Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danzigerbugt ... - Ordbøgerne: F - forfalskning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
659
forfeit—forflygtige
Darcet (d’Arcet) [darsæ’J, Jean Pierre Joseph
(1777 — 1844), fr. kemiker, generalmyntmester i Paris,
meget fortjent af den kemiske teknik.
Darcet’s metal [darsæ’ -], en af den fr. kemiker
Darcet angiven legering (8 dele wismnth, 5 dele bly og
3 dele tin), som smelter ved 94.5 altsaa under vandets
kogepunkt.
Dardanariåt (lat.), «kornpugeri», dannet efter
Darda-narius, en berygtet romersk kornpuger.
Dardane’llerne, Hellespont, eg. navnet paa fire
befæstede slotte paa begge sider af det smale stræde, som
forbinder Ægæerhavet med Marmarahavet, men benyttes
ogsaa ofte som betegnelse for selve strædet. Af disse
slotte ligger Seddil-Bahr og Kilid-Bahr paa den europæiske
side og Kum-Kalesi og Kale-Sultanie paa den asiatiske.
Strædet er 75 km. langt og 15—1.3 km. bredt.
Overfladestrømmens hastighed er i gjennemsnit 2.8 km. i timen,
men paa det smaleste kan den naa op til 8.3 km. —
Ifølge en traktat af 13 juli 1841 maa intet krigsskib
passere strædet uden Tyrkiets tilladelse. I 1878 gik en
engelsk flaade uden tilladelse gjennem for at beskytte
Konstantinopel. Under den rus.-jap. krig seilede to rus.
krigsskibe under handelsflag gjennem D. I det Røde
hav stansede de tyske og engelske skibe, men maatte
ophore dermed, da englænderne protesterede (juli 1904).
Dardåner. 1. Hos Homer beboerne af et land,
Dardania, ved Idabjergets fod, troernes hjælpere i
kampene ved Troja, anført af Aineias (se Dar dan o s 1);
ofte bruges d. unøiagtig ogsaa omfattende eller istedetfor
troerne. — 2. En illyrisk stamme ved Moravas øvre løb,
underkastet romerne og af Diocletian udskilt fra Møsien
og gjort til en særlig provins med hovedstaden Naissus
(nu: Nisch).
Dardania, se D ard an er og D ard an o s.
Da’rdanos. 1. I den græske mytologi troernes
stamfader, søn af Zeus; vandrede ud fra sit fødeland Arkadien,
først til Samothrake, derfra til Lilleasien, hvor han anlagde
hj^en Dardania og blev troernes stamfader (hans sønnesøn
hed Tros). — 2. Oldtidsby i Troas, s. f. Hellespont, hvis
nuværende navn Dardanellerstrædet er afledet af D.
Da^rdel, Fritz Ludvig (1817—1901), sv. officer og
kunstner. Har spillet en betydelig rolle i sv. kunstliv
og optraadt som landskabs- og karrikaturtegninger under
pseudonymet Stift & co. (sammen med Hockert) («Ny
ilhistrerad tidning», 1865—66; «Minnen från Stockholm»,
1840—44). Udgav plancheverket «Svenska och norska
arméerna samt llottorna i deres nuvarande uniformering»
(1861 — 63). Desuden illustrationer til bøger.
Dardistån er et fælles geografisk navn paa en hel del
smaa stater, som ligger paa den sydlige skraaning af
Hindukusj og Karakorum i det nordvestlige Forindien
mellem Kasjmir og Afghanistan. Det er et vildt fjeldland.
Indb., darderne, er af arisk oprindelse. De var før
buddhister, men de fleste er nu muhammedanere. De
taler et sprog, som nedstammer fra sanskrit. De kaldes
ogsaa ofte for kanjut. D. er britisk besiddelse.
Darei^k, se Darik.
Darei’os, græsk form for et persisk kongenavn (pers.
Darjavush, lat. Darius). 1. D. I, Hystaspes’ søn (omkr.
550—485 f. Kr.), af Achæmenidernes slegt, en af Orientens
betydeligste herskere, baade som kriger og som stats-
Darcet—Dar-es-salam
660
leder, konge 521 efter at have overvundet den falske
Smerdes (s. d.); indtil 519 førte han endnu krige mod
forskjellige oprørere (særlig haard kamp mod Babylon;
se Z o py r o s). D. omordnede nu hele sit rige (inddeling
i 20 satrapier, ordning af skatteforhold; veianlæg,
indretning af en rigspost); han foretog store b3^ggeanlæg,
navnlig i Persepolis. Omkr. 514 foretog D. sit store
skythertog, med en hær paa 700 000 mand gik han paa
en bro over Bosporus, underlagde sig Thrakien og
Makedonien, gik over Donau ind i Skythien, hvor han dog
intet opnaaede; han vendte saa tilbage med tab af mange
folk, gik over Donau-broen, som de lilleasiatiske jonere
havde bevogtet, og tilbage til Susa. Omkr. 500 gjorde
jonerne efter tilskyndelse af Aristagoras (s. d.) opstand
mod ham. Det lykkedes ham dog at nedslaa opstanden;
derimod havde han ikke held med sine foretagender
mod Grækenland, særlig Athen ; en flaade strandede ved
Athos 492, en anden led nederlaget ved Marathon 490
(se Per s er kri gene). Medens D. nu traf forberedelser
til et nyt, stort tog, gjorde Ægypten opstand, og kort
efter døde han. — 2. D. II Nothos (d. e. den uegte),
naturlig søn af Artaxerxes den langhaandede (424—04);
lod sine brødre myrde ved sin tronbestigelse; talrige
opstande omkring i riget, som dog for det meste blev
dæmpet med grusomhed. Under ham var Tisafernes og
Kyros den yngre (s. d.) satraper i Lilleasien og støttede
Sparta mod Athen. — 3. D. III Ko do mann os, sidste
pers. konge (336—30), personlig velsindet og ædel, men
svag som regent, bukkede under for Alexander den stores
angreb, nederlagene ved Issos (333) og Gaugamela (331);
flygtede fra Gaugamela længere ind i sit rige, blev fanget
af sin satrap Bessos, som tilsidst (330), haardt trængt
af den forfølgende Alexander, dræbte D.; Alexander lod
D.s lig begrave i Persepolis (se billede til
Alexanderslaget, bd. I, sp. 207).
Darei’os-vasen, en antik vase af usedvanlig størrelse
med en enestaaende allegorisk-historisk malet fremstilling
af perserkrigene, blev fundet 1851 i et gravkammer ved
Canosa. Den er 1.30 m. høi, største omfang 1.93 m.;
opbevares i Neapels museum. Billedfremstillingen er
delt i tre rækker; i midtrækken Dareios og hans raad,
som planlægger krigen; i nederste række kongens
skatmester, som modtager gaver og skat fra hele riget; i
øverste række Hellas omgivet af hellenernes guder. Paa
vasehalsen er fremstillet amazonekampen og Bellerofons
kamp med Ghimaira. Fremstillingerne hører til det
bedste af syditaliensk vasemaling.
Dar-el-Beida, arab. navn paa Casablanca (s. d.).
Daremberg [daråbæ’r], Charles Victor (1817—72),
fr. medicinalhistoriker; fra 1849 bibliotekar ved
Biblio-théque Mazarine, gjorde forskjellige reiser rundt om i
Europa for at anstille bibliografiske undersogelser. 1871
professor i medicinens og kirurgiens historie.
Dåres Phry^gius (d. e. Frygcren), den foregivne
forfatter til en latinsk prosaisk fortælling om Trojas
ødelæggelse; skriftet er rimeligvis fra 5 aarh. e. Kr., men
dets forfatter har villet udgive det for en oversættelse
efter en original af D. P., en hos Homer omtalt i)rest i
Troja; skriftet læstes meget i middelalderen.
Dar-es-salam. 1. («Fredens hus»), arab. navn paa
Bagdad. — 2. Hovedstad i t. Østafrika og i distrikt af
tain, vindicate, advocate, champion
- (g défendre, soutenir, plaider.
forfeit © forbryde, forspilde;
forbrudt (gjenstand); mulkt;
pant-(eleg). forfeitable som kan
forspildes (mistes), forfeiture
forbrydelse: forbrudt gods.
forfeile — ® verfehlen — ©
miss, fail in, fall short ot — (?)
manquer; se tromper de.
forfeilet - ® verfehlt — (e)
mistaken, a failure — (f) manqué,
avorté.
forficule (f) f, (zool.) ørentvist
forfinelse – ® Verfeinerung f
- © refinement - ® raffinement
m.
forfinet — ® verfeinert - ©
refmed — ® raffiné.
forfjamselse ~ ® Verwirrung
f — @ confusion, bewilderment —
(f) confusion f.
forfjanis(k)et — ® verwint
— © confused, bewildered — (g
confus.
forfjerding — ® Vorderviertel
n — © forequarter, shoulder —
(D quartier (m) de devant.
forfjor: i f. - ® vor zwei
Jahren — © the year before last
^ ® il y a devLx ans;
l’avant-derniére année.
forflade — ® verflachen — ©
flåtten – (f) rendre banal, trivial.
forflere — ® vermehren - ©
multiply - ® multiplier.
forflygtige - ® verfliichtigen
- © volatilize - ® volatiliser;
(•s) ogs. s’évaporer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
