Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark ... - Ordbøgerne: F - forebringe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
640
forefalde-foregribe
Skjold, Odins søn og angivelig stamfader til
Skjoldungernes helteæt i Leire ^Frode Fredegode, Rolv Krake);
ved siden af disse omtales «konger» ogsaa i J3Iland
(Uffe hin spake, Amlcth (Hamlet)) og i Skaane (Ivar
Vidfadme). Den sidste ætling af de gamle
høvdingekonger er Harald Hildetand (i det 7 eller 8 aarh.), hvem
det tillægges at have samlet en stor del af det senere D.
til ét rige, som dog straks atter splittedes ved hans fald
i det mytiske Braavalla-slag i kamp mod sveakongen
Sigurd Ring. D.s egentlige historie begynder med
vikingetogene, af hvilke det første sættes til 793.
Omtrent samtidig kom D. i berøring med landene i syd og
vest, hvor langvarige grænsekampe opstod. 808 bar
Karl den store vaaben paa kong Gotfred, fordi denne
havde bistaaet sachserne; hans brodersøn Hemming tog
811 fred af keiseren paa det vilkaar, at herefter skulde
Eider være D.s grænse mod syd. Under frændekrige
mellem Gotfreds efterkommere søgte Harald Klak 826 tilflugt
til keiser Ludvig den fromme, lod sig døbe og fulgtes hjem
af Ansgarius (Ansgar), som blev den første missionær i D.
Under Gotfreds søn Haarik (827—54), hvem det lykkedes
at blive enekonge, og endmere under Haarik den yngre
(d. 870) antog vikingetogene et vældigt omfahg. Stundom
udgjorde de hære paa 30—40 000 mand. Englands
n.ø.-lige del, Danelagen, blev erobret 878, Syd-England og
Nord-Frankrige, ja endnu fjernere lande blev gang paa gang
hjemsøgt. Imidlertid blev hjemlandet oprevet af indre
stridigheder. Endelig lykkedes det Gorm den gamle
(d. 936) paany at samle riget, som fra nu af var en
statsenhed; hans dronning Tyra Danebod byggede
Dane-virke til vern i syd mod de tyske stammer. Deres søn
Harald Blaatand udstrakte sit herredømme ogsaa til store
dele af Holsten, og i vendernes land ved Oderens
munding grundlagde han krigerkolonien Jomsborg; ogsaa
dele af Norge lagde han under sit vælde og skabte
saa-ledes et stort nordisk rige. Da han 960 lod sig døbe,
bidrog dette kraftig til at skaffe kristendommen
udbredelse blandt folket. 974 kom han i krig med keiser
Otto II, som ødelagde Danevirke og oprettede et
markgrevskab mellem Slien og Eider, som dog snart atter
faldt ind under Haralds magt. Harald faldt (985) i kamp
mod sin egen søn Svein Tjugeskjeg (d. 1014), som var en
vældig kriger; han beseirede Olav Trygvessøn (1000),
hvorved han erobrede en del af Norge, og foretog flere
hærtog til England, der 1013 i sin helhed blev
undertvunget. Ved Sveins død blev riget delt, idet hans yngre
søn Harald blev konge i D. (1014—18), medens den ældre
Knut den store (1018—36) foreløbig fik England. Her
befæstede han sin magt ved at egte kong Etlielreds enke;
ved broderens død arvede han ogsaa D , og 1028 fik han
fravristet Olav den hellige Norge. Knuts regjering
betegnede danevældets største magt, og der stod glans af
hans navn som af ingen tidligere dansk konges. Han
befæstede kristendommen og lagde grunden til en adel
ved at oprette en fast hird. Men ved hans død faldt
erobringsriget fra hverandre, og da hans æt 1042
uddøde med sønnen Hardeknut, blev dennes halvbroder
Edvard Bekjenderen konge i England, medens D. tilfaldt
den norske konge Magnus den gode (1042—47), hvem
det lykkedes i slaget paa Lyrskovshede (1043) at slaa
tilbage det store vendiske angreb paa D. og derved sikre
Danmark
612
dette mod vendernes overherredømme. Magnus
efterfulgtes af Knut den stores søstersøn Svein Estridssøn
(1047—76), som dog indtil 1064 maatte føre en svækkende
krig med Harald Haardraade. Svein styrkede
geistlighedens magt, og den klerikale politik blev fortsat af
hans fem sønner og efterfølgere: Harald Hein (d. 1080),
Knut den hellige (d. 1086), Olav Hunger (d. 1095), Erik
Eiegod (d. 1103) og Nils Sveinssøn (d. 1134), svage og lidet
duelige konger, som gik i presteskabets ledebaand.
Særlig var dette tilfældet med Knut den hellige, som gav
biskoperne rang med hertuger og jarler og stillede
geistligheden udenfor den verdslige domsret. Hans kristne
nid-kjærhed skaffede ham helgenglorien. Erik udvirkede, at
et særskilt erkebiskopsæde for Norden blev oprettet i
Lund. Under Nils og hans efterfølgere ErikEmune(d. 1137)
og Erik Lam (d. 1147) led riget af sterke indbyrdes
stridigheder og vendiske plyndringstog. En langvarig
tronstrid endte med, at Valdemar den store (1157—82)
blev enekonge. Han var en kraftig hersker, som
gjen-oprettede ro og orden i riget og erobrede Riigen (1169).
Hans søn Knut VI (1182—1202) fuldbyrdede 1184
vendernes undertrykkelse (heraf titelen «slavernes» (senere
«vendernes») konge), bragte Pommern og Mecklenburg i
afhængighed af D. og indtog Holsten (1201). Knuts
broder Valdemar Seier (1202 —41) udbredte sit vælde over
Østersjøens hele sydk^’st og erobrede 1219 Estland, hvis
indbyggere blev døbt. Men det meste af disse erobringer
gik atter tabt, da Valdemar 1223 toges til fange af grev
Henrik af Schwerin og derpaa 1227 ved Bornhøved led et
nederlag i kamp mod denne og andre nordtyske fyrster. I
Valdemarernes tid udviklede sig, for en stor del rekruteret
fra de mægtige bondeætter, en adel af kongelige lensmænd^
som mod at gjøre krigstjeneste erholdt udstrakte
rettigheder. Spørsmaalet om presteskabets retsstilling fik sin
afslutning ved indførelse af tiende og tvungent cølibat;,
talrige klostre reistes i denne tid. Trældommen afskaffedes
helt og trælene gik over i bondestanden, men vedblev at
være vornede, d. e. knyttede til den jord, hvor de var
født. Landskabslovene blev samlet og kodificeret: den
sidste af dem var Jyske lov af 1241. Den overmagt^
Liibeck og Hamburg havde faaet paa handelens omraade«
medens de var forenet med D. under Valdemar Seier^
vedblev de at beholde til skade for de danske byers
udvikling. Efter Valdemarernes tid indtraadte D. i en
forfaldsperiode, der bragte riget opløsningen nær.
Valdemars tre sønner, Erik Plogpenning (d. 1250), Abel
(d. 1252) og Kristofer I (d. 1259), led alle en voldsom død,
og den sidstes søn Erik Glipping blev 1286 myrdet af
sammensvorne adelsmænd. Geistligheden benyttede sig
af forvirringen og de indre stridigheder til yderligere at
øge sin magt. Landet blev 1259—75 belagt med
interdikt, og det samme gjentog sig 1299—1303 under Erik
Menved (1286—1319). Ogsaa adelens indflydelse tiltog,
og 1282 maatte Erik Glipping give den første
haand-fæstning. Kristofer II (1319—33) maatte kjøbe sin krone
ved en endnu strengere haandfæstning, som tilsikrede
adel og presteskab alle deres rettigheder og beklippede
kongemagten. Denne elendige konge bortpantede
efter-haanden store dele af landet, var 1326—29 endog
fordrevet af en modkonge og efterlod riget i den største
forvirring. I syv aar havde det ingen konge. Grev Gert
(D exposer, rapporter, faire le
rapport de; débiter, prononcer (un
discours); (fremsige) réciter,
décla-mer; (svnge) chanter; (mus.) exécuter.
forefalde - (t) vorfallen; sich
ereignen, geschehen - (5) happen,
oceur, take place, pass — (f)
arriver, se passer, avoir lieu; sui-venir.
forefend © afverge.
forefindes se findes.
foregaa — ® vorgehen- (ske)
vor sich gehen, sich ereignen ©
(med) set (a good example); (ske)
take place, go on. be in progress
— (f) (med) donner (l’exemple å q),
(ske) se passer, se faire.
foregaaen de — ® vorig, vor-
- © preceding, foregoing; (the day)
before — (^ précédent; dernier,
passé; pré-.
foregangsmand — ®
Vor-kampfer m — © leader, pioneer,
protagonist — (fj pionnier,
initia-teur m.
foregive - ® vorgeben, sehiltzen
— © pretend, aliege, give out
-® prétendre; s’excuser sur,
allé-guer ; prétexter; feindre.
foregivende - ® Vorgeben n,
-wand m — © allegation,
assertion; pretence — (f) prétexte m.
foregjøgle se forespeile,
forego (e) opgive, give afkald paa,
negte sig. f. his bravado stikke
pibe i sæk. foregoing fore-,
for-udgaaende. a foregone
con-clusion noget man paa forhaand
kunde vide.
foregribe - (t) vorgreifen -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
