Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dagden ... - Ordbøgerne: F - flog ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
555
flomme—florés
konge i Austrasien 674—678 og 3. D. III, konge i
Frankerriget 711—715, var rene skyggefyrster i Karolingerættens
ledebaand.
Dago^mba, Vest-Afrika, landskab i Øvre-Guinea, 4 a
500 km. indenfor Guldkysten mellem Volfas og dens
bielv Otis øvre løb. Indbyggerne,
som tilhører mandingo-negerne,
staar nu dels (i ø.) under t.
(Togoland), dels (i V.) under brit.
(Guldkystens nordterritorium)
herredømme. Den tidligere hovedstad
Jendi ligger paa t. omraade.
Dagon, en filistæisk gud, der
bl. a. dyrkedes i Gath og Asdod
(Dom. 16,23; 1 Sam. 5);
rimeligvis identisk med den i
kileskrifterne omtalte gud Dagan.
Dagsmulkt er en ved dom fastsat mulkt til
fremtvingeise af en i dommen paalagt handling; den løber,
saalænge dommen siddes overhørig, og inddrives som
almindelig gjæld.
Dagsommerfugle (rhopalocera), en afdeling af
sommerfuglene (s. d.) med enkle, i en kølle endende følehorn
og store, i alm. livlig farvede vinger, der under hvilen
slaaes sammen lodret opad og derfor oftest paa
undersiden har en beskyttelsesfarve, der ligner omgivelserne.
Flyver kun om dagen i solskinnet og suger honning af
blomsterne, hvorved de ogsaa bidrager til disses
bestøvning. Larverne er 16-fodede, enten nøgne, svagt haarede
eller taggede, lever i alm. enkeltvis paa urtagtige planter,
sjeldnere paa buske eller løvtrær. De fleste er uden
nogen økonomisk betydning; kun ganske faa er skadelige,
f. eks. «kaalmarken». Pupperne har ofte fremspringende
partier og delvis metalglans, samt er i alm. fæstet til
træstammer, vægge etc. enten bare ved enden eller
desuden ved en silketraad om livet. — D. har gjennem
sine navnlig i de varmere lande pragtfulde farver en
ikke ringe æstetisk betydning som et belivende og
forskjønnende element i naturen og yndes af samme grund
ogsaa specielt af amatør-insektsamlere. Hos os findes
93 arter, hvoraf som mere alm. kjendte nævnes:
svalehalen (papilio machaon), apollo (parnassius apollo),
citronsommerfugl (s. d.), kaalsommerfugl (s. d.),
nesle-sommerfugl (vanessa uriicæ), sørgekappen (vaiiessa
antiopa), blaa argus (lycæna argus) m. fl.
Dagsorden kaldes ved parlamentariske og andre
raadslaaende og besluttende forsamlinger (f. eks.
generalforsamlinger i aktieselskaber) den paa forhaand i bestemt
rækkel’ølge fastsatte fortegnelse over de sager, med hvilke
forsamlingen i et givet møde har at befatte sig. Sager,
som ikke er opført paa d., vil da kun under særlige
omstændigheder og bestemte betingelser kunne foretages,
og da som regel først, efterat sagfortegnelsen er udtømt.
Paa den anden side har forsamlingen det i sin magt at
udskyde sager af d. eller forandre deres rækkefølge. I
stortinget kan en sag udenfor d. ikke foretages straks,
dersom præsidenten eller Vs af tingets tilstedeværende
medlemmer modsætter sig det. Hvis der i en
forsamling under debatten stilles og vedtages et forslag om
overgang til d., saa betyder dette, at forsamlingen
ikke længer vil befatte sig med vedkommende sag,
Dago^mba—Dagviol
556
hvorfor denne afvises, forat forhandlingerne kan
fortsættes med næste sag paa d. En afvisning af et forslag
eller af forelæg i denne form kaldes simpel d.
Angiver forsamlingen grunde for, at den voterer overgang
til d., kaldes det en motiveret d. Hvis saadanne
grunde angives ganske kort og i al almindelighed,
saa-ledes at man derved ikke tager standpunkt til sagens
realitet (f. eks. «idet forsamlingen anser denne sags
behandling som liggende udenfor sin kompetence . . . gaar
man over til d.» el. lign.), er en paa denne maade
motiveret d. at sidestille med en simpel d. eller en afvisning.
— I norsk sprogbrug betegner d. ofte bare specielle
politiske voteringstemaer, f. eks. Bernerske d.,
Moursund-ske d., Løvlandske d. etc.
Dagsordrer udfærdiges i felten ved større
troppestyrker ved siden af operationsordrene, som kun
omhandler kamp, marsch, bevogtning og tilsvarende. D.
indeholder hovedsagelig bestemmelser for troppernes
forhold under hvile eller stilstand og omfatter f. eks.
feltraab, ammunitionserstatning, proviantforsyning,
syge-pleie, udmerkelser. De benyttes ogsaa til kundgjørelse
af den øverste chefs tilfredshed eller misnøie med
troppernes holdning o. 1.
Dagsposten, n. politisk daglig avis i Trondhjem, hvis
første nummer udkom 2 okt. 1877 paa et aktieselskabs
forlag. Den første redaktør, Olai Olssen (indtil juni
1883), ledede det nærmest i upolitisk aand. Med cand.
teol. Kr. Olsen (okt. 1883—april 1886) blev D. venstre
og fortsatte som udpræget venstreblad under de følgende
redaktører, adv. Hjalmar Løken (1 mai 1886—27 juni
1890) og overretssagfører Håkon Løken (2 sept. 1890—
mars 1902). Siden april s. a. har H. O. Oppedal været
«D.s> redaktør. Under hans ledelse brød bladet med det
rene venstre og sluttede sig til det nationale
samlings-parti af 1903.
Dagsværmere, se Dagsommerfugle.
Daguerre [dagæ’r], Louis Jacques Mandé (1789
—1851), fr. maler, konstruerede 1822 et diorama og
opfandt 1838 efter mange forsøg daguerreotypien. 1829
—33 arbeidede D. sammen med J. N. Niepce (s. d.),
hvem en del af æren for opfindelsen tilkommer. Staten
gav D. en livsvarig pension paa 6 000 frcs. og Niepces
arvinger 4 000 frcs., forat opfindelsen skulde blive
almeneiendom.
Daguerreotypi, se Fotografi.
Daguesseau, Henri Francois, se Aguesseau.
Dagupan, by paa Filippinerne, paa vestkysten af
øen Luzon ved Lingajenbugten, omtr. 200 km. n. for
Manila. Omtr. 16 000 indb. Vigtig udførselsby, endepunkt
for jernbanen fra Manila.
Dagvagt (sjøudtr.), vagten (tiden) fra kl. 4 til kl. 8
om morgenen. Se Vagt.
Dagvand bruges i bergmandssproget om det fra dagen
igjennem fuger og sprækker i berget nedrindende vand.
Dagverd, davre, dugur, durmaal, norske (davre
ogsaa dansk, især jysk) almueudtryk for et
formiddags-maaltid omkr. kl. 10. Oldnorsk dagverdr eller dggiirdr.
Modsætning er aftansverd eller eftasverd (s. d.).
Dagviol (hesperis matronalis), en temmelig høi, ved
de rødfiolette blomsterklaser let iøinefaldende plante,
som træffes hist og her i de sydligste og laveste egne
m, inondation f; déluge, flux m
(de paroles).
flomme (over) — (t) austreten
- (e) be nooded, swollen — (f)
dé-border.
flonel - ® Flanell m - ©
flannel - ® flanelle f.
flonflon ® m, gadevise;
fal-lera (omkvæd).
flood (e) flom, flod; overflod;
kvindens perioder; oversvømme,
sætte under vand. the F.
syndfloden. f.-gate sluseport, f.-tide
høivande.
flooding © blodstyrtning fra
livmoderen.
floor © gulv(lægge); etage;
skibshund (indvendig); (pi)
bundstokker; slaa overende, bænde i
bakken, f. manager baldirektør.
flop © slaa, flakse (med); slaa
ned (hatteskvgge).
floppée (f) f, mængde; juling,
flopper jule.
flor (sørge-) - ® Flor m
© crape, gauze - (f) crepe m.
flor – (t) Flor m, Bliite f —
© bloom, flowering, blossom, blow
— (f) fleur(aison), floraison f.
flora " ® Flora f - © flora
- (f) flore f.
floral © & (f) blomster-,
floréal ® m blomstermaaned.
florentini (f) m: jeu (m) de
f. svarteper.
florere, florissant se
blom-stre(nde).
florés (g m: faire f. leve høit;
gjøre furore.
Dagon.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
