Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmarkstrædet ... - Ordbøgerne: F - foreløbig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
645
Danmarkstrædet-
strede jordbrug, handel og industri som i aarhundredets
sidste tredjedel. 1866 grundlagdes «Danske hedeselskab»
(s. d.), som hurtig forvandlede halvdelen af Jyllands
lyngmarker til aker, eng og skog; 1868 anlagdes Esbjerg
havn, hvorved der banedes vei for en stedse stigende
udførsel af landbrugsvarer til England. Handelen fik et
fremstød ved oprettelsen af det «Forenede
dampskibsselskab» og det «Store nordiske telegrafselskab». I Tietgen
fik landet en foregangsmand paa forretningslivets
om-raade, hvis initiativ og fremsyn virkede ansporende til
alle sider. Men samtidig med, at den materielle
udvikling tog vekst, tørnede de længe undertrykte
interessemodsætninger sammen i voldsomme politiske kampe.
Oppositionen samlede sig til «det forenede venstre». Da
dette 1872 havde opnaaet noget over halvdelen af
plad-sene i folketinget, krævede det parlamentarismen iiidført
og satte al sin kraft ind herpaa til fortrængs^l for
løsningen af andre reformopgaver. I okt. 1873 greb det til
det radikale middel at negte finanslovens (budgettets)
behandling; det styrtede ministerierne Holstein 1874,
Fonnesbech 1875, men i juni dette aar kom Estrup til
magten, og han blev staaende i 19 aar, idet han med
støtte af landstingets flertal hævdede de to kamres
ligeberettigede stilling og kongens ret til frit at vælge sine
raadgivere. Under den lange forfatningskamp stod
reformarbeidet i stampe. Det lykkedes imidlertid ikke at bryde
regjeringens modstand, selv ikke da oppositionen 1882 slog
ind paa en planmæssig «visnepolitik». Ved valgene 1884
opnaaede venstre en glimrende seier, idet antallet af
ministeriets tilhængere i folketinget sank fra 34 til 19
af 102 medlemmer. Folketinget benyttede nu sin magt
til yderligere at beklippe regjeringens budgetforslag.
Dette fremkaldte et aabent brud med folketinget, og en
provisorisk finanslov blev udfærdiget, et system, som
under de to tingafdelingers strid blev fortsat i 9 aar.
Imidlertid lod regjeringen uden lovlig bevilgning Kbh.
befæste, anlagde et sterkt sjøfort paa Middelgrunden,
indskrænkede trykkefriheden og oprettede et gendarmeri
til vern mod mulige uroligheder. Forbitrelsen i landet
steg stadig, og selv ikke store nationale fester, som
hundredaarsmindet om «stavnsbaandets» ophævelse eller
kongens 25 aars regjeringsjubilæum, formaaede at samle
partierne. Denne golde haand kunde i længden ikke
taales, og tilslut ønskede ogsaa høire en tilbagevenden
til normale forhold; i aarene efter 1890 slog det ind
paa at gjøre indrømmelser, som fik udslag ’i en række
gode reformer (fattiglov, alderdomsforsikring,
sygekasse-lov, fællesnordisk sjøfartslov, oprettelse af Kjøbenhavns
frihavn o. s. v.). Venstre splittedes, og 1 april 1894
indgik høire og en fraktion af venstre (under F. Bojsen) det
saak. «forlig», gaaende ud paa, at de provisoriske
forordninger skulde ophæves, et i lovens former udfærdiget
budget istandbringes og befæstningerne godkjendes. Som
en naturlig frugt heraf fulgte i aug. s. a. Estrups afgang
og dannelsen af ministeriet Reedtz-Thott, der dog ved sit
ensidige høirepræg viste sig ganske uskikket til at
formidle et parlamentarisk samarbeide. Heller ikke
høire-ministerierne Hørring (1897) og Sehested (1900) havde
bedre held med sig. Valgene 1898 og 1901 gav
oppositionen en vældig overmagt. Vistnok fik man i denne
periode en række vigtige nye love, men lovgivnings-
Dannebrogsorden 646
foreløbig—forenkle
arbeidet viste, at regjeringens indflydelse var i sterkt
aftagende. Da bestemte kongen sig for et s3^stemskifte
i parlamentarisk retning, og 1 juli 1901 blev det
ublandede venstreministerium Deuntzer (s. d.) udnævnt.
Hermed var en ny reformernes tid indledet, og mange vigtige
lovarbeider blev i de følgende aar fremmet, navnlig paa
skolens, kirkens og landbrugets omraade. p]t forsøg paa
at sælge de vestindiske øer til de Forenede stater strandede
(1902). Uenighed inden reformpartiet førte jan. 1905 til
ministeriets opløsning og dannelsen af en ny
liberalkonservativ (endnu april 1908 siddende) regjering under
J. G. Christensen (s. d.). 29 jan. 1906 afgik Kristian IX
ved døden og efterfulgtes af Fredrik VIII.
Folketingsvalget i mai s. a. medførte trods en voldsom valgkamp
kun en ringe forskyvning i partiernes styrke og bragte
derfor ingen klarhed i den politiske situation, som var
fremkaldt ved, at regjeringen efterhaanden søgte sin
støtte længere til høire. Opløsningen af den sv.-norske
union fremkaldte i Sverige en bitter stemning mod D.,
som paa den anden side af sundet blev mistænkt for at
have støttet Norge ved at tillade et medlem af
kongehuset at modtage valg som norsk konge, endnu forinden
forhandlingerne om den tidligere unions afvikling var
afsluttet. Denne følelse er i Sverige endnu ikke blevet
afdæmpet tiltrods for, at det danske dynastis og
diplomatis korrekte holdning under 1905-aarets spændte
forhold i Norden senere tilfulde er godtgjort. En af kong
Fredriks første regjeringshandlinger var at aflægge et
besøg paa Island, hvis forfatningsmæssige stilling inden
riget derved kom paa dagsordenen og vil blive udredet af
en i dette øiemed nedsat kommission (se Island, historie).
[Litt.: L. Holberg, «Danmarks riges historie» (3 bd., 1753
— 54); N. M. Petersen, «Danmarks historie i hedenold»
(2 bd., 2 udg. 1854—55); Fr. Barfod, «Danna’arks historie
fra 1536—1660» (4 bd., 1891—92); C. F. Allen,
«Haand-bog i fædrelandets historie» (8 udg. 1881), «De tre
nordiske rigers historie 1497 — 1525» (1864—72); E. Holm,
«Danmarks og Norges indre historie 1660—1720» (1885
—86), fortsat ’med «Danmark-Norges historie 1720—1814»
(1891 flg., endnu (1908) ikke afsluttet); M. Rubin, «1807
—14» (1892), «Fredrik Vi’s tid» (1895); N. Bache,
«Nordens historie» (5 bd., 1880—87); S. B.Thrige, «Danmarks
historie i det 19 aarh.» (2 bd., 1889 -90); Ottosen, «Vor
historie» (3 bd., 1901—04); «Danmarks riges historie»
(ypperligt hovedverk af forskjellige forfattere, illustreret,
6 bd., 1903—06).]
Danmarkstrædet, mellem Island og Grønland,
forbinder Atlanterhavet med Nordishavet. Paa det smaleste
300 km. bredt.
Dannat [dæ’ndt], William (1853—), amer. maler.
Uddannet i Miinchen og som elev af Munkacsy i Paris.
Paavirket af Manet og Degas. Billeder af spanske
sangerinder og danserinder i skarpt underlys fra rampen.
Dannebrog, se Danebrog.
Dannebrog, dansk moderat-frisindet dagblad,
udkommer i Kjøbenhavn siden 1892. Fra ministeriet
Christensens tiltræden jan. 1905 har det været
regjeringens og særlig justitsminister Albertis organ. Fra et
meget stort fire-sidigt format gik det 28 mars 1908 over
til et mindre, som regel otte-sidigt.
Dannebrogsorden, se Ordener.
Vorlesung f; Kolleg n - © reading;
lecture; (amerik.) recitation - ®
lecUire f; cours m; lecon f.
foreløbig — ® vorlaufig — @
preliminary, provisional(ly);
tempo-rarily, for the present - (f)
préli-minaire; préalable, provisoire;
(indtil videre) en attendant; (for
det første) pour le moment.
foreman @ (haandverks-, jm-y)-
formand; (printer’s) faktor ;
mestersvend.
foremast (5) fokkemast.
foremost (e) forrest, fremst,
forende — (^ Vorderende n —
(e) front part; (tilsjøs) head, bows
- (f) devant m.
forene — ® verein(ig)en, -
hinden; (forlige) vergleichen - @
unite, join, combine, connect; (lade
sig f. med) be consistent (stand
together) With - (?) (ré)unir, joindre,
(al)lier (å); combiner (avec), (knytte,
føie) attacher, annexer (å); (forlige)
concilier, accorder; meler (l’utile
å l’agréable).
forenelig - (t) vereinbar — ©
reconcilable, consistent, compatible
(with) — ® compatible,
concili-able (avec).
forening - ® Vereinigung,
-bindung f; Verein m — © union,
combination, junction, association
- ® (ré)union, jonction, alliance;
combinaison f; (elves) ogs.
conflu-ent m ; (samfund) société;
association; ligue f; (i f.) unis, alliés;
ensemble, å la fois, de concert.
forenkle - ® vereinføchen
-© simplify - (D simplifier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
