Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cypres ... - Ordbøgerne: F - flanke ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
529
Ord, som ikke finde)
flanke—flaske
Cypre^S, se næste artikel.
Cypre’sfamilien bestaar af stedsegrønne naaletrær
med oftest skjælformede blade og gjerne enbo blomster.
Hunblomsterne danner smaa kongler i spidsen af korte
grene, hanblomsterne er ogsaa smaa og sammensat af
skjoldformede støvblade. Konglerne modnes i
blomstrings-aaret og falder hele af. Hos de arter, som har
skjælformede blade, har kimplanten ofte naaleformede;
saa-danne unge planter kan fikseres ved stiklinger, og de
af disse fremgaaede former har faaet sit eget navn,
«retinospora» (s, d.). — De mest kjendte af de 9 slegter
er ciipressus (cypres), juniperus (ener), thuja (d. livstræ)
og chamæcyparis (for de tre
sidstnævnte slegters vedkommende s. d.
art.). Cypresserne har oftest næsten
trinde grene, og bladene er
skjælformede; konglerne er kuglerunde
med 5-kantede, mangefrøede
kongle-skjæl. C. sempervirens hører egentlig
hjemme i Grækenland og de
nærmeste egne i Asien, men dj^rkes overalt
i Middelhavslandene. Ved sin
elegante, slanke og opad langsomt
tilspidsede form og sin dybgrønne farve
er den af storartet virkning i parker
og haveanlæg og danner enkeltvis
eller i mindre grupper en skjøn
ramme om de hvide paladser og
villaer. Denne cypres kan blive over
20 m. høi og skal kunne opnaa en
alder af 2000 aar. Blandt de gamle
grækere og romere var c. symbol
paa sorg. Sørgecypres (c. funebris)
stammer fra Kina, men blev ved
midten af det 19 aarh. ogsaa
overført til Europa, hvor den især
plantes paa kirkegaarde, hvortil den med sin brede krone og
sine vakkert hængende grene er særlig skikket. I
veksthuse og tildels i stuer dyrkes c. sempervirens og c. excelsa.
Cypre’stræ. 1. Den gulhvide, tætte, holdbare ved
af cupressus sempervirens fra Middelhavsegnene. Af denne
træsort, «orientalsk c.», byggede fønikerne sine skibe,
og i vore dage anvendes det ogsaa saavel til
bygningstømmer som til finere snedkerarbeider. — 2. «Virginsk
c.», veden af et nordamerikansk træ, taxodium distichum,
der i meget ligner den førstnævnte og i Nordamerika
har lignende anvendelse som denne.
Cy^pria (lat., græ. Kypris), tilnavn for Venus (Afrodite),
af øen Cypern (Kypros), hvor hun særlig dyrkedes.
Cyprianus, Thascius Cæcilius (d. 258), biskop
i Karthago, uddannet til retor, gik omkr. 245 over til
kristendommen og blev snart diakon, presbyter og omkr.
248 biskop. Under den Deciske forfølgelse flygtede C.
til ørkenen, hvorfra han ved breve søgte at lede og
trøste menigheden. Mange kristne faldt fra, som
imidlertid senere, da der kom rolige forhold, ofte begj ærede
at gjenoptages i kirken. Herved fremkom megen
forvirring. De saakaldte confessores (s. d.) krævede ret til
at udstede «fredsbreve» for alle faldne. Et strengere
parti fastholdt derimod, at faldne kun undtagelsesvis
maatte gjenoptages. C. søgte at gaa en mellemvei.
Cypres.
Cypre’s—Cyriaius 530
ider C, maa søges under K.
Skjønt baade det mildere og strengere parti udskilte sig
i særmenigheder, seirede C.s opfatning, bl. a. ved
Romermenighedens støtte. Senere støttede C. biskop Cornelius
af Rom overfor Novatian (s. d.). C. er en myndig
talsmand for bispeembedets betydning, som han udviklede
i skriftet: «Om den almindelige kirkes enhed» (Kra.
1880). Bisperne er apostlenes arvtagere, principielt
ligestillet, den romerske biskop er kun den første blandt
ligemænd. At C. ikke ubetinget bøiede sig for den
romerske biskop, viste han i striden om kjetterdaaben
(s. d.). Under forfølgelsen under Valerian blev C. martyr.
Af hans skrifter kan nævnes: «Ad Donatum», «De
mor-talitate», «De bono patientiæ» (oversat: «Vidnesbyrd af
kirkefædrene». Kra. 1883), «De oratione dominica»
(oversat, Kra. 1880> C.s verker er udgivet af W. Hartel, bd.
I—III, Wien 1868—71. [Litt.: E. W. Benson, «C., his life,
his times, his work>, London 1897.]
Cyprianus, d. trolddomsbog, indeholder særlig
trylleformularer, ved hvis hjælp man troede at kunne
fremmane aander og tvinge den onde til at’ lyde sig. C. var
ifølge legenden en hedensk troldmand, som gik over til
kristendommen, blev biskop og led martyrdøden aar
290. Allerede i den tidligste middelalder findes
trold-domsbøger af navnet C. bevaret i latinske og græske
haandskrifter. De danske og norske C.er er fra det 18
og 19 aarh. og indeholder ved siden af de sedvanlige
aande- og djævlebesvergelser meget af middelalderlig
heksekunst og levninger af hedenske trylleformularer,
ofte i kristelig forklædning. Om oprindelsen til C.
fortælles, at den blev fundet i Wittenberg, hvor man brugte
den paa den «sorte skole». C. er gjerne liden og skrevet
med røde bogstaver. Den brænder ikke i ild, og man
kan ikke blive af med den uden ved at kaste den i
rindende vand eller sælge den for mindre, end man selv
har givet for den. Den, som eier G., tilhører den onde
og maa gjøre noget ondt hver eneste dag. C. som navn
paa trolddomsbog tilhører særlig Danmark; i Norge er
det sedvanlige navn «Svarteboka» (s. d.), i Tyskland
«Dr. Fausts bog».
Cypridina er navnet paa en slegt tilhørende
ostra-codernes orden, krebsdyrenes klasse. Lever nu og er
funden fossil i de ældste geologiske perioder.
Cyprin, en smuk blaa varietet af mineralet vesuvian
(s. d.), der bl. a. er fundet i selskab med hvide granater
og thulit i Sauland i Telemarken.
Cyprma-ler, en lerafleiring, som indeholder skaller af
muslingen cyprina islandica. Findes paa fl. st. omkring
den vestlige del af Østersjøen. Morænedannelser overleirer
leret, som alm. antages at være af interglacial alder.
Cyprinidæ, Cyprinus, se Karper.
Cypripe^dium, se Mari s ko.
Cy’pris; familie af muslingekrebs (s. d.).
Cypræus, Johan Adolf (1592—), f. i Slesvig, blev
1631 prest ved Michaelis kirke i Slesvig og gik 1633 i
Kohl over til romerkirken. I Koln udgav han 1634 den
af hans fader Poul C. forfattede slesvigske bispekrønike
i katoliserende bearbeidelse, en vigtig kilde til
Sønderjyllands historie.
Cy^pselus, se Taarn svale.
Cyrano de Bergerac/szm/io’ d’bærzera’k], se Bergerac.
Cyri^llus, se Kyr il los.
flanke - ® Flanke f - © flank
- ® flane m.
flankere — ® flankieren — @
flane — (f) flanquer; (beskyde)
en-filer.
flanquer © være, staa ved
siden af; omgive; flankere,
bestryge; hive, kaste (paa dør); give,
stikke, lange, se f. par terre
dratte, deise overende.
flap (e) klaf; (øre)lap; klaps(e),
dask(e). flakse med; slaa ned
(hatteskygge); hænge og dingle.
flappen ® hænge slapt ned,
daske.
Flaps ® m, flab. flapsig
flabbet.
flaque ® f, vand(pyt). flaquée
f, skvæt, sprut, flaquer kaste,
skvætte.
flare @ brænde (flamme)
ustadig, vifte; skimte; flammelys;
blus. flaring grel, iøinefaldende,
skrigende; udfaldende (baug).
flas - ® Kopfklein n, Schinn
m - @ dandriff - (f) pellicules (f
pl).
Flaser ® m, aare (i træ),
fla-serig aaret, marmoreret, flasern
aare, marmorere.
flash (e) blink, glimt:
(tanke)-lyn; feil, klik; ful, slu; flot;
simpel; blinke, glimte, Ivne, funkle;
ud-, fremlyne; afbrænde (krudt),
f.-house tyverede. flashy
prunkende, uegte, bedragersk.
flask (e) flaske; støbeform r
krudthorn.
flaske - (t) Flasche f - (g)
bottle, flask; (apoteker-) phial —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
