Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danzigerbugt ... - Ordbøgerne: F - forfalskning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
657
Danzigerbugt—Darby
658
forfalskning—forfegte
mændene under Lefebvre 24 mai 1807 og blev ved
Tilsitfreden erklæret for fri rigsstad, men besattes af
franskmændene, indtil den efter en langvarig beleiring
blev tvunget til overgivelse 17 nov. 1813.
Danzigerbugt, bugt af Østersjøen, Preussen, ved
Danzig, er ved mundingen, mellem Rixhoft og Briisterorl,
82 km. bred. Den vestlige del er Putziger Wiek, der
dannes af den 30 km. lange landtunge Hela, i s.ø. er
den ved Frisehe Nehrung adskilt fra Frisches Haff. Ved
Hela, Heisternest, Neufahrwasser, Rixhoft, Pillau og
Briisterort findes fyrtaarn.
Da’phne (myt.), se Dafne.
Da’phne, planteslegt af familien ilujmelæaceæ, buske
eller undertiden smaa trær med fire-tallige blomster,
som mangler kronblade, men har hvidt, gult eller rødt
bæger. Frugten er bær. Herhen ca. 40 arter, af hvilke
kun én vokser i Norge, nemlig d. mezereiim, tysbast el.
ty ved. Dens rosenrøde, vellugtende blomster kommer
frem tidlig om vaaren, først senere udvikles de glatte,
lancetformede blade. Bærene er høirøde. Barken
indeholder et giftigt stof, daphnin, af sterkt brændende smag,
og var tidligere officinel. Tysbast dyrkes tildels som
prydbusk. En anden art, d. laureola fra Syd- og
Mellem-Europa, har læderagtige, glinsende og overvintrende
blade, gule blomster og sorte bær, den er ligeledes
d3^rket og kan i Norge trives i de sydligere kj^stegne.
I koldhus dyrkes nogle arter, som de sydeuropæiske
d. cneonim og neapoUtana, der begge har røde blomster,
samt den i Japan hjemmehørende d. odora med hvide
eller svagt røde blomster. Endel indiske arter har
anvendelse i papirfabrikationen.
Da’phnia, se Dafnier.
Daphnin, se Daphne.
Da^phnis, se Dafnis.
Da Ponte, J., se Bass an o, J. da.
Dapo^nte, Lorenz o (1749—1838), ital.
librettoforfatter, førte et meget vekslende liv som skolelærer,
teaterdigter, boghandler, sproglærer, kjøbmand, dirigent
i Wien, London, New York; er særlig bekjendt ved
teksterne til Mozarts «Don Juan», «Figaros bryllup» og
«Cosi fan tutte».
Dappental (fr. Vallée des Dappes), dal i Jurafjeldene,
paa grænsen af Frankrige og Schweiz, kanton Waadt,
1242 m. o. h. Ved grænseregulering 1862 blev den
største del af D. tilkjendt Schweiz. Gjennem delte pas
forer veien fra Gent til Gez.
Dåpsang, fjeldtop i Asien, Karakorumfjeldene n. f.
Kasjmir, ifølge Schlagintweit den samme som de engelske
karters Mt. Godwin Austin, som er jordens næsthøieste
maalte fjeld, 8 620 m. Andre mener, at disse toppe
ikke er identiske.
Dar betyder i det nubiske sprog: land, i arabisk:
bolig. Forekommer som første sammensætningsled i
mange geografiske navne i Nubien, Sudan og Øst-Afrika,
tildels ogsaa i For-Asien.
Dar, brit. vasalstat i Indien, Central-Indien, 4600 km.^
med 142 115 indb. (1901). Hovedstaden af samme navn
har 17 792 indb., skal før have været meget større.
Vakre moskéer, et gammelt slot og et stort fort.
Darab el. Darabsjird, by i Persien, prov. Farsistan,
230 km. n.v. for Bender Abbas, omtr. 5000 indb. Om-
egnen en frugtbar høislette. I nærlieden berømte ruiner
af den gamle by D. samt et i fjeld indhugget relief til
minde om en sasanidisk konges seier over keiser Valerian.
Darånyi [dara’nji], Ignaz von (1849—), ung.
politiker, f. i Budapest; blev 1874 advokat, 1881 medlem
af rigsdagen, hvor han blev det liberale partis formand,
siden præsident for Haus der Abgeordneten. 1895 blev
D. landbrugsminister i Bantfy’s ministerium, ligeledes i
kabinettet Szell. Siden 1902 er D. overkurator for den
reformerte kirke i Ungarn.
Daråsi, Muhammed ibn Ismael, se Druser.
Darawi el. Darau, by i Øvre Ægypten ved høire
Nilbred, ca. 30 km. nedenfor (n. f.) Assuan.
Jernbanestation. Straks i n. ruinbyen Kom Ombo.
Dar-Banda, Central-Afrika, et landomraade i fransk
Kongo, mellem ca. 6 ° 30 ’ og 9 ° n. br., omgivet af
Dar-Runga i n. og Ubangi—Schari-territoriet i s. Et frugtbart
lavland (ikke over 700 m.), gjennemstrømmet af Scharis
talrige nordvestgaaende kildcelve, i ø. ogsaa af Ubangis
bielv Kutas kildeelve. Beboes af negere og
njam-njam-folk. I s.v. fransk fort Crampel.
Darbhanga, by og distrikt i Forindien, prov. Behar
(Bengalen), n. for byen Patna. Distriktet er 8637 km.’^
og har 2 912 611 indb. (1901); rigt og frugtbart land,
dyrkning af ris, indigo og tobak. Byen D. ligger ved
en bielv til Ganges 90 km. n.ø. for Palna og har 66 244
indb. (1901). Her er der et prægtigt palads tilhørende
maharadsjaen af D.
D’Arbiay [darblæ’], Fanny (Frances), se Burney.
Darboux fdarbn’], J e a n G a s t o n (1842—), fr.
matematiker; efter at have studeret ved L’école polyt. blev
han ekstraordinær professor i mekanik og geometri ved
Fakulté des sciences, indtil han 1881 blev Chasles’
efterfølger som professor i den høiere geometri. 1884
blev han medlem af Academie des sciences. Har
foruden en række afhandlinger om geometriske spørsmaal
udgivet sine forelæsninger over geometri.
Darboy [darhwa’], Georges (1813—71), fr.
erkebiskop; blev 1836 presteviet, 1840 professor ved
presteseminaret i Langres, 1845 prest i Paris, 1859 biskop i
Nancy og 1863 erkebiskop af Paris. Som saadan søgte
han at forsvare den franske kirkes rettigheder overfor
ultramontane bestræbelser. Paa Vatikaner-koncilet 1870
modsatte han sig saa længe som muligt vedtagelsen af
ufeilbarhedsdogmet. 1871 fængslede kommunarderne ham
som en af kommunens gisler og lod ham 24 mai s. a. skyde.
Darby [da’dbi], John Nelson (1800—82), eng.
teolog; blev som prest i den eng. statskirke grebet af en
religiøs vækkelse, som stillede sig polemisk mod
statskirken. 1828 traadte han ud af denne og sluttede sig
til «Plymouthbrødrene», d. e. fromme kredse, som
samlede sig til privatgudstjeneste og afskyede al kirkelig
organisation. De betragtede det officielle kirkevæsen
som frafald fra kristendommen, var opfyldt af tanken
om Kristi nære gjenkomst og deltog kun i private
religiøse sammenkomster. D. blev snart en af deres
betydeligste ledere og søgte paa flere reiser baade i
Europa og Amerika at vinde tilhængere. Efter ham
kaldtes retningen ofte darbysme (darbyster). Af D.s
samlede skrifter er der indtil nu (1908) udkommet 34 bd.
(London siden 1866).
Falscher m — @ falsifier, forger;
sophisticator; debaser — (?)
falsi-flcateur, faussaire; conU’efacteur;
sophistiqueur, frelateur m.
forfalskning — ®
Verfålsch-ung, Fålschung f - (e) falsification,
forgery; adulteration,
sophisUca-tion — (D falsificaUon, altération;
contrefacon, adultération,
sophisti-cation f: frelatage m.
forfanterie (?) f, praleri,
forfaren se erfaren,
forfatning — (t) Zustand m,
Verfassung, Lage f ~ © (tilstand)
state, condition, plight; (stats-)
constitution - ® état m, situation;
position, condition ; (stats-)
constitution f.
forfatningsmæssig — ® ver-
fassungsmåssig — constitutional
- (D consUtutionnel.
forfatningsstridig — (t)
ver-fassungsvvidrig — (e)
unconstitu-tional - ® contraire å la
constitution ; inconstitutionnel.
forfatte — (t) verfYissen — @
compose, write, pen, indite — ®
composer, écrire, faire; (affatte)
rédiger.
forfatter - (t) Schriftsteller,
Verfasser m - © author,
composer, w riter — ® auteur,
écri-vain m.
forfatterskab — ®
Autor-scliaft f — © authorship — (f)
profession cl’écrivain; composition f;
écrits m pi, æuvres f pl.
forfegte — (t) verfechten,
ver-teidigen — © defend, assei-t, main-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
