Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danegjæld ... - Ordbøgerne: F - foranstalte ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
605
Danegjæld—Daniel
606
foranstalte—foray
Danegjæld kaldes de ekstraordinære skatter, som
kong Æthelred af England maatte udskrive for at skaffe
penge til at kjøbe de danske vikinger bort; derefter brugtes
det i England indtil midten af 12 aarh. hyppig som
betegnelse for ekstraordinære skattepaalæg i det hele taget.
Danehof kaldtes i tiden fra midten af det 13 til
begyndelsen af 15 aarh. de møder af danske stormænd,
hvis væsentligste formaal var at virke som en retsdag
for hele riget, idet danehofdomstolen dels var forum for
alle stridigheder mellem kongen og hans mænd, dels
appelret fra alle andre domstole i riget. Eftersom i
løbet af 15 aarh. den faste kreds af raadgivende
stormænd, rigsraadet, i det hele taget traadte i stedet for
de tidligere stormandsmøder, opliørte (efter 1413) ogsaa
indkaldelsen af det særlige danehofmøde.
Daneholm, se Danafjorden.
Danelag var i middelalderen betegnelsen for den del
af England, hvor dansk og norsk lov gjaldt, d. e. som i
tiden 878—937 stod under nordiske herskere, og hvor
mange nordboere var bosat. D. omfatter
Northumber-land og 15 eng. shirer (af ialt 32) n. f. «Wætlingastreet»,
den rom. hærvei fra London til Chester.
Danéo, Giovanni (1824—), ital. digter, har levet
sin meste tid i Genua, hvor han var professor i
pædagogik ved universitetet. Hans forfatterskab er meget
omfattende, poesi, kritik, pædagogik, romaner, dramaer.
Tragedien «Zuleika» er hans bedste arbeide. Hans stil
og sprog roses for sin korrekthed og klarhed.
Daner, det folk, hvorefter Danmark er opkaldt.
Navnet er dunkelt og sikkert ældgammelt. Et kart fra Kristi
tid (brugt af Ptolemæus) nævner sydligst i Skandia
«daukiones» ; der bør maaske læses daneiones. Opr. var
d. nærmest Skjoldung-stammen i Skaane og paa Sjælland,
men allerede omtr. 512 nævnes «danske stammer» paa
det jyske fastland. Baandet mellem de stammer, som
gik op i d., maa søges i samkvemmets livlighed over de
danske belter og sunde; et gammelt udtryk for dette
samkvem synes at være dyrkelsen af Nerthus (s. d.),
hvorom en hel række stammer i Jyllands nabolag
samlede sig nationalt paa Kristi tid. Som forpost for
nordboerne kom d. til at give hele denne gruppe navn hos
sydlige og vestlige naboer. I vikingetiden satte sachser
og franker en ære i at aflede sin herkomst fra d., ligesom en
Halvdan gamle, sikkert Skjoldungestamfaderen, blev gjort
til fælles topfigur for nordiske fyrsteætter; disse
forestillinger hænger forøvrigt sammen med sagnet om alle
gotiske folks afstamning fra Skandinavien (se Skandia).
Danerlyng, se Danerygh.
Danerygh (ryge, d. e. stor sten, blok) kaldes i
Lunde-aarbogen den sten paa tingstedet ved Viborg, hvorpaa
Dan stod, da jyderne gav ham kongenavn. Aarbogens
danske oversætter forvansker dette navn til «Danerlyng»,
der opfattes som betegnelse for selve tingstedet.
Da’new, Stojan (1858—), bulg. politiker. Efter
Stambulovs fald blev han i 1894 vicepræsident i
Sobran-jen (rigsdagen), traadte 1901 ind i Karavelovs ministerium
og blev efter dets afgang i jan. 1902 ministerpræsident.
Hans styrelse prægedes af en meget nær tilslutning til
Rusland, og af hensj^n til dette lands politik maatte han
søge at lægge baand paa den sterke makedoniske
agitation, som da foregik. Traadte af i mai 1903.
tion — ® cause, occasion f; sujet,
motif m.
foranstalte — ® veranstalten
~ (e) cause to be done, arrange,
direct — ® arranger, préparer;
organiser, ordonner, ménager.
foranstaltning - (t)
Veran-staltung, Vorkehrung f — (e)
provision, measure, arrangement,
pre-paration; agency, direction - (f)
arrangement m, organisation f;
(pl) préparatifs m pl, dispositions,
mesures f pl; (par les) soins m pl
(de q).
forarbeide sb - (t) Vorarbeit
f — (§ preliminary (preparatory)
work (labour(s)); (pl) o^s. materials
— (f) travail (m) préparatoire,
préparatifs m pl; études f pl. — Yb.
— ® verarbeiten, -fertigen - ©
Danevirke er en ældgammel grænsevold mellem
Danmark og Tyskland. Den er i sit hele anlæg nærmest at
jevnføre med de langvolde, som flere steder, men navnlig
i Jylland, endnu er bevaret (se Diger). Dens betydning
som rigsvern har dog bevirket, at den ofte er udbedret
og udvidet, saa dens oprindelige karakter flere steder er
sterkt ændret. Dens endelige undersøgelse blev foretaget
af det danske nationalmuseum 1901 («Nordiske
fortidsminder», 1, s. 197—297), og dette «banebrydende» arbeide
maa i hovedsagen siges at have løst spørsmaalet om
voldlegemernes indbyrdes tidsforhold. — Da Sønderjylland
1241 blev et eget hertugdømme, mistede D. derved sin
betydning, og i krigene i midten af 17 aarh. spillede
den en ubetydelig rolle. Inden krigen 1864 blev D.-linjen
atter gjort til basis for landets forsvar, og en række
skanseanlæg blev skudt ind i de gamle volde. Men den
danske hær magtede ikke at beskytte den lange front.
General de Meza rømmede stillingen 5 — 6 feb. 1864,
hvilket kostede ham kommandoen. Efter freden (1864)
raseredes voldene.
Danevirkestenen (kong Svends runesten), den eneste
af Slesvigegnens runestene, som endnu staar paa sin
oprindelige plads ved Bustrup. Ligesom Hedebystenen
og et lidet brudstykke i Aarhus minder den om Slesvigs
beleiring 995—96. I sproghistorisk henseende er disse
stene merkelige som de ældste, der med fuld sikkerhed
viser overgangen æi>é.
Dania, lat. navn paa Danmark.
Dania, d. tidsskrift for folkemaal og -minder, begyndt
1890 under redaktion af Otto Jespersen og Kristoffer
Nyrop. 1897 indtraadte Verner Dahlerup i redaktionen.
Efter 10 bind (1903) afløstes «Dania» af «Danske studier»
under redaktion af Marius Kristensen og Axel Olrik.
Da’nicic [nitsits], Gjuro (1825—82), den mest
fremragende serbiske sprogforsker, professor i slavisk
sprogforskning i Belgrad og senere sekretær i det sydslaviske
akademi i Agram. Ved siden af Karadzic har han ydet
det største bidrag til reformeringen af det serbiske sprogs
retskrivning. Sin største videnskabelige betydning har
D. som en af grundlæggerne og hovedredaktørerne af
det sydslaviske akademis store serbiske ordbog «Bjeznik
hrvatskoga ili srpskoga jezika».
Daniel blev ifølge D.s bog i Jojakims 3 aar (606
f. Kr.) bortført af Nebukadnezar fra Jerusalem til Babel,
hvor han undervistes i kaldæernes skrift og sprog og
efterhaanden, trods alle onde anslag, vandt høi stilling
og stor anseelse. Til bogens fortællende del (kap. 1—6)
slutter sig en profetisk (kap. 7—12), indeholdende D.s
syner. — D.s bog er imidlertid ikke forfattet af D. eller
paa hans tid (hvilket allerede fremgaar af bogens
paa-faldende historiske urigtigheder, hvad denne tid angaar),
men af en jøde, der levede under Antiochos Epitanes
(175—164 f. Kr.). Det var denne konges attentat paa
den jødiske religion, som (ca. 165 f. Kr.) drev forf. til
gjennem historie og (tilsyneladende) profeti at give sine
betrængte trosfæller opmuntrende eksempler og
styrkende formaninger til at holde ud endnu en kort stund,
saa vilde snart frelsen oprinde; med Antiochos’ død
vilde gudsriget (i modsætning til de dyriske verdensriger
fremstillet i menneskeskikkelse, kap. 7) komme. Forf.s
horisont spænder ikke ud over dette tidspunkt; de 4
work, manufacture, make — ®
travailler (le fer, le marbre);
facon-ner, fabriquer, ouvrir.
forarge — ® årgern, Årgernis
(Anstoss) geben, (pass.) nehmen —
© scandalize, give offence to,
(bibelsk) offend (pass.) be scandalized,
take the offence - (f) choquer,
scandaliser; (pass.) se formaliser
(scandaliser).
forargelig — ® anstossig.
År-gernis (Anstoss) gebend — (e)
scan-dalous, offensive — (f) choquant,
scandaleux. Se ogs. ærgerlig.
forargelse - ® Årgernis n,
Anstoss m — © scandal, offense —
® scandale m; indignation f.
foray © streif-, plyndringstog,
razzia.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
