Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark ... - Ordbøgerne: F - forbindelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
614
Danmark
612
ligesom i Allindelille skog ved Ringsted, huser mange
sjeldne eller alene her voksende arter, særlig tilh.
orkidéerne. Ogsaa Bornholms granitklipper klædes med en
eiendommelig plantevekst, hvoribl. smukke bregner og lavarter.
Dyreliv. De dyr, som nu tilhører D.s fauna, er for
størstedelen indvandret efter istiden. Tilbage fra denne
tid findes foruden endel høinordiske fugle, som ialfald
gjæster D. om vinteren, væsentlig repræsentanter for
krebsdyrene og bløddyrene. Den øvrige og overveiende
del af D.s fauna bestaar af former, som efterhaanden
er indvandret, hovedsagelig fra syd, og den har derfor
ogsaa mest lighed med det nordi. Mellemeuropas fauna;
flere arter har netop sin nordgrænse i D. — Sin rigeste
udvikling naaede D.s dyreliv i stenalderen (littorina- el.
tapestiden); efter den tid er en mængde arter forsvundet
(af pattedyr: bjørn, gaupe, ulv, vildkat, elg, urokse,
bison og bæver, af fugle: geirfugl, sortspette, tiur o. fl.;
knokkelrester af flere af disse dyr er fundet i
kjøkken-møddingerne). Tilbagegangen skyldes for de lavere havdyrs
vedkommende en nedsættelse af sjøvandets temperatur
og saltholdighed (en følge igjen af, at de indre farvande
ved landets hævning er blevet afspærret fra aaben
forbindelse med de store have), for de større havdyrs
vedkommende mangel paa føde, da de lavere dyr forsvandt.
Land- og ferskvandsdyrenes forsvinden skyldes i første
række menneskets indgriben, dels direkte ved jagt, dels
indirekte ved landets afskogning og opdyrkning, ved
fabrikanlæg omkring vasdragene o. s. v. — Det lavere
dyreliv ved D.s kyster er betydelig artsfattigere end ved
Norges. Af økonomisk betydning kan blandt bløddyrene
nævnes blaamuslingen og østersen, blandt krebsdyrene
hummeren og den almindelige ræke (roskilderæken,
palæmoii fabricii). Østersen, som i stenalderen var
udbredt i næsten alle D.s fjorde og belter og gik helt
ind i Østersjøen til Kielerfjord, findes nu kun i det
nordvestlige Kattegat og i Limfjorden, paa det sidste
sted i saa betydelig mængde, at der her drives et
lønnende østersfiskeri (limfjordøsters). Den danske
fiske-fauna omfatter omkring 160 arter, hvoraf V^ tilhører
havet, kun et mindretal af disse har økonomisk betydning.
De vigtigste fiskerier er aale- og rødspettefisket, som
aarlig indbringer over 2 mill. kr. hver, derefter kommer
sildefisket (1 mill. kr.) og torskefisket (V2 mill. kr.). —
Af padder findes i Danmark 12 arter (mod 5 i Norge)
og af krybdyr 7. I stenalderen fandtes ogsaa den
europæiske sumpskildpadde i D. — Fugleverdenen
omfatter omkring 300 arter, hvoraf dog kun noget over
halvdelen hækker i D., ogsaa af disse sidste er imidlertid
flere nu sjeldnere (f. eks. hav- og fiskørnen, duehøgen
o. fl. a. rovfugle, heiren, nøddeskriken o. a.). — D.s
pattedyr udgjøres af 11 arter flaggermus, 5
insektædere, 14 gnavere, 8 rovdyr, 3 sæler, 3 hjorte, vildsvinet
samt en række hvaler, hvoraf dog kun én art (nisen) kan
siges at høre hjemme i de danske farvande. Af
pattedyrene er den sorte rotte, som nu kun findes i Kbh.,
indvandret i middelalderen, den brune rotte omkring
1800. Daadyret er indført i middelalderen og har ikke
levet vildt i D. efter istiden. De vildsvin, som nu holdes
i dyreparkerne, er ogsaa indført, men vildsvin fandtes til
omkr. 1800 vildt. Kronhjorten, for et par hundrede aar
siden almindelig, er nu næsten udryddet som vildtlevende.
forbindelse—forblindelse
Befolkning. Ved den første danske folketælling i
1769 androg folkemængden til 786 000, og den steg til
929 000 i 1801, 1 507 000 i 1855 og 2 589 000 i 1906.
Deraf faldt paa Jylland 1 125 000, Sjælland 1 026 000,
Fyn 289 000, Lolland-Falster 108 000 og Bornholm 41 000.
Folkemængden i Jylland og Sjælland er vokset til det
tredobbelte fra 1801 til 1906, medens den paa de øvrige
øer har fordoblet sig. — Byernes andel i landets
folkemængde er meget stor, 40 pet. (i 1801 var den 21 pet.).
Kjøbenhavn med Fredriksberg har 514 000 eller mere
end samtlige provinsbyer, ialt 73, hvoraf 11 med over
10 000 indb. Men desuden findes 123 «stationsbyer» o. 1.
med mindst 500 indb. De regnes med under
landdistrikterne, og en betydelig del af disses
befolkningstilvekst falder paa landsbyerne, der ikke mindst skylder
andelsbevægelsen og foderomsætningen sin udvikling. —
Befolkningstætheden var i 1906 pr. km.^ 66; den er
størst paa Sjælland (137); derefter følger Fyn, Bornholm,
Lolland-Falster og tilslut Jylland (44). — Af befolkningen
er 1 258 000 mænd og 1 331 000 kvinder, eller 514 kvinder
pr. 1000 indb. Kvinderne er i sterkest overvegt i byerne;
paa landet er der endog et lidet overskud af mænd. —
Af familiehusholdninger var der i 1901 ialt 557 000
foruden fælleshusholdninger af forskjellig slags; den
gjen-nemsnitlige størrelse var 4.3 personer (Kbh. 3.8,
landdistrikterne 4.6). — Udenfor folkekirken staar vel 30 000;
størst tilslutning har baptister og romerske katoliker.
Hvorledes den danske befolknings erhvervsforhold arter
sig, fremgaar af følgende oversigt fra folketællingen 1906:
Landbrug og fiskeri........ 980 000 40.0 pet.
Haandverk og industri...... 675 000 27.6 »
Handel............. 217 000 8.8 »
Transport............ 130 000 5.3 »
Immateriel virksomhed...... 114 000 4.7 »
Tyende o. 1............ 140 000 5.7 »
Kapitalister, pensionister, kaarfolk . 104 000 4.2 »
Offentlig understøttede...... 56 000 2.3 »
Uopgivet............. 34 000 1.4 >
2 450 000 100.0 pet.
Forsørgede personer (hustruer og børn) er her medregnet
under forsørgerens erhverv. — Endskjønt D.er et udpræget
landbrugsland, har det dog forholdsvis noget mere industri
end de andre nordiske lande. Dette finder sin forklaring
i landets tætte bebyggelse og den talrige bybefolkning.
Forfatning og forvaltning. Siden grundloven af
5 juni 1849 er regjeringsformen indskrænket monarkisk.
Den nugjældende grundlov er af 28 juli 1866. Den
lovgivende magt er hos kongen og rigsdagen, den udøvende
magt hos kongen, den dømmende magt hos domstolene.
Ministrene i forening udgjør statsraadet, hvori
tronfølgeren tager sæde; kongen fører forsædet. Ministrene
kan for sin embedsførsel tiltales enten af kongen eller
folketinget; sagerne paakjendes af rigsretten, som bestaar
af høiesteret og et tilsvarende antal landstingsmænd.
Rigsdagen bestaar af folketinget og landstinget. Valgret
og valgbarhed til folketinget har enhver uberygtet
mand med indfødsret; til valgbarhed kræves endvidere
25-aarsalder, til valgret 30-aarsalder samt et aars fast
bopæl i valgkredsen. Begge rettigheder fortabes ved at
staa i privat tjenesteforhold uden egen husstand, ved at
bundet med) comporter;
(forbunden) bien obligé.
forbindelse - ® Verbindung f
- (g connection, combination;
(samfærdsel) communication;
(kemi) compound — (f) liaison,
jonc-tion, union; (kem.) combinaison f;
(berøring) contact m; (samfærdsel)
communication; (tog- o. 1.)
corre-:spondance; (egteskabelig) alliance;
(forhold) relation f, rapport,
com-merce m. forbindelsesled se
bindeled.
forbinding — (t) Verbinden n,
Verbindung f. Verband m — (e)
dressing, bandaging - (f)
panse-ment; bandage m.
forbindtlig - (t) verbindlich;
(-st) ergebenst - © obliging,
com-plaisant; (-st) yours truly — (f)
obligeant; (-st) recevez, monsieur,
mes meilleurs compliments.
forbistret se forbandet,
forbitre - ® (v)erbittern,
ver-gallen — © embitter - (f) rendre
amer; abreuver (remplir)
d’amer-tume; aigrir; troubler (lajoiedeq).
forbitrelse — ® Erbitterung f
- © exasperation - (f)
exaspéra-tion, fureur, rage f.
forbitret — (t) erbittert — ©
exasperated; furious, enraged — ^
irrité, exaspéré, furieux.
forbjerg — ® Vorgebirge n —
© promontory, cape, headland,
foreland — (?) cap, promontoire m.
forblindelse - (t) Verblendung
f - © blindness, infatuation — ®
aveuglement, éblouissement m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
