Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Damas ... - Ordbøgerne: F - fok ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
585
Dama’s—Damasus
586
som især nærmest kysten har et ørkenagtigt præg.
Beboes af (1902) ca. 90 000 til bantu-folkene hørende
damara el. herero, som lever af fædrift; næsten
udelukkende af planteføde lever bjerg-damara paa
Komas-høisletten. Naar undtages Walfish Bay, som er britisk,
har D. faa gode havne; den vigtigste er Swakop
(Tsoachaub)-mund, hvorfra jernbane til de vigtigste pladse
i det indre, Otjimbingue og Windhoek. Tysk 1884.
Dama’s, Ange Hyacinthe Maxence, baron af
(1785 — 1862), fr. adelsmand og officer. Emigrerede
sammen med sin familie under revolutionen. Deltog som
officer i russisk tjeneste i alle russiske felttog mod
Frankrige 1805—14. Under Bourbonerne i fransk tjeneste.
1824 krigsminister, s. a. udenrigsminister (til 1828),
opdrager for hertugen af Bordeaux (jfr. G h a m b o r d), hvem
han 1830 fulgte i landsforvisning.
Dama’s, Etienne Charles, greve af, senere hertug
af D. Crux (1754—1846), malteserridder, fr. officer.
Emigrerede under revolutionen; ivrig for Bourbonerne, Under
restaurationen pair, hertug og divisionsgeneral.
Dama’s d’Antigny /^da/iid dåtini’]. 1. Joseph
Fran-9ois Louis Charles César, greve, senere hertug af
D. (1758—1829), fr. officer og politiker. Deltog i den
nordamerikanske frihedskrig, senere oberst i den franske
hær. Skulde 1791 hjælpe med ved kongens flugt, men
blev arresteret i Varennes. Da kongen havde aflagt ed
paa den nye forfatning, blev han løsladt og emigrerede.
Deltog i krigen mod Frankrige. Under Ludvig XVIII
chef for nationalgarden tilhest i Paris, pair og hertug.
— 2. Boger, greve af D. (1765—1823), foreg.s broder,
tjente som ung i den russiske hær og deltog i
tyrkerkrigen 1787—88. Sluttede sig senere til emigranterne.
Under Ludvig XVIII havde han høie militærstillinger
og kuede med haarhed bevægelserne i Grenoble og Lyon.
Damascénerklinge, se Damascenerstaal.
Damascénerplommer, de egformede, énfrøede,
spiselige bær af chrijsophyllum monopijvemiim, et træ, som
vokser paa Antillerne.
Damascenerstaal, opkaldt efter Damaskus, et af
hjemstederne for dets tilvirkning, er et slags digelstaal
med fibret struktur, som i Orienten fremstilledes ved
glødning af sveisjern med trækul. D. blev navnlig
anvendt til fremstilling af blanke vaaben,
«damascener-klinger», af stor styrke og smidighed. Kunstigt d.
fremstilles ved sammensveisning af tynde jern- og staalplader.
Damascéring, den for damascenerstaal særegne aarede
og vredne tegning, som tydeligst fremtræder efter etsning.
Uegte d. frembringes ved linjeetsning paa overfladen af
alm. staal. Den forsvinder ved slibning, hvilket ikke er
tilfælde med egte d.
Damaschke, Adolf Wilhelm Ferd. (1865—), t.
socialpolitiker. Var 1886—96 lærer og journalist, men
kastede sig saa udelukkende over arbeidet for en
jordreform-politik, hvis program han har udredet i en række
skrifter. Blandt disse er «Aufgaben der Gemeindepolitik»
(1904), «Der Bodenreform» (4 opl. 1907) og en (ikke
meget god) «Geschichte der Nationaløkonomie» (2 opl.
1905). D. er udgiver og redaktør af tidsskriftet
«Boden-reform» og en række «Soziale Zeitfragen» (1895 flg.).
Dama’sk kaldtes atlaskvævede silketøier fra Damaskus
og Babylon; udføres nu ogsaa af uld, lin el. bomuld.
fok—folding
D. væves med figurer af forskjellig art, som paa retten
danner rendingsatlask, medens bunden danner
islætatlask el. omvendt, under anvendelse af glinsende traade,
saa figurerne bliver glinsende mod mat bund el. omvendt.
Paa vrangsiden bliver det omvendte tilfældet af hvad
det er paa retten. Mest anvendes ensfarvet traad, men
d. kan ogsaa være flerfarvet. Silke- og uld-d.
anvendes til møbelstoffe o. 1., lin-d. til dækketøi. B o
m-ulds-d. er billig erstatning for lin-d.
Dama’skus (tyrk. og arab. Dimisjk-esj-Sjam), by i
Syrien (tyrk. Asien). D. ligger paa østsiden af
Anti-libanon, 691 m. o. h., i en frugtbar slette, vandet af
elven Barada; elven deler sig i en mængde kanaler, som
gjennemskjærer de store enge, akre og haver, der
omgiver byen. Folketallet anslaaes til 230 000, hvorved D.
bliver det tyrkiske riges næststørste by. Der findes
nogle tusen jøder og kristne, resten er fanatiske
muhammedanere. Byen er omgivet af mure; gaderne er trange
og krogede (undtagen «den rette gade», omtalt i bibelen),
og husene er smaa og stygge udvendig, men ofte prægtige
indvendig. Mange moskéer (omtr. 250), deriblandt den
Damaskus : Den østre byport.
prægtige Omajadernes moské, først et hedensk tempel,
saa eii kristen kirke og senere (omtr. 710) omgjort til
moské. — Handelen er stor, basarerne er de mest berømte
i Østen. Før berømt for sine «damascenerklinger», som
dog nu ikke smedes længere, og for sin silkevævning
(«damask»). Der udføres nu uld, hamp, korn, rosenolje,
rosiner, vævede bomuldstoffe, guld- og sølvvarer etc.
Byen forbindes ved en jernbane med Beirut ved
Middelhavet; fra denne bane udgaar nordover en linje til Hama,
og fra D. gaar sydover en jernbane (østenfor Jordandalen),
som skal fortsættes til Mekka, og som bliver vigtig for
de muhammedanske pilgrimme, da D. er samlingspunkt
for disse. — D. er hovedstad i vilajetet Syrien, der har
720 000 indb., og som saadan sæde for en vali. — D. er
en ældgammel by, alt omtalt paa en indskrift fra det
16 aarh. f. Kr., og har havt en meget vekslende historie.
I 1860 fandt her sted et frygteligt blodbad paa de kristne.
Damasus, paver. D. I, 386—84, bekjæmpede i
dogmestridighederne arianismen og apollinarismen. Var i
besiddelse af videnskabelig dannelse og lærde interesser;
gav saaledes stødet til Hieronymus’ revision af den latin-
lig, indsmugle, f. smth On
prakke ind paa, paaliste.
fok — (t) Fock f, Focksegel n
(e) foresail; (raaseil) forecourse; (i
sammensætng.) fore(-) — ®
mi-saine f.
folåtre ® kaad, overgiven,
spøgefuld. folåtrer være kaad,
overgiven, spøge, fjase, folåtrerie
f, overgivenhed, kaadhed, fjas.
fold (kve) - ® Hiirde f, Pferch
m - © fold, pen - ® pare,
clayon m,
fold: give tyve f. - ®
zwanzigfåltig geben - @ return
twenty fold — (f) rendre vingt fois
autant.
fold - (t) Falte f - © fold,
plait, crease - (f) (faux) pli m.
komme i sine gamle folder
— ® wieder ins Geleise kommen
— © settle down in one’s old
ways — (f) reprendre sa vie
habi-tuelle; étre remis dans son état
normal.
fold © fold; fals; grind, kve;
fold; folde (sig); false; sætte i kve.
folde - ® falten — © fold,
plait; clasp (one’s bands together)
— (f) plier; (lægge i læg, folder)
plisser; (hænderne) joindre.
foldekniv - ® Taschen-,
Ein-lege-, Zuschlagemesser n — © clasp
(shut-up) knife - (?) couteau pliant
(de poche), canif m.
folding © folding; fals(ning);
kvehold. f. doors dobbeltdøre,
f. camp-stool feltstol, f.-screen
skjermbret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
