- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind II : Byzantinsk litteratur-Fabliau (Ordbøgerne: Edeling-Henslæbe) /
575-576

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dalasýsla ... - Ordbøgerne: F - flyve ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

575

Daler—Dalin

576

flænge—fløte

Daler, en i mange lande under denne eller tilsvarende
betegnelser anvendt større sølvmynt. Navnet er en
oversættelse af det tyske Thaier, som atter er en forkortelse af
Joachimsthaler. Dette navn fik mynten efter det bohmiske
bergverk Joachimsthal, af hvis sølv man i 1518 begyndte
at udmynte disse store sølvmynter, der skulde svare til
guldgyldenens værdi. I Danmark-Norge efterlignede
Kristian II i 1523 disse mynter under deres tyske
navn, medens de faa ældre af ham og hans forgjænger
Hans prægede lignende store sølvmynter var kaldt
sølv-gylden. De første norske dalere sloges i 1543—46 i
Telemarken af sølv fra Guldnes gruber (se tegningen).

Den første norske daler fra 1546.

Medens den udmyntede daler, senere ogsaa kaldt
rigsdaler, i Danmark og Norge stadig beholdt omtrent den
samme værdi af omkr. 4 kr. i vor nuværende mynt
(vegt ca. 2 lod eller 28 å 29 gram), sank den langt
overveiende mængde cirkulerende smaamynt stadig i værdi.
Dette gav anledning til skjelningen mellem daler in
spede (d. e. i selve den udmyntede myntsort) el.
species-daler og daler eller rigsdaler i «courant» (omløbende
mynt) eller kurantdaler. Denne sidste gjaldt i det
18 og begyndelsen af det 19 aarh. Vs speciesdaler eller kr.
3.20. Kurantdaleren var en regningsmynt, der kun rent
undtagelsesvis udmyntedes (de saakaldte «reisedalere»
bestemt for kongernes reiser i Norge). Derimod lød
pengesedlerne indtil 1813 paa denne myntsort. Kurantdaleren
deltes i 6 mark å 16 skilling eller almindelig i Norge i 4
orter (egentlig kvarter) å 24 skilling. Speciesdaleren,
som i 1816 lagdes til grund for det norske myntsystem,
indeholdt altsaa 5 saadanne orter (paa Østlandet kaldt
marker) eller 120 skilling. I Danmark havde man
fra 1813 til kronemyntens indførelse daler eller rigsdaler
rigsmynt værd Va speciesdaler. I Sverige udmyntedes,
foruden speciesdalere af omtrent samme vegt og værdi
som de danske og norske, i perioden 1528—1830 flere
andre sorter daler af ringere værdi, navnlig daler
sølvmynt og daler kobbermynt (= ^In daler sølvmynt) og
senere rigsdaler banco. Ogsaa plåtmynt og de af baron
Gortz i 1718 og 1719 udmyntede nødmynter bærer
betegnelsen daler.

Dalfoss^ vandfald (9 m.) i Tokeelven ca. 3 km. n. f.
Kragerø, er under udbygning til teknisk brug.

Dalgas, Enrico Mylius (1828—94), en af det
danske hedeselskabs stiftere og i mange aar sjælen i
dette selskabs stadig voksende virksomhed for de danske

heders opdyrkning og beplantning. Ansattes som ung
ingeniørofficer ved veibygningen i Randers og Viborg
amter og erhvervede sig herunder et indgaaende
kjend-skab til jyske forhold. Sammen med endel andre
stiftede han 1866 det danske hedeselskab, som hvis
administrerende direktør han stod til sin død. Det
lykkedes D., som i sjelden grad forstod at vinde
menigmands tillid, at forene alle klasser og alle myndigheder
til samarbeide for denne store folkesag; og naar man
nu allerede har indvundet over halvparten af de danske
heder, skyldes dette først og fremst D.

Dalgety, landsby i Australien, Ny Syd-Wales, ved
Snowy River, udseet til vordende hovedstad for den
australske forbundsstat. Se Australien.

Dalhousie [dælhuzij, James Andrew
Broun-Ramsay, marki af (1812—60), eng. statsmand; blev
1837 medlem af parlamentet, hørte til tory partiet; blev
1845 handelsminister og støttede kraftig Robert Peel
med korntoldens ophævelse 1846. Ved Peels gjenkomst
til magten blev D. generalguvernør i Indien (1847—57).
Fuldendte den anden sikhkrig, der førte til Pandsjabs
annektering 1849; efter den anden birmakrig (1852—54)
annekteredes Pegu, og for yderligere at styrke det britiske
vælde annekterede D. Nagpur 1854, Satara og Audh
1856. D. reformerte i høi grad det engelske styre i
Indien, lod hinduer indtræde i administrationen og
oprettede det lovgivende raad i Kalkutta; udviklede ogsaa
samfærdselsmidlerne sterkt ved at bygge den store
Gangeskanal (1848—54), anlægge 3700 km. jernbaner og
veie og 7500 km. telegraflinjer og gjennemføre et ordnet
postvæsen. [Litt.: Arnold, «History of marquis D.s
administration of British Indies», 2 bd. 1863—64; Warner,
«Life of the marquis of D.», 1904.]

Dalias, by i Spanien, prov. Almeria, 12 km. fra
Middelhavet; 7136 indb. (1900). I nærheden fmdes
bly-smeltehytter.

Dallla (Delila), Samsons filistæiske elskerinde, boede
ifølge Dom. 16 ved bækken Sorek og blev af sine
landsmænd brugt til at forraade dommeren Samson.

Dalimils krønike kaldes den ældste tsjekkiske
rimkrønike. Den ukjendte
forfatter har skrevet den
omtr. 1310; den aander
varm
fædrelandskjærlig-hed og vender sig skarpt
mod tyskerne. Den hviler
dels paa ældre krøniker,
dels paa overlevering og er
temmelig ukritisk.
Oversat paa tysk omtr. 1350.

Dalin, Olof von (1708
—63), sv. digter, publicist
og historiker, kgl.
bibliotekar 1737, lærer for
kronprinsen (Gustaf III) 1751
—56 (adlet),
rigshistorio-graf 1755, forvist fra hoffet
til 1761, hof kansler 1763.
D. vandt alm. yndest med
tidsskriftet «Den svenska
Argus» (1733—34), skrev

Olof von Dalin.
(Buste af L’Archevesque i Kgl.
vitterhets- och antiquitetsakademien.)

ander, ohne Unterschied, durch
die Bank - © indiscriminately,
promiscuously — (f) confusément,
péle-méle; indifféremment,
indi-stinctement.

flænge (vb) – ®zerfetzen,
zer-reissen - © slash - (f) déchirer;
(ens ansigt) balafrer (q).

flænge, flære sb - ® Riss
m, Schramme f, SchniU, Hieb m

- © slash, gash, tear, rent - (f)
déchirure; (i ansigtet) balafre f.

fløde - ® Rahm m, Sahne f

- (e) eream - (f) créme f.

fløi - (t) Flugel m, (tag-)
Wet-ter-, Windfahnef - (e) (tag-) vane;
(af hær, bvgning) wing; (af dør)
leaf - ® aile f; (dør-) battantm;
(veir-) girouette f. fløiadjutant

- ® Fliigeladjutant m — (e) aid-

de-camp — (f) aide (m) de camp
du roi, de l’empereur. fløidør

— ® Flugelthiir f — © folding
door - (f) porte (f) å deux battants\
f løimand - ® Fliigelmann m —
© flugelman, file-leader, corner
man — (t) chef (m) de file.

fløiel - ® Samt m - © velvet

- (?) velours m.

fløite — (t) Flote f - © flute
- (f) flåte f. fløitespiller - (t)

Flotenspieler m — © player on
the flute, fl(a)utist — (f) joueur de
flute; flMiste m.
fløite se plystre,
fløiten: gaa f. - ® floten
gehen — © be lost — (?) se perdre.

fløte — (t) flossen — © float —
® faire flotter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:08:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/2/0304.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free