- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind II : Byzantinsk litteratur-Fabliau (Ordbøgerne: Edeling-Henslæbe) /
665-666

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dartford ... - Ordbøgerne: F - forfølger ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

665

Dartford—Darwin

666

tilløb, hvis oversvømmelser er til hinder for jordbruget
i det flade og lave land. D.s indbyggere, som er negere,
driver jagt paa elefanter og næshorn. Hovedstad er
Bukkas eller Donass i n.

Dartford [dådtfdd], by i det sydøstlige England,
grevskabet Kent, 27 km. ø. f. London, ved Darent;
18 644 indb.. (1901). Papir- og krudtmøller; to store
sindssygeanstalter.

Dartmoor [dadtmu9], granitplateau i England,
grevskabet Devon, er 500 km.^ og har en middelhøide af
350 m., var tidligere dækket af skog, nu findes kun
mos og heder. De høieste toppe er Yestor (625 m.) og
High Willhayse (621 m.).

Dartmouth [dadtmdp]. 1. By i det s.v.-lige England,
grevskabet Devon, ved Darts udløb i den Britiske kanal;
6579 indb. (1901). Anløbes af postskibene til Afrika.
— 2. By i Canada, Nova Scolia, ret overfor Halifax,
med hvilken der er færgeforbindelse; 4806 indb. (1901).
Jernstøberier etc.

Daru [dary’J. 1. Pierre Antoine Bruno, greve
af D. (1767—1829), fr. politiker og forfatter. Sluttede
sig til revolutionen og brugtes meget af Napoleon ved
fredsforhandlinger (Pressburg 1805, Tilsit 1807, Wien
1809). Under felttoget i Rusland generalintendant, meget
dygtig, men selvfølgelig ikke den umulige opgave voksen.
1818 pair. Skrev bl. a. en Venedigs historie i 7 bd.
Overs. Horats. — 2. Napoléon, greve af D. (1807—90),
fr. politiker, ovenn.s søn. 1848 medlem af den
grundlovgivende og den lovgivende forsamling. Efter Napoleon
lll’s statskup 2 deo. 1851 foreslog han som kammerets
viceformand Napoleons afsættelse, hvorfor han en tid
blev holdt fængslet. 1869 lykkedes det ham at seire
over regjeringens «officielle kandidat» (s. d.) ved de alm.
valg, og da Napoleon i begyndelsen af 1870 syntes at
ville indføre parlamentarisk regjering, lod D. sig overtale
til i ministeriet Olivier (s. d.) at overtage stillingen som
udenrigsminister, men han gik af efter kort tids forløb.
1871 medlem af nationalforsamlingen, 1876 senator.
Tilhørte høire centrum.

Daruvar, landsby i kroatisk-slavon. Komitat Pozega,
1846 indb. (1901), har fem svovlkilder, som allerede
kjendtes i romertiden (Thermæ jasornenses) og endnu
gjør D. til et søgt badested for gigt- og
reumatismepatienter.

Darwar, by i Forindien, præsidentskabet Bombay,
120 km. 0. for Goa, 31 279 indb. (1901). Udførsel af
bomuld og ris. Hovedstad i distriktet af samme navn,
omtr. 12 000 km.^ med 1 113 298 indb. (1901).

Darwen [dadwdnj, fabrikby i England, grevskabet
Lancaster, 5 km. s. f. Blackburn; 38 212 indb. (1901).
Betydelig industri i jern, papir og bomuld.

Darwin [dadwin], Charles Ro b e r t (1809—82), eng.
naturforsker, f. i Shrewsbury. Studerede først medicin
og teologi i Edinburgh og Cambridge (1825—31), fulgte
derefter som naturforsker med det engelske krigsskib
«Beagle» paa dets jordomseiling i aarene 1831—36.
Under denne reise gjennemstreifede D. flere trakter i
Sydamerika og Ildlandet, besøgte Galapagosøerne, Tahiti,
Ny Seeland, Australien, Van Diemens land samt flere af
det Stille havs, Atlanterhavets og det Indiske oceans øer.
Denne reise blev af afgjørende betydning for D.s ud-

forføl ger—forgeron

vikling. Han vendte tilbage fra den, opfyldt af tanker
om organismernes udvikling, tanker, som først og fremst
hans studier af Sydamerikas forsteninger og
Galapagos-øernes fugleverden havde indgivet ham, og som kom til
at danne de første spirer til hans epokegjørende teori.
— Efter sin tilbagekomst til England opgav D. enhver
tanke om at fortsætte sine teologiske studier; han havde
nu fundet sit rette kald og viede resten af sit liv til
naturvidenskabelige studier. Han døde paa sit
landgods Down i Kent, hvortil han allerede havde trukket
sig tilbage i 1842. Han bisattes blandt Englands
stormænd i Westminster Abbey nær Newtons grav. — I
tiden nærmest efter sin hjemkomst var D. optaget med
at ordne sine samlinger og besørge deres bearbeidelse;
fra denne tid skriver sig hans grundlæggende monografi
om cirripedierne, de klassiske undersøgelser om
koralrevene samt hans bekjendle reiseskildring («En
naturforskers reise omkr. jorden»), almindelig anseet som den
bedste af alle reisebeskrivelser. Samtidig med disse
arbeider var D. sysselsat
med at udforme sin teori
om arternes oprindelse
og samle et stadig rigere
bevismateriale for denne.
De første skriftlige
optegnelser om sine
grundtanker, som han gav sine
venner, geologen Lyell og
botanikeren Hooker,
skriver sig fra aaret 1844;
han lod sig dog ikke
overtale til ’at
offentliggjøre disse. Først i aaret
1858, da D. fra den
reisende Wallace (s. d.) fik
sig oversendt en
afhandling, som i de
væsentligste punkter stemte
overens med hans egen teori,
besluttede han sig til at
oft’entliggjøre et kort
uddrag af sin lære sammen medWallaces manuskript. I det
følgende aar (1859) udkom saa det vigtigste af alle hans
arbeider, «The origin of species by means of natural selection»
(norsk: «Arternes oprindelse»; oversat af I. Suleng (1000
hjem)), et arbeide, som betegner et vendepunkt i
zoologiens og botanikens historie, og derefter fulgte med korte
mellemrum, som frugten af aarelange studier, en række
grundlæggende arbeider, af hvilke her kun skal nævnes:
«The variation of animals and piants under domestication»
(1868), «The descent of man, and selection in relation to
sex» (1871), «The expression of the emotions in man and
animals» (1872). — I sine sidste leveaar var D. mest
sysselsat med botaniske arbeider. Fra denne tid stammer
hans arbeider om insektædende planter, om kryds- og
selvbefrugtning i planteriget, om ulige slags blomster
hos planter af samme art, om planternes evne til
bevægelse o. s. V. Hans sidste arbeide, som udkom aaret
før hans død, omhandler medemarkens betydning for
muldjorddannelsen. [Litt.: Darwins «Life and letters»
(3 bd., 1887), norsk oversættelse af M. Soraas (1000 hjem);

Charles Robert Darwin

pursuit; persecution — ®
pour-suite; persécution f.

forfølger — (t) Verfolger m
-t^i pui’suer, persecutor — (f)
persé-cuteur m.

forføre - (t) verfuhren, -leiten
- (e) seduce, debauch — ® sédiiire;
suborner; (fordærve) corrompre,
pervertir; (en til) induire,
entrai-ner, pousser, porter q å.

forførelse - (t) Verfiihrung f

- © seduction - (?) séduction;
corruption f, pervertissement m.

forfører — (t) Verfiihrer m
-(e) seducer, debaucher - (f)
séduc-teur m.

forførerisk — (t) verftihrerisch

- © seductive, fascinating - (f)
séducteur; (lokkende, bedaarende)
séduisant.

forgaa — ® vergehen, - fliessen,
-streichen — ie) perish ; (f. sig)
of-fend - (D périr; (f. sig) faillir,
s’oublier.

forgaard - ® Vorhof m - (e)
fore-court — (f) avant-cour f;
(tempel-) parvis; (øre-) vestibule m

forgabe: f. sig i - ® sich
vergatTen; (-t) ogs. vernarrt - ©
dote on; ( t) doting on, taken

With - (f) s’amouracher, s’affoleiv
s’engouer de.

forge (e) & ® f, smedje(verksted),
esse, avl; (f) ogs. hammerverksted.

forge ©, forger (f) smede,
hamre; @ ogs. eftergjøre; skrive
falsk; (?) ogs. fig. udklække, lave,
udtænke. s’e f. udmale, indbilde sig.

forgerie (?)f, smedehaandverk.
, forgeron (?) m, smed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:08:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/2/0363.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free