Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dampmaskiner ... - Ordbøgerne: F - fondle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
599
fontæne—fér
tiden ogsaa skrue i baugen for at kunne sk^^lle den
brudte og sammenpakkede is væk. Skruepropellerens
omdreiningsantal pr. minut varierer fra 75—750. — De
første praktisk anvendelige d. blev sat i gang paa Clyden
og Hudsonelven, omtr. 1802 — 09. Robert Fultons damper
«Clermont» paa Hudsonelven er den mest bekjendte sukces;
den foretog sin første heldige fart i aug. 1807. Den
første reise med dampskib over Atlanterhavet foretoges
med «Savannah» 1819. Disse var hjulskibe, men navnlig
for sjøgaaende skibe varede det længe, inden man opgav
seilene, og endnu længere, inden man opgav den
skibs-form, som passer for et seilskib, og gik over til de
former, som passer for dampdrevne skibe. Den væsentlige
forskjel bestaar i, at damperne har forholdsvis større
længde, mindre bredde, fladere bund, skarpere ender og
ofte et langt stjkke midtskibs ganske parallelt. Naar
man ønsker stor hastighed af skibet, bortfalder dog dette
sidste ganske, og meget slanke former anvendes. —
Opfindelsen af skruepropelleren henføres til flere, men alm.
tilskrives den sv.-amer. ingeniør Ericson at have bragt
den første praktisk anvendelige skruepropeller i
virksomhed 1841. — Dampernes bygning og udrustning
varierer meget efter det brug, de er bestemt for. De
byggedes i begyndelsen af træ, indtil omkr. 1885 af jern,
nu omtrent udelukkende af staal. De største nuværende
d. har en længde af 240 m., bredde 26.7 m., dybde fra
kjølens overkant til øverste dæk 24.6 m., med et
dyb-gaaende, fuldt lastet, af 11.5 m., og et deplacement (s. d.)
paa 45 000 tons (den eng. Gunard-linjes dampere
«Mauretania» og «Lusitania»). D.s fart er i stadig stigning. Alm.
lastedampere gjør 8 å 9 mil i vagten, eller knob i timen,
de hurtigste krigsskibe 35 å 37 knob. Den største
maskinkraft, noget skib indtil nu har, er 70 000
hestekræfter, nemlig de ovennævnte «Mauretania» og
«Lusitania», som gjør henimod 25 knobs fart under reisen
over Atlanterhavet og sedvanlige omstændigheder. Det
er en kjendsgjerning, at medens et d. med f. eks. en
800 hestekræfters maskine gjør 10 knob, vil der
udkræves ikke den dobbelte, men omtrent det firedobbelte,
for at drive det samme skib op i 20 knob. Efterhaanden
som ladningernes art og andre omstændigheder har
betinget det, har d.-typerne efterhaanden udviklet sig, saa at
der nu findes en mængde forskjellige. Grundtypen er det
glatdækkede skib med opbygninger forud, midtskibs og
agterud. Udviklingen fra denne er gaaet mod større og
større overbygninger, som undertiden strækker sig over
hele skibets længde, over det egentlige hoveddæk.
Brønddæk kere har sit navn fra en eller flere saakaldte «brønde»
eller afbræk i den fortløbende overbygning, med tætte
skanseklædninger. Stormdækkeren har overbygning i
hele sin længde og ovenpaa overbygningen kun rækverk.
Imellem disse typer findes foruden mange forskjellige
overgangsformer ogsaa de saakaldte spardækkede skibe.
Af hensyn til skibets sikkerhed anbringes som regel
vandtætte tverskibs skotter i passende antal, ialfald ét
foran og ét agtenfor maskinrummet. Desuden anbringes
det saakaldte kollisionsskot noget agtenfor forstævnen og
ofte ogsaa et agterskot. Man anbringer nu ogsaa som
regel en dobbelt bund under hele skibet for at forhindre
vandet saavidt muligt i at trænge ind i last- og
maskinrum ved grundstødninger, og for at kunne give skibet
Dampskibsfart—Dampturbiner
600
ballast ved at fylde rummet i den dobbelte bund uden
at belemre lasterummene med sandballast o. 1.
Desuden forsyner man dem gjerne med et rum for ballast
nederst forud og nederst agterud, de saakaldte pigtanker.
Skibets tyngdepunkt ligger som regel i nærheden af
vandoverfladen for det lastede skib; kommer det til at
ligge for høit, vil skibet blive «rankt», d. e. det vil
lægge sig noget til den ene eller anden side, alt
eftersom vind, skjær, belastning o. s. v. har tendens til at
kantre det, men samtidig bevæger skibet sig i sjøgang
meget magelig og blødt. Kommer omvendt
tyngdepunktet for langt ned i skibet, vil det blive «stivt» og
holde sig opreist i kuling o. 1., men bliver samtidig
ubehageligt og haardt i sine bevægelser i sjøen. — Vandets
bærende kraft, som er lig skrogets deplacement (s. d.),
fordeler sig for det lastede skib paa ladningen og skibets
egen vegt. Denne sidste bestaar atter af skibsskrogets
vegt og maskinens vegt. Er disse sidste store, f. eks.
naar der ønskes stor fart og derfor stor maskinkraft,
vil ladningens mængde forringes. For en alm.
fragtdamper stiller forholdet sig omtrent saaledes: skrog omkr.
24 pet., maskine omkr. 6 pet. og ladning omkr. 70 pet. af
deplaeementet. Norge havde ved udgangen af 1906 1493 d.
(751 546 registertons netto). (Se planche Dampskibe.)
Dampskibsfart,-linjer, -selskaber, se Skibsfart.
Dampt [då], Jean Auguste (1858—), fr.
billedhugger. Særlig heldig som fremstiller af børn. I
Luxembourg: «Johannes den døber» (1881), «Bedstemoderens
kys» (1893). I gruppen «Melusine og ridder Baymondin»
(1894) er kvindefiguren udført i elfenben, den pansrede
ridder i metal.
Dampturbiner. Ved disse udnyttes
bevægelsesener-gien hos strømmende damp derved, at dampen ledes
mod skovler i et turbinhjul, som derved sættes i
om-dreiende bevægelse i lighed med turbiner for vand, s. d.
Da damp af høit tryk, som strømmer ud af et
mundstykke fstraalespids), forlader dette med en hastighed af
op til 1000 m. pr. sek., maa skovlerne i hjulet udføres
ganske smaa og sættes tæt. — Den første d., som
kom til alm. praktisk anvendelse (1893), er konstrueret
af de Laval. Denne er en partialturbine, hvor dampen
tilføres gjennem et eller flere mundstykker anbragt i
skraa stilling til turbinhjulet. Hjulkransen passeres af
dampen i aksial retning, idet den af skovlerne tvinges
til at forandre sin strømretning og derunder øve tr3^k
paa skovlerne, saa hjulet maa rotere med op til 30 000
omdreininger pr. min. Hjulet er anbragt paa en saa
tynd staalaksel, at det under rotationen kan indstille
sig rigtig. Akselens bevægelse overføres ved tandhjul til
en parallelt liggende aksel med ^/lo saa stort
omdrei-ningstal (3000—1000), og hvorfra arbeidet kan afledes,
f. eks. ved rem eller ved direkte koblet aksel, til den
maskine, som skal drives af d. — Parsons d. er nu
den mest anvendte. Dampen tilføres samtidig til hele
omkredsen af turbinhjulet gjennem et faststaaende
lede-hjul med skovler, som svarer til turbinhjulets. Et stort
antal saadanne ledehjul og turbinhjul er anordnet i
række efter hinanden, og dampen passerer dem efterhvert
i aksial retning. Herunder vil dampen ekspandere,
hvorfor gjennemgangstversnittene maa tiltage efterhvert.
Ved Parsons specialkonstruktion danner turbinhjulene
fontæne — ® Fontane f,
Spring-brunnen m — © fountain, jet
-(?) fontaine f.
food (g) føde, næring, mad;
stof.
fool ©daare; taabe; dumrian;
(holdefor) nar; fjase; lure, narre;
i sammensæln. -grød. foolery
narrestreger. fool-hardiness
dumdristighed. f.-hardy dum-
dristig foolish taabelig;
naragtig, latterlig, f.kindness
tossegodhed. foolishness
taabelig-hed.
foolscap Q) (langt) folioark.
foot (e) fod; fodfolk; tykkere
del (som ligger paa bunden),
dimension af slibestene; sparke,
spænde; træde paa; opsummere;
beløbe sig til; (a bill) klarere, f.
it bruge fødderne, gaa. f.-boy
page, lakei, f.-bridge klop. spang,
f.-hold fodfæste. f..jaw klo.
f.-lights lamperække, f.-man
tjener (i liberi), f.-pace: at a f. i
skridt, f.-pad stimand, f.-rule
tommestok.
footing @ fodfæste: (fig.) fod;
opsummering; totalsum ; underdel,
fodstykke.
fop (5) laps, løve. foppery
lap-seri. foppish(ness) lapset(hed).
foppen (t) holde for nar, drille,
erte. Fopperei f, erting, harcelas.
fér - ® Futter, Unterfutter n
— (9 (kreaturføde) fodder,
pro-vender, forage; (paa klæder) lining
- 0 (kreatur-) fourrage m; (paa
klæder) doublure; (skind-)
four-rure f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
