Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cuypers ... - Ordbøgerne: F - flade ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
525 Cykliske digtere—Cyli’ndergang
Ord, som ikke findes under C, maa søges under K.
522
flade—fl agel late
Cuypers [kåi’pdrs], Peter Josef H u b e r t (1827—),
holl. arkitekt. Har opført en række vakre gotiske kirker
i Holland og ledede fra 1875 restaureringen af
domkirken i Mainz. I sin profanarkitektur, som rigsmuseet
og centralbanegaarden i Amsterdam, har han med held
gjenoptaget den hollandske renaissances stilformer.
Cuyuni, elv i det n. Sydamerika, udspringer paa
Sierra de Rincote i s.ø. Venezuela, rinder n.ø., saa ø.
ind i britisk Guayana, hvor den ved Penal falder i
Essequibos æstuarium. Længde 950 km.
Cuzco, Sydamerika. 1. By i det sydlige Peru paa
en af de østlige Andes-kjeder, v. for elven Urabambas
dal, 3496 m. o. h., den næststørste by i landets indre
med (1896) 30 000 indb. Hovedstad i depart. G. G., i
indianernes øine endnu en hellig by, var Inka-rigets
midtpunkt og et
hovedsæde for
ketschua-folkets kultur med
mægtige,pragtfulde
templer og
paladser, nu i ruiner. I
det store soltempel
stod i en med
guldplader smykket hal
solens billede af
guid og med
ædelstene. Ved siden af
laa soljomfruernes
kloster og
kongeborgen. Erobret af
spanierne 1533 blev
G. ødelagt ved
ildebrand af
ketschua-indianerne 1536,
men snart efter
gjenopbygget. —
2. Depart. i s. Peru,
404 845 km.2 med
(1896) 438 646 indb.
(1 pr. km.^). — 3.
Fjeldtop i Peru, Nudo de G., ret ø. for byen G., 6153 m.
— 4. Gerro de G., fjeld i Bolivia, prov. Potosi, ca. 50
km. s. for Poopo-sjøen; 5454 m.
Cuzzoni, Francesca (1700—70), ital.
operasangerinde, kaldt «den gyldne lyre», vandt især berømmelse
ved Handels operaforetagende i London, hvor hun
rivaliserede saa sterkt med Faustina Bordini, at de sloges for
aaben scene. Giftede sig siden med komponisten og
klavervirtuosen Sandoni og fristede efter mislykkede
kunstreiser tilslut livet med haandarbeide.
Cwt., fork. betegnelse for eng. hundredweight (s. d.).
Cy, kemisk betegnelse for atomgruppen cyan (GN).
Cy^amus, hvallus (s. d.).
Cyan er den af kulstof og kvælstof bestaaende
atom-gruppe (GN), der findes i alle c.-forbindelsers molekyler.
G. forholder sig som et af elementerne klor, brom og
jod, med hvis forbindelser derfor c.s forbindelser har
stor lighed. Udgangspunktet for c.-forbindelsernes
fremstilling er hovedsagelig gasverkernes jernoksydholdige
rensningsmasse, hvoraf udvindes ferrocyankalium
eller gult blodludsalt, K4Fe(GN)g + SH^O, som
Ciizco: Solens tempel.
ogsaa fremstilles ved at gløde dyrisk affald, som blod,
læder, horn o. s. v. med potaske og jernspaan. Dette salt
er i modsætning til de fleste andre c.-forbindelser ikke
giftigt. Med jernoksydulsalte giver dette berlinerblaat
(s. d.). Smeltes ferrocyankalium, faaes ved udludning
c.-k a 1 i u m (s. d). Destilleres ferrocyankalium med
fortyndet svovlsyre, faaes den i medicinen anvendte
fortyndede b laa sy re eller c.-vandstof, HGN, der særlig
i koncentreret form er overordentlig giftig. Behandles
ferrocyankalium med klor, faaes ferridcyankalium
eller rødt blodludsalt, KgFe (GN)^, der med
jernoksydulsalte giver Tur nbu Ils blaat. Smeltes c.-kalium
med mønje, faaes kalisaltet af c.-syren, NGOH. G.-gas,
(GN)^, faaes ved ophedning af c.-kviksølv, er brændbar,
fortættes til vædske ved -f- 21 ° og er ganske
overordentlig giftig.
Cyanamid, NGNH^, faaes som et krystallinsk legeme,
naar klorcyan ledes ind i en æterisk opløsning af
ammoniak. Dets vigtigste forbindelse er kalcium-c., GaGNQ,
ogsaa kaldt blot c. eller kalkkvælstof, der fremstilles
teknisk ved at lede kvælstof over kalciumkarbid ved
høi temperatur. Det synes at have en stor fremtid som
kvælstofholdigt gjødningsmiddel.
Cyånea, brændmanæt (se Man æter.)
Cyanider el. cyanmetaller er forbindelser af cyan
og metaller. G. fremstilles som oftest enten ved
metal-oksyders opløsning i cyanvandstof eller, naar de er
uopløselige, ved at fælde en opløsning af metallets salt med
cyankalium. Alkalimetallernes c. er uopløselige og
spaltes i vandig opløsning langsomt allerede af luftens kulsyre
under udvikling af blaasyre. De tunge metallers c. er
uopløselige og dekomponeres ved ophedning.
Eiendommelig for c. er de mange dobbeltsalte mellem forskjellige c.;
saaledes opløses de tunge metallers c. i et overskud af
cyankalium under dannelse af et opløseligt dobbelt-c.;
saa-danne finder udstrakt anvendelse i galvanotekniken.
Cyanidproces, udvinding af guld eller sølv ved
udludning med cyankaliumopløsning af ertser, der
indeholder de nævnte metaller i fint fordelt form. Se
nærmere under Guld og Sølv.
Cyani’t (disthen), et triklint krystalliserende mineral,
som bestaar af et aluminiumsilikat (AlgSiOg).
Krystallerne har i regelen en meget langstrakt form og en
god spaltningsretning. Haardheden er forskjellig i de
forskjellige retninger, saa mineralet med lethed lader
sig ridse med kniv efter én retning, medens det ikke
lader sig ridse efter en anden. I almindelighed er farven
blaaagtig eller grønlig, men ogsaa farveløse, hvide og
graa varieteter forekommer. G. forekommer især i
regionalmetamorfoserede bergarter, saaledes flere steder
i vore krystallinske skifere, i Schweiz, Tirol o. fl. a. st.
Cyankalium, KGN, fremstilles i regelen ved at smelte
gult blodludsalt; det kan ogsaa faaes ved at lede
ammoniakgas over en glødende blanding af potaske og kul.
En blanding af c. og cyannatrium, der i de fleste tilfælde
kan erstatte c., faaes ved at smelte gult blodludsalt med
natrium. G. danner en krystallinsk masse, der er let
opløselig i vand. Denne opløsning reagerer alkalisk og
lugter af blaasyre, fordi luftens kulsyre langsomt driver
blaasyren ud. Det anvendes i stor udstrækning ved
galvanisk forgyldning, forsølvning og fornikling. Store
fond plat. fladlus — (t) Filz-,
Platt-, Klebelaus f - ©
crab-louse - (D pou du pubis ; morpion
m. fladtryt - ® plattgedriickt
- - © flaUened; (mat.) oblate — ®
aplati; (næse) écrasé, épaté, camus.
flade (t) Fliiche f – @ flat,
plane — (f) surface f; (- sidej plat
m; (slette) plaine f; (mat.) plan m.
fladeindhold — (t) Flåcheninhalt,
-raumm — © superficial content,
area — (f) superficie; étendue f.
Fladen ® m, fladbrød; kokase.
fladhed — (t) Flachheit f
-© flatness — (f) forme (f) plate,
aplatissement m.
flafla (f) m, vigtiglied, praleri,
blæst.
flag — ® Flagge, Fahne f — ©
flag; (kampagne-) ensign; (nations)
colom-s — (f) pavillon m ; coulem-s
f pl. flagdug — (t) Flaggenzeug
n — © bunUng — (f) étamine f.
flagsmykket — (t) mit Flaggen
geschmiickt — © beflagged — (?)
pavoisé. flagstang — ®
Flaggen-stange f — © flag-staff — ® måt
(m) de pavillon.
flag © hænge slapt (ned); svnke
hen (samtale), slappes, slakne; helle;
flise(lægge); ((be)plante med)
sverd-lilje(r); flag.
flage – (t) flaggen ~ © hang,
put out a flag (flags), (tilsjøs)
display colours; be flagged — (f)
ar-borer le pavillon: étre pavoisé.
flagellate ©, flageller (f)
hudflette, piske, flagellation © &
(D f, piskning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
