjern - ® fem, entfernt,
ent-legen — © far(-off), distant, remote
- (f) éloigné, lointain, distant; (tid)
Mary a Curie.
reculé. i det fjerne - ® in der
Ferne — @ in tlie distance — ®
au loin.
fjerne - ® entfernen - (e)
re-move, retire, witlidraw — ®
éloig-ner; (borttage, -rydde) écarter,
en-lever; (ophæve) supprimer;
(uddrive) expulser.
fjernelse - ® Entfernung,
Be-seitigung f — (e) removal, with-
17 — Illustreret norsk konversationsleksikon. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
