Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark ... - Ordbøgerne: F - fordægtig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
636
fordøie—fore
Danmark
612
«Symbolismens» reaktion mod naturalismen fik sine
repræsentanter ogsaa i dansk malerkunst med
tilslutning til middelaldersk romantik og ungrenaissancen
i brødrene J. og N. Skovgaards dekorative kunst, i
kunstnerparret Harald og Agnes Slott-Møller, i Willumsen,
der er merkeligere i arkitektur og kunstindustri end som
maler; i skulpturen repræsenterer Hansen-Jacobsen en
tilsvarende retning. I arkitekturen afløstes klassicismen
af middelaldersk og renaissance-stil: Meldahl, A. Jensen.
Dahlerup udførte flere monumentale bygninger (det Kgl.
teater, og sammen med O. Petersen Kunstmuseet og
Glyptoteket). Af mere national karakter er H. Holm,
Storck, V. Koch, M. Borch, Kapmann, M. Nyrop (den
talentfulde bygger af Kbh.s raadhus), T. Jørgensen og
Clemmensen. Fra Abildgaards og Freunds tid har danske
kunstnere viet kunsthaandverket sin interesse. I nyere
tid har dansk møbelkunst, sølvsmedarbeide, bogkunst,
keramik (den kgl. porcellænsfabrik, Bing og Grøndahls
porcellænsfabrik) o. s. v. hævdet sig med stor ære i
den internationale kappestrid. [Se artikler under de
betydeligere kunstneres navne og E. Hannover og G. A.
Been, «Danmarks malerkunst» (1902—03), Madsen,
«Kunstens historie i Danmark» (1901 — 07), E. F’. S. Lund,
«Danske maiede portrætter» (1895—) og P. Weilbach,
«Nyt dansk kunstnerlexikon» (ny udg. 1896—97).]
Musik. Et ordnet musikliv kan føres tilbage til
reformationen, som i byerne bragte de faste
musikinstitutioner, organisten, stadsmusikanten og kantoren
med skolekor. Især Luthers og Palladius’ store interesse
for kirke- og skolesangen medvirkede ogsaa til vækkelsen
af den almindelige musiksans. I Kbh. samlede
musiklivet sig om hoffet, der allerede tidlig underholdt et
sangkapel, hvis ledere dog mest var udlændinge, af hvilke
især Kristian IV indkaldte flere berømte, ligesom han
ogsaa sørgede for de unge danske talenter. Paa
overgangen fra 16—17 aarh. havde kirkemusiken sin
blomstringstid, og i det 18 aarh. begyndte kunstmusik efter
fremmede forbilleder at faa fast fod i Kbh. 1702 aabnedes
operahuset i Bredgade, og her tilfredsstilledes de høiere
kredses smag ved italiensk opera. De mere nationale
musikdyrkere samlede sig om Holberg og hans venner,
og deres virksomhed bragte det første offentlige
koncertselskab, der senere affødte en mængde andre, mere private.
Den nyere danske tonekunst har sine rødder i denne tid,
der skabte det danske syngespil («Fiskerne», «Høstgildet»)
og udviklede sig videre gjennem Kuhlau, Weyse, den
danske romance og den «danske tone» i det hele til
Gades og Hartmanns tidsalder. Disse to tonemestre
udfyldte hinanden lykkelig med sin forskjellige
individualitet, og under dem voksede snart et stort kuld af
danske tonekunstnere frem. Paa egne veie gik Heise
og Lange-Miiller, som med stort held førte den danske
romance videre. Omkring sidste aarhundredskifte viser
der sig yderligere tegn til fornyelser. Jevnsides med det
19 aarh.s store musikproduktion er der gaaet en ivrig
virksomhed for tilegnelse af fremmede musikværdier.
Wagners musikdramaer er i den nyeste tid opført paa
det Kgl. teater, og de regelmæssige kapelkoncerter samt
palækoncerterne bringer endnu nyere verker. Siden
Musikkonservatoriet oprettedes i 1865, har praktisk og
teoretisk fagundervisning faaet fast støtte. Blandt andre
musikalske institutioner kan nævnes Musikforeningen,
Gæciliaforeningen, Joachim Andersens orkesterskole og
«Samfundet til udgivelse af dansk musik». Det kgl.
bibliotek eier en stor, værdifuld samling af musikalier
og musiklitteratur. I 1898 blev en historisk samling
af instrumenter grundlagt af dr. Angul Hammerich, der
fra 1892 ogsaa foredrager musikhistorie ved universitetet.
Faglige sammenslutninger er Dansk tonekunstnerforening,
Dansk organist- og kantorforening m. fl. [Litt.: Særlig
Panum og Behrend, «Illustreret musikhistorie^, II; W.
Nieman, «Die Musik Skandinaviens»; G.Thrane, «Danske
komponister»; fest- og mindeskrifter, udgivet af
Musikforeningen, Gæciliaforeningen og Studentersangforeningen;
V. G. Bavns «Samlede afhandlinger om dansk
musikhistorie», 1908.]
Teater. Den 23 sep. 1722 aabnedes i Lille
Grønnegade i Kbh. det første danske skuespilhus. Vel var der
før spillet dansk komedie. Den katolske kirke havde
havt sine «mysterier» og efter reformationen havde de
faaet efterfølgere i de saak. «skolens komedier». Med
den stigende, af hoffet begunstigede fortyskning fandt
ogsaa tysk komedie indpas, og fremmede trupper, ogsaa
af anden nationalitet, aflagde besøg for kortere og
længere tidsrum. Opførelsen af det første danske
komediehus var som en protest mod det udenlandske uvæsen,
som det dog skulde tage mange aar helt at udrydde.
Betegnende nok var det en udlænding, franskmanden
Gapion, der fik privilegium paa at «indrette komedier».
Det var da ogsaa udenlandske selskaber, der først
spillede paa den nye scene, og først 23 sep. 1722 kunde den
egentlige danske skueplads indvies. Cianske kort efter
aabningsforestillingen spilledes første gang Holbergs
«Den politiske kandestøber», der hurtig efterfulgtes af
den store klassikers andre komedier. Men den danske
skueplads fristede i de første aar kun tunge kaar.
Økonomiske vanskeligheder fremtvang 1727 teatrets lukning.
Et senere forsøg paa rekonstruktion havde ikke held
med sig. Først efter den pietistiske Kristian VI’s død
1746 vaktes dansk komedie til nyt liv. Med Holberg
som raadgiver aabnedes det nye teater 1747 og flyttede
1748 ind i bygningen paa Kongens Nytorv. Her gjorde
hoffets indflydelse sig stadig mere gjældende. De urolige
styrelsesforhold i den følgende tid gav ikke teatret den
arbeidsfred, som var nødvendig, forat det kunde
opfylde sin mission. Holberg døde 1754, og smagen vendte
sig i det hele bort fra de nationale skuespil, som maatte
kjæmpe baade med udenlandske, særlig franske skuespil,
med balletten og med den italienske opera, der stadig
kunde glæde sig ved hoffets bevaagenhed. Disse
utilfredsstillende forhold fremkaldte en stigende opposition, som
tilsidst gjennem en i 1772 nedsat teaterkommission tvang
den udenlandske opera og komedie ud af teatret. Harmen
over det hule fremmede gjøgl havde faaet sit klassiske
udtryk i Wessels parodi «Kjærlighed uden strømper»,
der opførtes 1773; snart efter fulgte Ewalds «Balders
død», der dannede indledningen til en hel række
nationale skuespil. Og jevnsides med det danske repertoire
opførtes en mængde af udlandets bedste frembringelser.
Og nu opdroges en stab af fortrinlige skuespillere og
skuespillerinder. Smagen var i den følgende tid lidt
svingende; syngestykket og det taarepersende borgerlige
fordøie — ® verdauen @
digest — ® digérer.
fordøielig - (t) verdaulich
-— (e) digestible - (f) facile å
digérer; digestible; (tungt f.)
in-digeste.
fordøielighed — ®
Verdau-lichkeit f - © digestibility - (?)
digestibilité f.
fordøielse — ® Verdauung f
- © & (f) digestion f.
fordølge — ® verheimlichen,
-hehlen — © eonceal (from) — (?)
caciier (qc a q’), dissimuler; taire.
fordølgelse — (£)
Verheim-lichung, -hehlung f — ©
conceal-ment — (f) dissimulation f.
fordømme — (t) verdammen
— © condemn, doom — (f) con-
daniner; (rel.) réprouver, damner.
? fordømmelig — ®
verdam-mimgswert, -wiirdig — ©
con-demnable, culpable — ®
(con)-damnable, réprouvable.
fordømmelse - ®
Verdam-mung, -damnis f — ©
condemna-tion; (bibelsk) damnation - (f)
condamnation; (bibelsk)
réproba-tion; damnation f (éternelle).
fordømt se forbandet,
fore - (t) futtern. futtern - ©
(tøi) line, (med pelsverk) fur, (med
vat) wad; (kvæg) fodder, feed —
(f) (tøi) doubler (de); (beklæde)
garnir, revétir (de); (med skind)
fourrer; (med vat) ouater; (kvæg)
donner å manger å, affourager;
nourrlr (de).
fore © for(re)-, frem-; forud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
