Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dakotas ... - Ordbøgerne: F - fluten ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
569
Dakotas—Dal
570
langt i s.v. ligger Black Hills, de eneste fjelde, med
toppe paa 2350 m. Klimaet udmerker sig ved frygtelig
sommerhede og sterk vinterkulde. Bismarck, hovedstad
i Nord-D., har aars-, juli- og jan.-temperatur
henholdsvis 3.9 19.7 og -f- 15.4 men om vinteren kan
temperaturen synke til -|- 40 om sommeren stige til 40
Om vinteren farer ofte frygtelige storme, blizzards,
henover sletterne, om sommeren derimod hede vinde.
Nedbøren er liden. — Nord-D. er 183 569 km.^ (d. e. mere
end halvparten af Norge). Indbyggertallet var i 1880
36 909, i 1890 182 719 og i 1900 319 146. Heraf var
født i udlandet 113 091 eller ca. 36 pct. Deraf var igjen
30 206 født i Norge, og regnes ogsaa de indfødte norske
med, kan den norske befolkning sættes til 115 000, d. e.
næsten Vb af statens samlede folketal. Af indianere er
der endnu tilbage næsten 7000, som bor i reservationer.
Den største del af befolkningen bor i ø., i Red Riverdalen,
samt i Missouridalen. Der dyrkes hvede (i 1905 omtr.
Dakota: Norsk fa
rhje
Svd-Dakota
76 mill. bushels til en værdi af 52 mill. doll., d. e. mere
end i nogen anden stat), havre, b^^g etc. Stort
husdyrhold. I 1904 var der over 5000 km. jernbane, næsten
bare ø. for Missouri. Repræsenteres i kongressen af to
senatorer og to repræsentanter. Et statsuniversitet, stiftet
1883, med (1905) 51 professorer og 800 studenter. —
Syd-D. er 200 924 km.^ Folketallet var i 1880, 1890
og 1900 henholdsvis 98 268, 328 808 og 401570 (i 1907
anslaaet til 485 000). I udlandet var født 88 508, deraf
i Norge 19 788; den samlede norske befolkning kan
an-slaaes til 72 000. Af indianere er der over 20 000 (mere
end i nogen anden stat end Indianerterritoriet og
Arizona), og kampe med indianerne har fundet sted lige til
1890. Den største del af befolkningen bor i ø. og langs
Missouri og dens tilløb (særlig Dakota- el. Jameselven).
Der dyrkes mais, havre, byg og hvede, desuden frugt,
poteter etc. Meget stort husdyrhold. 1 Black Hills er
der mineraler, der udvindes guld for omtr. 7 mill. doll.
(1905). I 1906 var der 4400 km. jernbaner.
Repræsenteres i kongressen af to senatorer og to repræsentanter.
Statsuniversitet med 42 professorer og 380 studenter.
Hovedstad Sioux Falls.
Dakotas [dakotas], gruppe af syv siouxstammer, der
ved det 19 aarh.s begyndelse indehavde landet om øvre
Mississippi samt de vidtstrakte prærier v. f. Missouri,
mellem Yellowstone i n. og Platteelven i s. D. er de
høieststaaende af de vestlige indianerstammer. For sin
udholdenhed og tapperhed i krig, og især for sin
grusomhed har de indtil de seneste aar været frygtet i
staterne v. for de store sjøer. En lang række, tildels
fluten-flyde
alvorlige oprør har fundet sted, indtil de mod slutten af
det 19 aarh. endelig faldt til ro. Det farligste oprør i
1862, da henved 700 kolonister mistede livet; det sidste
større oprør 1890—91. D. lever nu fordelt paa flere
reservationer i et antal af over 25 000. (Se planchen
Menneskeracer I.)
Daksja, d. e. «dygtighed», fremtræder i den indiske
mytologi som en skabergud; selv beskrives han som
fremgaaet af Brahmas høire tommelfinger. Han har en
mængde døtre, og fra dem nedstammer de fleste væsener.
Datteren Satl var gift med guden Civa.
Daktyl. 1. Versfod, se Daktylos. — 2. I den græ.
mytologi en slags dæmoner, som tænktes boende paa
Idabjerget (Kreta el. Frygien), og som skulde have
opfundet smedning o. s. v. af jern.
Daktylioték (græ.), ringkasse, særlig samling af ringe
og gemmer og kameer (s. d.); saadanne samlinger fandtes
allerede i oldtiden, navnlig i Rom; senere i
middelalderen grundedes flere; den righoldigste er nu i Florens.
Daktylologl (af græ. daktylos, finger) kan betegne enten
tælling paa fingrene, regning ved hjælp af fingrene, eller
fingeralfabet, urigtig ofte kaldt «fingersprog». Se
Fingeralfabet.
Da^ktylos (græ.) el. daktyl, en versfod, som bestaar
af én lang og to korte stavelser: —^(ordets
betydning eg. finger); anvendt af grækerne og romerne navnlig
i heksameter og Pentameter (s. d.).
Daktyloskopi (af græ. daktijlos, finger, og skopein, se),
fingeraftryksystem til identificering af forbrydere,
uddannet i begyndelsen af 1890-aarene af F. Galton.
Vedkommende forbryders fingerspidser trykkes enkeltvis
ned mod en med bogtryksværte farvet plade, saa at
hele indersiden farves, og trykkes derpaa af enkeltvis
og samlet paa en blanket; aftrykkene beregnes og
klassificeres efter de forskjellige buer, slynger og hvirvler,
Bue. Slynge. Hvirvel. Sammensat figur.
Daktyloskopi: Fingeraftryksystemet.
registreres efter et fast system og opbevares sammen
med personens opgivne navn. Naar der nu sker en
forbrydelse, søger man mulige fingeraftryk (i støv, sved,
blod), og det har da vist sig, at d. er et næsten ufeilbart
identifikationsmiddel, idet rynketegningerne paa
indersiden af fingerspidserne ikke forandres i et menneskes
levetid, ligesom man ikke har kunnet paavise to
ensartede fingeraftryk af to forskjellige personer. [G. Hansen,
«Om fingeraftryk som identifikationsmiddel», Kbh. 1905.]
Dal, n. adelsslegt, der optræder ved begyndelsen af
det 16 aarh. og endnu lever paa mandssiden i
bondestand paa Stord. Slegten havde allerede længe før 1660
fortabt sin adel paa grund af ufrit giftermaal. [Litt.:
«Dansk adels aarbog» (1891), «Medd. fra Rigsarkivet»,
II, side 97 flg.]
fluten ® være flod, flø; bølge,
strømme; flyde, svømme; skylle.
fmter ® (spille paa) fløite;
prøve (smør); beige i sig.
flflteur, fmtiste © m, flutist
@ fløitespiller.
flutter (e) flagre, svæve, vaie;
kave, vimse; sitre; vakle, være
ubestemt; slaa, vifte med;
skræmme, forurolige; bringe af lave;
slag, ryk; viften, flagren; jag,
op-styr; forvirring, uro.
Flutung ® f, strømning,
fluvial & ® flod-, elve-,
flux © & ® m, flod; © ogs.
(kem.) flus; smelte; (f) ogs. strøm
(af ord).
fluxibility © smeltelighed,
fluxible smeltelig.
fluxion © flyden; flod;
variation; (pi) integraler.
fluxion® f, betændelse, hævelse,
fluxional, fluxionary ©
integral; variabel, foranderlig,
fly se flygte, sky.
fly © (lade) flyve, vaie; fly(gte
fra); opjage; flue; droske; flags
længde; kompasrose; svinghjul;
(pi) loftkulisser, f.-blow (lægge)
spy, flueeg (i); beklikke, f.-leaf
forsatsblad.
flyde - ® fliessen, (paa
vandet) schwimmen — © flow, run;
(paa vandet) float; be shed (blood)
— ® couler; (paa vandet) flotter,
(sur)nager; (f. over) déborder.
flydebro - ® schwimmende
Briicke f - © floating bridge - ®
pont (m) flottant.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
