Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Damrokke ... - Ordbøgerne: F - for ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
601
Damrokke—Da’nåe
602
en sammenhængende trommel, hvortil skovlerne er
fæstet i et antal, som kan naa op til 60 000 i en d.
Mellemrummene mellem de fine tynde bronceskovler paa
turbinhjulet og de til den omgivende kapsel fæstede
ledeskovler maa være overordentlig smaa, saa at
turbinen maa forarbeides med den største nøiagtighed af
^/loo mm. For at ophæve det aksiale tr3’k lader man
dampens gjennemstrømning for enkelte grupper af hjul
foregaa i modsat retning. Ved Rat eau s d. er
løbehjulene enkeltvis fæstet til akselen og deres antal
mindre end ved de egentlige Parson-turbiner. Curtis
d.-system er en mellemting mellem Laval og Parson, idet
dampen tilføres gjennem grupper af ledekanaler og
ledehjulsegmenter fra det ene turbinhjul til det andet.
— Da d. ikke kan skifte omdreiningsretning, maa de, naar
de anvendes som skibsmaskiner, forsynes med en
skiftbar mekanisme for bevægelsesoverføringen til propellen,
eller der anbringes særegne d. for bakning
(agterovergang). — Laval d. udføres mest i mindre størrelser fra
1 til 300 hestekr., medens Parson d. bygges meget store, op
til 30 000 hestekr. i en enkelt turbine og med
omdreinings-tal, som synker med størrelsen fra 4000 til 750 pr. min.
Den nye atlanterhavsdamper «Mauretania» (jfr.
Cunard-linjen og Dampskib) har fire propellere, som drives
af to sæt d. hver paa en høitryks- og en lavtryksturbine.
Hvert sæt leverer 34 000 hestekr. Desuden har den to
turbiner for agterovergang. — D. er med hensyn til
økonomi (dampforbrug) endnu ikke
stempeldampmaskinerne overlegne. [Litt.: Dr. A. Stodola, «Die
Dampf-turbinen», 3 udg. Berlin 1905.] (Se pi. Dampmaskiner.)
Damrokke (apus), se Bladfødder.
Damrosch, Leopold (1832—85), tyskfødt violinist,
dirigent og komponist, ivrig forkjæmper for Wagner,
Liszt og den ny tyske musik, virkede i sine sidste leveaar
i New York som leder af den tyske opera, en
oratorie-forening og symfoniselskab.
Damsgaard kaldes landstrækningen mellem
Lakse-vaag og Soleimsviken paa søndre side af Puddefjorden,
straks syd for Bergen. Paa D., der tilhører Askøen
herred, bor der 1156 mennesker (1900). Navnet skriver
sig fra gaarden D., der efter syvaarskrigen af kongen
blev skjænket den bergenske raadmand Tønnes Klausen,
der gav gaarden, hvis opr. navn var Haastein, navnet
D. efter sin søn Dam. I syd for D. ligger det ca. 300
m. høie Damsgaardfjeld, et af Bergens 7 fjelde.
Damspil spilles af to personer med schakbret og 24
brikker (12 hver). Brikkerne opstilles paa de 12 øverste
og de 12 nederste sorte felter og flyttes diagonalt fra et
sort felt til et andet. Naar brikken støder paa en
fiendtlig, maa den stanse eller tage den fiendtlige bort
af brettet (slaa). Dette kan kun gjøres, hvis der er en
aaben plads bag den fiendtlige brikke, og man maa da
sætte sin brikke paa den aabne plads. Kommer en
brikke saaledes op til den øverste (resp. nederste)
feltrække, bliver den dam, og kan senere slaa baade frem
og tilbage hele brettet over. Spillet er vundet, naar
alle modstanderens brikker er slaaet.
Damster Diep, kanal i Holland, prov. Groningen,
forbinder Groningen med Delfzijl, anlagdes 1598.
Damtæger (hydrometra), smale langstrakte tæger
(s. d.), som lever paa overfladen af ferskvand, hvor de
for—foragter
løber omkring paa sine lange udstaaende mellem- og
bagben, medens de korte forben bruges til at fange andre
insekter med, hvilke de udsuger. Kun faa arter hos os.
Dan, d. sagnkonge, stamfader til danerne, stifter af
det danske rige, fader til Frode Fredegod. — D. er ogsaa
navnet paa en bekjendt petroleumsmotor.
Dan, en af Israels tolv stammer, opkaldt efter Jakobs
søn D. Stammens landomraade laa ud til Middelhavet
omkring byen Joppe (Jos. 19). Samson var fra D.
(Dom. 13). Da daniterne ikke kunde hævde besiddelsen
af landet, erobrede de i den senere dommertid byen
Lais paa nordgrænsen af Palæstina og kaldte den D.
(Dom. 18). 1 D. indrettedes en mod loven stridende
billeddyrkelse, og Jeroboam I oprettede her en
helligdom, hvori Jahve dyrkedes i skikkelse af en kalv. Byen
erobredes først af syrerne, senere af assyrerne. Efter
eksilet hører vi intet til D.s stamme.
Dana [dénaj, Charles A n d e r s o n (1819 —97), amer.
forfatter og avismand, deltog 1843—46 i et
kommunistisk eksperiment «Brook farm community», var 1848—62
redaktør af Horace Greeley’s blad «New York tribune»,
1863—65 var han statssekretær for krigsdepartementet
og nød stor indflydelse hos Lincoln. D. planlagde og
udgav det store konversationsleksikon «New American
cyclopædia» (1855—63), omarbeidet til «The American
cyclopædia» (16 bd., 1873—76). 1868 grundlagde han
dagavisen «Sun» i New York, snart en af Amerikas mest
udbredte aviser; den var uafhængig demokratisk og gik
korruptionen under Grants præsidentskab haardt paa
livet. 1884 modarbeidede han Clevelands valg og
arbeidede 1896 for McKinley. Han udgav interessante
erindringer, «Recollections» (1897).
Dsinsi [dénaJ. 1. J ames D wi ght D.(1813—95), amer.
naturforsker, fra 1864—94 professor i geologi og
mineralogi i Newhaven. Var med som geolog paa den af
de Forenede stater udrustede og af Ch. Wilke ledede
ekspedition til undersøgelse af det Stille hav (1832—42).
Resultaterne af sine undersøgelser paa denne reise har
han offentliggjort i tre betydelige verker. Blandt hans
øvrige arbeider kan nævnes det bekjendte «System of
mineralogi», flere lærebøger i geologi samt vigtige
arbeider om koraløer og vulkaner. — 2. Edward
Salisbury D. (1849—), professor i fysik i Newhaven, har
udgivet flere krystallografiske og mineralogiske arbeider,
bl. a. et par meget benyttede lærebøger i mineralogi.
Dana [déna], Richard Henry, den ældre (1787 —
1879), amer. digter, grundede «North American review» og
skrev digtet «The buccaneer» og kritiske arbeider.
Dana [déna], Richard Henry, den yngre (1815—82),
nordamer, forfatter og politiker; skildrede i den yderst
populære bog «Two years before the mast» (1839) sin
reise som matros rundt om Kap Horn. Medvirkede i
dannelsen af det nye republikanske parti 1854—56 og
bidrog kraftig i valgene af Lincoln 1860 og 1864 og
Grant 1868 og 1872. D. repræsenterede i
høiforræderi-processen mod Jefferson Davis (1867—68) de Forenede
staters regjering; var en fremragende jurist og særlig en
autoritet i folkeret. D. udgav 1866 en ny kommenteret
udgave af Wheatons «International law».
Da’nåe (græ. mytol.), datter af kong Akrisios i Argos.
Da det blev forudsagt denne, at han skulde blive dræbt
forager (e) fouragør.
foragt - ® Verachtung f - ©
contempt; disdain; scorn — ®
mépris; dédain m.
foragte - ® verachten - (e)
despise, contemn, disdain, scorn
— (f) mépriser; dédaigner.
foragtelig - (t) veråchtlich
-© (pass.) contemptible, despicable;
(akt.) contemptuous, scornful — (f)
(pass.) méprisable, digne de mépris,
vil, misérable, indigne, abject;
(akt.) méprisant, plein de mépris;
dédaigneux.
foragtelighed - ®
Veråcht-lichkeit f - © contemptibleness
-(f) avilissenient m, indignité,
ab-jection f.
foragter - (t) Veråchter m
-© despiser — (?) contempteur m.
for © for; med hensyn til; i
(om tiden); thi.
for (f) m, verneting, forum. f.
intérieur samvittighed.
foraarsage — (D verursachen
— © cause, occasion - (f) causer,
occasionner.
forage © fourage, for; fore,
skaffe fourage til.
forage (f) m, (ud)boring.
for - (t) fiir; (foran) vor; (konj.)
weil; denn; (for at) um zu; damit;
(altfor) zu - © to; (foran) before;
(altfor) too; (konj.) because, for;
(foråt) (in order) that, to; (foråt
ikke) lest; (for ikke at) not to
-(^ pour; (foran) devant (altfor)
trop; (konj.) car. puisque; (foråt)
pour (que); afm que.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
