Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danse macabre ... - Ordbøgerne: F - forespørsel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
649
Danse macabre—Dansk folkemuseum
(550
høiere samfundsklassers yndlings-d. Men i slutningen
af det 18 aarh., da Frankriges glans var blegnet, holdt
atter de polske d. sit indtog i Europas balsale. Prisen
for alle vandt nu den i Østerrige udviklede form
valsen. Wiener-valsen har siden lige til vore
dage hævdet sin plads som perlen blandt par-d. Men
som folke-d. havde «polsk-d.» uafbrudt levet sit
ube-merkede liv rundt om i landene, taget karakter efter
folkelynnet og udviklet sig sammen med folkemusiken.
De svenske «polskor» og de norske polsk-d. (spring-d.),
gangarer, hallinger o. a. national-d. er alle sprunget
af samme sydlandske kilde. Sætersdalens gangar, som
i sin stilfærdige ynde minder om menuetten,
telemarks-og vossespringaren, rørospolsken og hallingernes
spræke temperamentsfulde laus-d. (dans uden dame,
alm. kaldt halling) er alle oprindelig samme dans,
skjønt de nu i sin karakterforskjellighed ligesom de
tilhørende slaatter er blevet eiendommelige aabenbaringer
af folkekarakteren i de forskjellige landsdele. Af den
oprindelige polske d. er i de fleste kun polka-trinene
og takten tilbage. De paa Vestlandet i Norge kjendte
vosserull, sjuspringar og tretur finder vi endnu
igjen i Sydtyskland (Fusseintanz, Siehensprung, Dreitour).
Ogsaa de spanske d. fandango og fig ar o lever i
forskjellige skikkelser i Norge. Ligesaa den skotske ril.
Danse macabre [dås makabr], dødedans, s. d.
Dansemusik har det formaal at akcentuere rytmen
for de dansende. Den bestod opr. af sang og
instrumenter, senere af de sidste alene. Tempoet er ogsaa i
tidens løb steget i hurtighed. Middelalderens høitidelige
passamezzo og paduane blev ofte tilsat med den livligere
hupfauf, springs m. fl. Og da tredivcaarskrigen bragte
mange fremmede viser og danse ind i Tyskland, samlede
de indfødte musikanter et «parti» af allemande, corrente,
sarabande, gigue o. s. v. Kunstmusikerne og især
franskmændene indflettede yderligere gavotte, menuet,
passe-pied, bourrée, rigaudon, chaconne m. fl. I den form
naaede suiten sin høieste udvikling hos Bach og Handel.
Bekjendte danskomponister er familien Strausz, Lanner,
Gungl, Fahrbach, Metra, Waldteufel, Lumbye, Radolphe
Berger o. a.
Dansere (chorisantes, dansatores), en religiøs
sværmerisk bevægelse i middelalderen. Store flokke af mænd
og kvinder drog dansende og springende gjennem landene,
navnlig i Tyskland. De indbildte sig at vade i blod og
forsøgte ved høie spring at komme ud af dette. Ofte
paakaldte de helgenen St. Vitus (deraf St. Veitsdans).
Presterne betragtede dem som besatte, men almuen viste
dem ofte stor ærefrygt. I nyeste tid er et lignende
fænomen («dansesyge») fremkommet i en religiøs
bevægelse i Amerika under metodistisk paavirkning.
Danske flag, se Danebrog og Danmark (vaaben
og flag).
Danske hedeselskab. Det, oprettet 1866, væsentlig
ved daværende ingeniørkaptein E. M. Dalgas’ (s. d.) energi
og initiativ. Dets formaal er at fremme opdyrkningen
af de jyske heder. Denne søges opnaaet dels ved
beplantning af hederne, dels ved vandings- og
overrislings-anlæg, ved udførelsen af mosekulturer samt ved tilførsel
af mergel til kalkfattige egne. Hedeselskabet eier selv
en del plantager (62 km.^) og støtter private eiere under
forespørsel—forestille
beplantning af deres hedestrækninger. Medens der 1866
henlaa omkr. 7300 km.’^ som udyrket land i form af
hede, mose, klit o. s. v., er nu over det halve af dette
areal opdyrket paa forskjellige maader.
Danske lov. Kristian V’s Danske lov er dateret 5 april
1683. Tanken var oprindelig alene at ordne processen
og bringe enkelte punkter a^ den bestaaende materielle
ret i overensstemmelse med den ved enevældets
indførelse opstaaede tilstand, altsaa væsentligst at kodificere.
Først senere blev der givet tilladelse til at gaa udover
denne ramme. Lovens hovedforfatter er Rasmus Vinding,
der var professor ved universitetet, assessor i kancelliet
og i høiesteret. D. 1. er delt i 6 bøger, hver af disse i
kapitler og disse igjen i artikler.
Danske selskab for fædrelandets historie og
sprog, Det kgl., stiftedes 1745 af J. Langebek og fire
andre, hed-da «Selskabet til det danske (fra 1747:
nordiske) sprogs og histories forbedring» og kaldtes til
adskillelse fra «Videnskabernes selskab» ofte «Det lille selskab».
Udgav 1745—52 6 bd. af «Danske magazin», der især
optog aktstykker, og hvoraf siden er udkommet 23 bd.
1810 forenedes selskabet med «Genealogisk og heraldisk
selskab» og fik sit nuværende navn. Har senere bl. a.
udgivet «Ældste danske arkivregistraturer» og «J.
Lange-beks breve» foruden flere samlinger af dokumenter.
Danske studier, se Dania.
Danske vaaben, se Danmark (vaaben og flag).
Danske venstre. Det, kaldtes et folketingsparti, der
bestod 1884—86. I de nærmest foregaaende aar havde
venstre i folketinget været delt i to grupper, en moderat,
ledet af Fr. Bojsen, og en radikal, «folketingets venstre»,
ledet af G. Berg og V. Hørup, med «Morgenbladet» som
fælles organ. I slutningen af 1883 opstod imidlertid
uenighed mellem Berg og Hørup, der støttedes af E.
Brandes. Disse to fjernedes fra «Morgenbladet»s redaktion
og begyndte sept. 1884 udgivelsen af «Politiken».
Indenfor rigsdagen ledede dette brud til, at Berg, fulgt af 20
andre, skilte sig ud af folketingets venstre og sammen
med 23 «moderate» og fire udenfor partierne, 8 nov.
sluttede sig sammen til en gruppe paa 48 mand, det
danske venstre (kaldt saa som modsætning til de
Brandes-Hørup’ske «europæere»), som blev en overveiende af
bonderepræsentanter bestaaende gruppe paa 25 mand.
De 1885 indledede provisorie-stridigheder (se Danmark,
historie) bevirkede, at grupperne allerede 26 okt. 1886
smeltede sammen til rigsdagens venstre.
Danske videnskabernes selskab. Det kgl., se
Akademi.
Danskeøen, en liden ø ved n.v.-spidsen af
Spitsbergens hovedø (Vest-Spitsbergen), paa omtr. 10° 52’ ø. 1.
og 79° 43’ n. br. Bekjendt i polarforskningens historie.
Fra denne steg Andrée op med sin ballon 1897, og herfra
har Wellman gjort to mislykkede forsøg (1906 og 1907)
paa at naa polen med ballon.
Dansk folkemuseum grundedes 1879 for at danne
en fortsættelse af nationalmuseets danske samling;
tidsgrænse mellem de to museer er 1660. Det aabnedes
1885 og udmerker sig som kulturhistorisk samling bl. a.
ved en række typiske rum fra fortiden, især fra
bondegaarde. Senere (1901) er der skabt en friluftsafdeling
i nærheden af Lj^ngby, som rummer typiske bondegaarde
fragen, sich erkundigen - (e)
in-quire - ® s’informer, se (faire)
renseigner; prendre des
informations, des renseignements.
forespørsel - ® Vor-,
An-frage f - (e) inquiry - (f) demande,
question, information f;
interpellation f.
forest @ (støn-e) skog;
kongeligt jagtdistrikt; dække med skog.
forestaa — (t) vorstehen, (være
nær, vente) bevorstehen - (tr.)
manage, conduet, be at the head
(in charge) of; (en) await, be
before; (intr.)draw nigh, be at hand,
approach; be imminent — ® gérer,
présider, administrer; attendre;
étre imminent, proche.
forestaa-ende: nær f. - ® bevorstehend
— (e) approaching, forthcoming, im-
minent — proche, prochain;
imminent.
forester (e), forestier (?)
forstmand; -assistent; (f) ogs. skog-,
forst-.
forestall (e) optage (i forveien);
komme i forkjøbet (for); opkjøbe
(forud); sperre (vei), stanse,
opsnappe. f.er opkjøber.
forestry @ forstvidenskab.
forestille - (t) vorstellen;
(fremstille) darstellen - (e) present,
introduce (to); (foreholdfe) represent;
(betyde) mean; (sig) conceive,
ima-gine, pictm-e (figure) to one’s self,
realize — (f) presenter (qc k q);
(fremstille) représenter; faire
observer (qc å q); (betyde) signifier;
(sig) se faire une idée de,
s’imagi-ner, se figm-er; concevoir; juger de.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
