Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Daae ... - Ordbøgerne: F - fleuron ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fliegen—flinders
547
Dabistan—Daddelpalme
548
Dabistan, en paa persisk skreven religionshistorie fra
17 aarh., angivelig forfattet af Mohsin Fåni fra Kasjmir;
engelsk oversættelse Paris 1843.
Dabrowski, seDombrowski.
Dabu (Dabou), Vest-Afrika, fr. faktori paa Øvre
Guineakysten ved Ébrié-lagunen i den franske koloni
Elfenbenskysten, ca. 40 km. v. for koloniens hovedstad
Bingerville. Udførsel af palmeolje.
Da^anåmin, d. e. «med 10 navne», indisk religiøst
broderskab med 10 afdelinger, benævnt efter 10 disciple
af den berømte vedånta-lærer Cankara (ca. 800 e. Kr.).
Endel (især omkring Benares), de saakaldte d a n d i n-d.,
som bærer en stav (danda) som symbol paa
selvbeherskelse, omfatter kun brahmaner, de øvrige derimod
folk af alle kaster.
Da capo, se Capo og Da.
Dacca (Dhaka), distrikt og by i Forindien. Distriktet
ligger i Ganges’ og Brahmaputras delta og er et fladt
alluvialland, gjennemskaaret af en mængde elve.
Fladeindhold 7244 km.2 med 2 649 522 indb. (1901), d. e. mere
end 360 pr. km.^ Producerer ris, bomuld og jute i
vældige mængder. Byen D. ligger n. for Ganges, har
90 542 indb. (1901). Var fra 1610 hovedstad for
Ben-galens muhammedanske herskere og derfor en af Indiens
største byer; fra denne tid mange ruiner. I det 18 aarh.
berømt tilvirkning af fint musselin.
Dacer el. d a k e r, indbygger i Dacien (se D a c i a).
Dach, Simon (1605—59), t. digter, har skrevet
verdslige og aandelige sange og leilighedsdigte. Af disse
er bryllupsdigtet «Anke von Tharau» i preussisk dialekt
og senere omdigtet af Herder til høitysk mest kjendt.
D. døde som prof. i poesi ved universitetet i Konigsberg.
Dachau, landsby i Bayern, ved Amper, 18 km. n.v.
for Miinchen; 5055 indb. (1900). I nærheden ligger
Dachauer-Moos, en sumpig slette, 18 km. lang og
6—12 km. bred, paa Ampers høire bred; er nu for en
del opdyrket.
Dachel (Dakhl), Ægypten, oase i den Libyske ørken
under ca. 25 ° 30 ^ n. br., ca. 240 km. s.v. for Siut ved
Nilen, tre dagsreiser v. for Gharga-oasen. D., som ligger
i en sænkning i ørkenplateauet 58—100 m. o. h. med
indtil 480 m. høie fjeldrygge i n., har mange kilder,
hvoraf flere jern- og svovelholdige og indtil 36 ° varme,
er frugtbar paa daddelpalmer og oliventrær og
frembringer desuden hvede, ris, durra og forskjellige frugter.
Af dens ca. 15 oasebyer med tilsammen ca. 18 000 indb.
(fellaher) er den største el-kasr (100 m. o. h.) med 3 å
4000 indb.
Dachs (hund), se Hunderacer.
Dachstein, fjeldgruppe i Østerrige,
Salzkammergut-alperne; den høieste del danner et plateau paa 1600—
2300 m.s høide og er omgivet af en del toppe, hvoraf den
største, den egentlige D. (2995 m.), ligger paa sydsiden.
Da^cia. 1. Dacien, rom. provins, indbefattende det
nuværende Siebenbiirgen, Rumænien og en del af Ungarn.
Dakerne var vistnok af trakisk herkomst, tapre og
krigerske. Under Augustus plyndrede de s. f. Donau, men
Augustus drev dem tilbage. Domitian førte en uheldig
krig med dem (se Decebalus); men Trajan undertvang
deres land (101—106 e. Kr.) og gjorde det til en rom.
provins (fremstilling af dakerkrigene paa Trajansøilen).
Dakerne romaniseredes hurtig. Aurelian opgav D. og
gjorde Donau til Romerrigets grænse; indbyggerne i D.
flyttede da s. f. Donau, men deres efterkommere dannede
vistnok en af bestanddelene i det rumænske folk. —
2. D. anvendtes ofte af middelalderlige latinister for
Danmark (korrektere Dania).
TidiCi^V [dasjé], Anne, f. Lefébre (1654—1720), lærd
fr. filolog, datter af den berømte videnskabsmand
Tan-neguy Lefébre, egtede 1683 André D., hvem hun i
filologisk lærdom og dygtighed overgik; hun udgav græske
og latinske forfattere, oversatte til fransk bl. a. stykker
af Plautus og Aristofanes samt «Illiaden» og «Odysseen».
Daci^t, se Andesit.
Dacke, Nils (d. 1543), anfører for det efter ham
opkaldte bondeoprør (Dackefeiden) mod Gustaf I Vasa.
D., som tilhørte en anseet bo^ideæt, udnyttede den i
Blekinge og Småland herskende uvilje mod kongens
reformer til fordel for sine ærgjerrige planer og reiste
bønderne (mai 1542). Gustaf lod hære rykke frem, men
da disse intet kunde udrette, sluttedes der en
vaaben-stilstand (nov.). Da D. atter aabnede krigen, brød tre
nye hære i forening med et dansk hjælpekorps ind, og
Lars Siggesson slog bønderne ved Åsunden. D. undkom
og traadte nu i forbindelse med Pfalzgrev Fredrik,
Albrekt af Mecklenburg, Granvella og andre af Gustafs
fiender, men et nyt oprørsforsøg faldt til jorden; D.
flygtede, men skal under flugten være blevet skudt.
Da Costa, se Costa.
Dacryaden^tis, betændelse i taarekjertlen, se Øie.
Dacryocysti’tis, betændelse i taaresækken, se Øie.
Dacryomycetåceæ, familie af basidiesoppe med
geléagtigt eller brusket frugtlegeme. Basidierne er
kølleformede og deler sig i spidsen i to lange grene, som
hver bærer en stor, aflang basidiespore. Denne deler
sig før spiringen ved tvervægge i to til flere celler, som
hver udsender en spiretraad. Af slegterne skal nævnes:
Dacryomyces, som har pudeformet, foldet frugtlegeme
og lever paa død ved, og
calocera, der har brusket,
opret, kølleformet eller
grenet frugtlegeme; den
gule, klæbrige,
gaffelformig grenede c. viscosa
vokser paa gamle
naale-træstubber.
Da^Ctylis, se
Hundegræs.
Dactylo’pterus, se
Fly ve ulke.
Daddelpalme (phønix),
slegt af palmefamilien.
Buske eller høie trær
med fjærdelte blade, hvis
afsnit er rendeformede
eller, de nederste,
omdannet til torne. De tvebo
blomster danner store,
indtil over 1 meter lange
blomsterstande, de
saakaldte kolber. I
hunblomsterne er der tre frie
Daddelpalme.
vær; ankerflig; letsindig kvinde;
fipskjeg. F.enklappe, -klatsche
f, fluesmække,
fliegen ® flyve
Fliegenkraut ® n, malurt.
Fliegenschimmel m, skimmel
med sorte pletter. Fliegenvogel
m, kolibri.
fliehen ® fly(gte) (for).
Fliese ® f, flise, helle.
Fliess ® n, uldent skind,
f Hessen ©flyde, rinde; flagre;
følge, fremgaa (af). Fliessgold
n, udvasket guld. Fliesspapier
n, trJBkpapir.
flig - ® Zipfel m - © lap;
corner - ® bout, coin; (af tøi)
pan: (anat. og bol.) lobe m.
f light © flugt; (fugle)færd;
træk. f. of stairs trap(pegang).
flightiness (e) fantasteri,
overspændthed. flight shot pileskuds
afstand.
flikke - (f) flicken, ausbessern
— © patch, piece, botch, vamp up,
(sko) cobble — (f) raccommoder;
mettre une (des) piéce(s) å.
Flimmer ® m, glimmer;
tindren.
flimmern (t) glimre, flimre,
glitre.
flimre — (t) flimmern — ©
glimmer — ® vaciller.
flimsy © tjmd, løs, usolid;
tyndt kopierpapir.
f linch © give sig, vige (tilbage);
brække kanten, sætte fløikant paa;
flekke (hval).
flinders © stumper, stykker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
