Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Damrokke ... - Ordbøgerne: F - for ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forain—foranledning
603
Danåerne—Danebrog
604
af en søn af D., indesluttede han hende i et taarn, men
Zeus kom til hende som en regn af guid, og hun fødte
Perseus. Akrisios satte nu D. og den lille Perseus ud
paa havet i en kasse, foråt de skulde drukne, men de
blev reddet, og Perseus (s. d.) dræbte senere ved et
vaade-kast sin bedstefader.
Danåerne kaldes i de homeriske digte ofte argeierne
(efter Danaos, s. d.) og hellenerne overhovedet; en
«danaer-gave» bruges om en gave, som giveren skjænker med den
lumske bagtanke, at den skal bringe ondt over
modtageren (opr. anvendt om hesten ved Troja, se Laokoon).
Se ogsaa Timeo danaos et dona ferentes.
Danafjorden, del af Kattegat ved indseilingen til
Goteborg, omgivet af Foto, Hono, Groto og Ockero. S.ø.
f. Hono ligger den lille, historisk bekjendte holme
Danmark, tidligere kaldt Danaholmen. Paa denne ø
stødte fordum grænserne for de tre nordiske riger sammen.
Danaider, se Danaos.
Danåkil, se Dan kå li.
Da^nåos (græ. mytol.) stammede fra Ægypten, men
flygtede derfra med sine 50 døtre («danaiderne») for at
undgaa sin broder Aigyptos og kom til Argos, hvor han
blev konge. Aigyptos’ 50 sønner forfulgte imidlertid D.,
og han maatte give dem sine døtre tilegte; men
brudenatten dræbte de 49 paa sin faders bud sin brudgom,
kun Hypermnestra skaanede sin brudgom Lynkeus, som
siden hevnede sine brødre ved at dræbe D. og hans 49
døtre. Danaiderne fik i underverdenen den straf stadig
at øse vand i et bundløst kar.
Danapur, se D i n a p u r.
Danbury [dæ’nhdri], by i de Forenede stater,
Connecticut, 45 km. n.v. for Newhaven, 16 537 indb. (1900).
Hatte- og skofabriker. Under frihedskrigen faldt her
den amer. general Wooster 1777.
Danhy [dænbi], Thorn SiS O s bor ne, jarl af, se Leeds.
Dancarville/^rfd7fa77;/’Z7,PierreF.H.,seHancarville.
Dan^ay [dåsé], Charles (1510—89), fr. diplomat,
bosat i Danmark under Kristian HI og Fredrik II som
fr. gesandt; hans hovedopgave gik ud paa at opretholde
freden i Norden. Under syvaarskrigen udfoldede han
saaledes en rastløs mægling, som endelig i Stettin 1570
kronedes med held.
Danckelmann, Eberhard Ghristoph Balthasar,
friherre von (1643—1722), brandenburgsk statsmand, i
ung alder opdrager for den store kurfyrstes søn, den
senere Fredrik I af Preussen, blev senere Brandenburgs
ledende minister. Udmerkede sig ved dygtighed og
sparsommelighed, men skabte sig mange fiender ved sin
nepotisme. Da han bl. a. ogsaa modsatte sig Fredriks
ophøielse til konge, faldt han i unaade, blev anklaget
for bedrageri og, skjønt han blev frikjendt, en tid holdt
i strengt fængsel.
Danckwardt, Henrik (d. 1719), sv. officer,
kommandant i Karlsten ved Marstrand. Da Tordenskjold 1719
havde taget byen og havnen og lod fæstningen beskyde,
lod D. sig under presset af et lurende mytteri blandt
besætningen forlede til at overgive Karlsten med alle
dens forraad mod fri afmarsch. D. blev stillet for en
krigsret, dømt til døden og henrettet i Goteborg.
Danckwerth, Caspar (d. 1672), praktiserende læge
i Husum, senere borgermester sammesteds, skrev teksten
til de karter, kartografen Joh. Mejer 1642—48 havde
udarbeidet over hertugdømmerne Slesvig-Holsten. Dette
betydningsfulde topogr. verk udk. 1652, men den
slesvigholstenske karakter, D havde givet sin forøvrigt meget
upaalidelige tekst, bragte ham i unaade hos Fredrik IIL
Dancla [dåkla’J, J ean Baptiste C h a r 1 e s (1818—),
fr. violinvirtuos og professor ved Pariserkonservatoriet,
har skrevet kjendte studieverker og kompositioner for
violin. Ved hans anseede kvartetaftener medvirkede
hans brødre Leopold og A r naud.
Dancourt [dåkurj, Florent Carton (1661—1725),
fr. dramatiker, var først jurist, blev derpaa skuespiller
og senere skuespildigter. Han efterlignede Moliéres
farcedigtning og har skrevet en række komiske, mest
enakts-stykker, fulde af lune og humor, men drøie og
grovkornede. Af disse kan nævnes «La chevalier å la mode»
og «Les bourgeois de qualité». Paa sine ældre dage
blev D. from og oversatte Davids salmer.
Dandenong, liden by i Australien, Victoria, 25 km.
s.ø. for Melbourne, berømt ved de kjæmpemæssige trær
(eukalypter), som vokser i den nærliggende statsskog.
Dandin [dådæ’J, en figur i en komedie af Moliére,
en rig bonde, som giftede sig med en adelig dame, hvilket
bragte ham ind i en mængde vanskeligheder. Hans
gjentagne udraab «Tu l’as voulu, George Dandin!» er
blevet et ordsprog.
Da^ndolo, en ældgammel venetiansk adelsslegt. 1.
Enrico D. (1108—1205) blev 1192 doge i Venedig.
I 1173 havde han som gesandt i Byzants faaet øinene
udstukket (maaske kun det ene); nu lykkedes det
ham gjennem det fjerde korstog at styrte det græske
keiserrige, idet han gjennemførte, at korsfarerhæren paa
den venetianske flaade gik mod Konstantinopel, som
indtoges 1204. Venedig fik, foruden handelsrettigheder,
Morea, øerne i Archipelagos og senere Kreta. D. havde
tidligere erobret Genuas faste pladse i Istrien og
udvidet herredømmet i Dalmatien. — 2. Andrea D.
(f. 1310), doge 1343—54, forbandt sig med tyrkerne mod
Genua, som led et nederlag ved Cagliari. Under D.
samledes Venedigs traktater i to bøger og dets aarbøger,
«Chronicon venetorum», paabegyndtes.
Dandy [dæ’ndi], laps, modeherre. Oprindelse ukjendt.
Danearv (oldn. dånararfr, -fé) betegner i enkelte
nordiske retskilder og sagaer nærmest en falden arv,
som paa grund af mangel paa sikre arvinger hører under
kongen. Udtrykkets forklaring er ikke fuldt paa det
rene. I ældre norske love erstattet ved «aldauda arfr^.
Danebrog, Danmarks rigsflag (brog, d. e. ulddug),
rødt med hvidt kors, nævnes første gang i den svenske
rimkrønike ved omtalen af Nils Stensens indfald i
Oster-gotland 1439. Imidlertid er dets brug som nationalt
merke adskillig ældre, og dets navn sikkert ogsaa. Om
oprindelsen til flaget hersker uvished. En
Slesvig-mynt fra Valdemar I og enkelte af Knut Vl’s mynter
fra Ribe og Lund viser et korsflag, rigtignok med
liggende kors («Andreaskors»). Kjendt er sagnet om den
«himmelfaldne» fane fra Lydanisslaget 1219 (sagnet
fremtræder først 1527). Man ved imidlertid af billedlige
fremstillinger, at endnu Valdemar Seier bar de tre løver
i sit banner; først i løbet af det 14 aarh. blev D.
Danmarks anerkjendte hovedbanner.
forain ® (m) fremmed,
udenlandsk; markeds-, rade (f) f.e
aaben red.
foramineux ® (zool.) hullet,
foran — (t) vor(a)n, voraus;
(præp.) vor - (?) before, in front
(advance) (of); in the earlier part
(of the book) - (f) devant; å la
(en) téte (de); en avant.
foranderlig — ® verånderlich.
(skifte) changer de; (forringe,
forvanske) alterer.
forandring — ® Veranderung
f - © alteration; (afveksling)
change: (afvigelse) variety; (ny
indretn.) innovation — (f)
changement m, transformation,
modifica-tion; alteration f. til en f. - ®
zur Abwechselung - © by way
of a change (variation), for a change
- (f) pour changer,
foranledige — (t) veranlassen
- (e) occasion, give rise to, initiate
- ® donner lieu å, occasionner;
provoquer, faire nailre; engager,
porter (q å qc).
foranledning — (t)
Veranlas-sung, Ursache f — (e) occasion,
cause; (on the slightest) provoca-
wandelbar — @ changeable,
variable; fickle, inconstant - (f)
variable, changeant; inconstant.
foranderlighed - (t)
Ver-ånderliehkeit f — (e) changeable-,
variableness, mutability - ®
va-riabilité; inconstance f.
forandre - ® (ver)åndern —
@ change, altei’, convert, shift —
(D changer, transformer, modifier;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
