Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark ... - Ordbøgerne: F - force ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
624
fordampning—fordele
retssag, civile og kriminelle. Den er snart eg. domsret,
snart fogedret, skifteret eller auktionsret, alt efter vedk.
sags særlige karakter. De beklædes af enkeltdomrnere.
Fra underretterne appelleres til overretterne, af livilke
der findes en i Viborg og en i Kjøbenhavn, og derfra til
høiesteret. For Kbh.s vedk. er imidlertid hof- og
stads-retten (underretten) den samme institution, som fungerer
som overret for Sjælland, F^^n og Lolland-Falster o. s. v.;
underretssager i Kbh. gaar derfor under appel direkte til
høiesteret. I Kbh. findes den særlige sjo- og handelsret
samt kriminal- og politiret, hvis afgjørelser ogsaa
indankes direkte til høiesteret. Det samme gjælder endelig
auktionsdirektørens og skiftekommissionens kjendelser i
Kbh., ikke de af bj^fogden i Kbh. afsagte kjendelser. —
Desuden findes der særlige militære og geistlige retter.
Hæren. Kongen er høistbefalende chef; under ham
styrer krigsministeren hærens anliggender, dels gjennem
to generalkommandoer (én i Kjøbenhavn for «landene øst
Storebelt» og én i Aarhus for «landene vest Storebelt»),
dels ved direkte befalinger til afdelingerne. En
generalinspektør for hvert vaaben forer tilsyn med uddannelsen.
I krigstid skal udnævnes en overgeneral for under
krigsministeren at lede operationerne. — Hæren bestaar at:
1. Generalstaben. 2. Fodfolket, bestaaende af livgarden
med en linje- og en forsterkningsbataljon samt fem
brigader å to regimenter å tre linje- og en
forsterkningsbataljon; hver bataljon paa fire kompanier å 250
under-befal og menige. 3. Rytteriet med fem regimenter å tre
eskadroner a 135 underbefal og menige. 4. Artilleriet,
bestaaende af: a. feltartilleriet med to regimenter å to
artilleriafdelinger å tre batterier og et
forsterknings-batteri; hvert batteri har seks kanoner; b.
fæstnings-artilleri med tre bataljoner (samtlige knyttet til Kbh.s
befæstninger) å fire kompanier; c. trænafdelingen med
to kompanier; d. de tekniske afdelinger, nemlig en
tøihus- og en laboratorieafdeling. 5. Ingeniørkorpset,
der deles i ingeniørstaben og ingeniørregimentet å seks
linje- og tre reservekompanier. 6. Auditørkorps,
for-pleiningskorps, lægekorps med sundhedstropper samt
dyrlægekorps. — Til hæren hører desuden: 1. Kbh.s
væbning: to bataljoner fodfolk og to kompanier artilleri.
2. Bornholms væbning: en bataljon fodfolk, en eskadron
rytteri og to kompanier artilleri. — Hæren rekruteres
ved alm. vernepligt, men kun et fast antal pr. aar
indkaldes; resten gaar fri efter lodtrækning. Tjenestetiden
regnes fra det nittende leveaar og er otte aar i linjen og
indtil otte (mindst to) aar i forsterkningen. Uddannelsen
til befal erholdes i «elevskoler» (tre-aarige
forberedelses-skoler ved artilleriet og ingeniørerne), underkorporal-,
korporal- og sekondløitnantskoler for vernepligtigt befal
ved alle vaaben samt sergentskoler for uddannelse af
faste underofficerer. Faste officerer uddannes ved
officersskolen, der er fælles for hele hæren og tildels for
sjø-vernet; den har tre klasser: «yngste klasse» (eleverne er
underbefalingsmænd) forbereder til «næstældste klasse»,
som alle faste officerer ved hæren maa have
gjennem-gaaet, medens «ældste klasse» meddeler frivillig
videreuddannelse. Desuden haves flere særskoler, som
ride-og beslagskolen, skydeskolen og gymnastikskolen.
Flaade. Den danske tlaade bestaar af fem panserskibe
paa gjennemsnitlig 3500 tons deplacement, hvoraf de to
Danmark
612
(lassen), verfluchtigen, verdunsten
– @ Gvaporale - (f) sevaporiser;
faire (laisser) évaporer.
fordampning - ®
Verdampf-ung f - © evaporation - (f)
va-porisation f.
fordannelse — (t) Vorbildung
r — @ preparatory education — (f)
éducation (instruction f)
prépara-toire.
fordanser — (t) Vortanzer m
— (e) leader of a dance — ®
premier danseur, chef (m) des
danseurs.
fordanske - (t) danisieren
-(e) Danize - (f) daniser.
Fo(h)rde ® f, fjord,
fordel — ® (forpart)
Vorder-teil n (m); (gagn) Vorteil, Gewinn
m; (til f. for) zum Besten (zu Gun-
ældste dog maa siges at have liden stridsværdi; et
panser-batteri paa 2200 tons og fire krydsere, hvoraf en paa
3000 og de øvrige paa ca. 1300 tons hver, samtlige
b3^gget i aarene 1888—94 og saaledes forholdsvis ældre
fartøier. Endvidere haves endel torpedobaade (25),
overveiende af ældre dato, foruden skole-, kaserne- og
transportskibe m. V. — Ved orlogsverftet (Kjøbenhavn) bygges,
vedligeholdes og oplægges flaademateriellet. Her findes
tillige marinens depoter og øvrige til en orlogsstation
hørende indretninger. Som chef for verftet staar en
sjøofficer (kontreadmiral), under hvem igjen sorterer fem
korpschefer, der leder de forskjellige afdelinger ved
verftet. — Det faste personel er inddelt i korpser,
be-staaende af officerer, underofficerer og menige i de
forskjellige specialgrene (artilleri, minevæsen o. s. v.) ombord.
Forøvrigt bemandes flaaden med vernepligtigt mandskab,
hvoraf der aarlig indkaldes og øves omkr. 1000 mand.
Mynt, maal og vegt. Af D.s ældre mynter er
særlig at merke specien (4 kr.), kurantdaleren (kr, 3.26,
fra 1794 kr. 3.20) og rigsbankdaleren (2 kr.), som gjaldt
fra 1813—74. F’ra 1 jan. 1875 gik D. med kronemynten
over til guldm3^ntfod (lov og myntkonvention med Sverige
af 26 juni 1873). Med Norge afsluttedes myntkonvention
16 okt. 1875. Af 1 kg. fint guld udmyntes 2480 kr. Der
udmyntedes 1870—1907 ialt i mill. kroner: 43.35 i guld,
24.19 i sølv og 1.68 i bronce, tiis. 69.22 mill. kr. — Maal
og vegt var, som navnene favn, fod, tomme etc.viser, opr.
et «naturmaalesystem». Hver mand «maalte med sin egen
alen». Den første gjennemgribende ordning af maal og
vegt i D., som skyldes Ole Rømer (s. d.), indeholdes i
forordning af 1 mai 1683 og 10 jan. 1698 og var fælles for D.
og Norge (se Norge, maal og vegt). Overgang til
metersystemet (lov af 4 mai 1907) er (1908) under forberedelse.
De vigtigste endnu gjældende maal- og vegtenheder er:
1 fod = 12 tommer å 12 linjer 0.31385 meter; 1 mil
4000 favne a 3 alen å 2 fod == 7.5325 km.; 1
kvadratmil = 56 738 m;’^; 1 kvadratalen = 0.394 m.^ 1
kubik-favn = 27 kubikalen (å 8 kubikfod å 1728 kubiktommer)
= 6.678 m.’^; 1 favn brænde = 72 kubikfod = 2.226 m.’^;
1 pund = 100 kvint å 10 ort = 0.5 kg.; 1 centner =
50 kg.; 1 tønde land = 14 000 kvadratalen = 55.16 ar;
1 tønde (hulmaal) = 8 skjæpp(T a 4 fjerdingkar; 1 tønde
korn = 144 potter = 1.3912 hektoliter; 1 tønde stenkul
= 176 potter; 1 tønde øl, brær devin, vand =136 potter;
1 tønde tjære = 120 potter; 1 tønde sild eller kjød =
112 potter; 1 tønde guld, gam nel betegnelse for 100 000
rdl. = 200 000 kr.; 1 fad = 4 oksehoveder a 6 anker a
40 potter; 1 pot - kubikfod = 0.9661 liter; 1 gros
= 12 dusin å 12 stkr.: 1 skok = 3 snes a 20 stkr.:
1 balle = 10 ris a 20 bøger; 1 bog skrivpapir = 24 ark,
1 bog trykpapir = 25 ark.
Samfærdselsmidler; skibsfart. D.s første j
ern-bane, mellem Kjøbenhavn og Roskilde, aabnedes 1847;
den forlængedes 1856 til Korsør. Ved udgangen af 1906
havde landet ialt 3353 km. baner, hvoraf 1879 var
statens og 1474 private. Staten driver alle hovedbaner.
Statsbanernes samlede værdi, materiel indbefattet,
beregnedes 1907 til 213 mill. kr. Disse baner havde 1906
—07 i indtægt 39 mill., i udgift 31 mill. kr. Antallet
af reiser var 20 mill., og af gods befordredes 4.7 mill. tons.
For de private baner var antallet af reiser 7 mill.,
sten) der Armen — @ (forpart)
forepart, front; (gagn) gain;
ad-vantage, profit; (gunst) behalf,
favour; (for the) benefit (of); interest
- ® (forpart) devant m, partie (f)
antérieure; (gagn) avantage, profit,
intérét, bénéfice ni.
fordelagtig - ® vorteilhaft ~
© advantageous, profitable,
lucra-tive; liberal (terms); (a) preposses-
sing (appearance); (adv.)
favour-ably - (f) avantageux, profitable,
favorable; lucratif; avec (å son)
avantage.
fordelagtighed — @ Nutzen
m — (e) profitableness — (f)
avant-age(s) m (pi).
fordele - (t) verteilen - ©
distribute, apportion, divide — ®
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
